Af Ph.d., Sociolog og Fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppsen. Udgivet hos Pov.International Juni – 2024
Der er et stigende krav om grøn transition mod et mere bæredygtigt samfund. Det moderne samfunds kriser taler for sig selv. Men at gennemføre en grøn omstilling der batter er ikke ligetil. At skabe reel grøn omstilling kræver nemlig fundamentale ændringer på systemniveau – radikal innovation. Altså løsninger som er mere grundlæggende og forandrende end blot simple inkrementelle løsninger som: at nu fjerner vi plastiklåg, nu køber vi en el-bil eller nu spiser vi lidt flere bønner på lørdag. I fremtiden bør vi derfor i højere grad indrettet samfundet så vi ”tvinges” til at gøre noget andet end vi plejer – noget som er bedre for miljøet, klimaet og den sociale verden vi er en del af.
Nye strukturer skal bane vejen for en reel grøn omstilling
At skabe en bæredygtig forandring – kan og bør derfor ikke alene overlades til markedsmekanismerne, det frie valg og individer med hang til egen optimering, for dertil er vores kollektive kriser og konsekvenserne for alvorlige.
Den grønne omstilling bør derfor drives frem af en stærkere og langt mere ambitiøs stat (og EU), et innovativt erhvervsliv og et aktivt civilsamfund som vil. Parter, som hver i sært tager et voksent ansvar ved at gå ind i kampen og få skabt de strukturer, forretningsmodeller og begivenheder som reelt fremmer den grønne omstilling.
At gennemføre en grøn og bæredygtig transition, handler derfor om, at vi skal gøre noget andet end vi plejer at gøre – handler om at kunne, ville og turde tænke nyt.
Heldigvis er der ikke tale om raketvidenskab, I en oplyst verden som vores, har vi længe vidst hvad der skal til. En stor del af løsningerne ligger lige for. Nogle løsninger er ældgamle. Andre løsninger skal sikres af moderne teknologi, høj innovationskraft, nye forretningsmodeller og tværfaglige indsatser. Kort sagt er der behov for, hvad den berømte økonom Schumpters kalder kreativ disruption.
Og nej, det bliver ikke gratis – så når både EU´s Green Deal og Regeringsgrundlaget pr. 14. december 2022 peger på, at omstillingen skal ske uden at det kommer til at koste vækst, konkurrencekraft og arbejdspladser tager de fejl. For som bekendt: ”there is no such thing as a free lunch”. Og aldrig har det stået klarere, at økonomen Milton Firedman ikke havde ret, når han sagde, at ”the business of business is business” for netop en sådan tilgang vidner om et håbløst og forældet syn på økonomi – økonomi er i den grad relationel. For selvfølgelig kan vi ikke fortsætte med at forurene, udlede nitrat i åer og vandløb, pumpe kviksølv og arsen ud i Vesterhavet, stuve stadig flere grise sammen i lukkede haller, producere alt for meget plastik, asfaltere stadig mere af naturen, forbruge uden omtanke og gøre som vi altid har gjort, hvis vi vil redde klima og miljø og skabe mere trivsel. Så selvfølgelig kommer det til at koste på den korte bane, arbejdspladser, eksport og vækst, men hvad er alternativet?
Fortvivl dog ikke, det kan meget vel blive bedre på den lang bane, fordi de nye løsninger også kan noget – skabe nye værdier, nye jobs, nye produkter, bedre løsninger og måske ligefrem systemeksport, hvorfor det er tid til at tænke i nye grønne løsninger.
Den grønne omstilling bør drives frem af en ny lovgivning, som ”tvinger” de grønne løsninger frem på fair vilkår. Love som fremmer det som er nødvendigt for at gennemføre den grønne transition. Dette kunne fx ske ved: at understøtter en ”snarlig” opsættelse af flere vindmøller, ved at sikre de nødvendige ekspropriationer på fair vilkår. Fair vilkår, så de der skal opgive land, hjemstavn og udsigt, får noget andet og godt i stedet. Eller det kunne være ved at omlægge landbrugsstøtten, så den i langt højere grad uddeles til de mest bæredygtige produktioner – de produktioner som udleder mindst CO2 og fremmer dyrevelfærd, biodiversitet og lokalsamfund mest
Den grønne omstilling bør derfor drives frem af et moderne natursyn, hvor naturen ikke længere er en ressource man kan drive rovdrift på, og benytte som en gratis ressource, forurene, forgifte og bruge som losseplads. I fremtiden bør samfundets strukturer, vaner og værdier formes af et moderne natursyn, hvor naturen er noget der skal respekteres, bringes tilbage i balance, og tages kærligt vare på, fordi den har stor værdi i sig selv.
Den grønne omstilling bør derfor drives frem af nye teknologier, som fremmer grøn energi, mindre kompleksitet, mindre slidsomt arbejde, mindre transport, mere viden og større forbundethed. Nye teknologier som fx udviklingen og udbredelsen af flere grønne transportformer, robotter der kan hjælpe med det hårde arbejde, fx lue på markerne og plante ålegræs.
Den grønne omstilling bør drives frem af stærkere selvforsynende lokalsamfund. I fremtiden bør vi planlægge med større fokus på en genoplivning af de lokale, nære og mere selvforsynende systemer, fordi de kræver færre ressourcer, mindre transport, kan fremme ansvarlighed, mening og engagement. Samt ikke mindst reducere behovet for transport, af mennesker, dyr, mad og varer.
Man bør fx tilskynde til en større produktion af lokale fødevarer, fordi det fremmer blikket for potentialet i lokal selvforsyning, øger engagementet i grøn fødevarefremstilling, reducerer ”food miles”, CO2 og behovet for emballage.
Den grønne omstilling bør drives frem af klogere global arbejdsdeling, som fremmer den nationale og lokale selvforsyning. Bemærk, at der ikke står at afskaffe den globale arbejdsdeling. Selvfølgelig skal det også i fremtiden være muligt at handle globalt: eksportere pumper, medicin og systemer, samt importere vanilje og kakao – stål og aluminium – mobiltelefoner og El-biler, fordi det kan vi ikke selv producere. Men at fragte træ fra Østens regnskove, når vi i Norden har masser af træ giver ikke mening. Nøjagtig som det fremadrettet ikke giver mening at sende sødmælkspulver og halve grise fra Danmark til resten af verden, fordi grise og sødmælk kan produceres på alle kontinenter. Det er også bæredygtigt, at understøtter andre lande i at blive mere selvforsynende.
Den grønne omstilling bør drives frem af mindre materielt forbrug. Drives frem af kulturer, værdier og praksisser som begrænser forbruget af ting og sager – ragelse og glimmerstads – byggematerialer med kort holdbarhed og et nyt fjernsyn hver andet år, for til gengæld at recirkulere langt mere. EU, staten og erhvervslivet bør derfor understøtte en langt mere omfattende genbrugskultur. Nøjagtig som, at fremtidens grønne vækst i langt højere grad bør findes i ikke-materielt forbrug. Altså services, kulturoplevelser, kundskaber og det som tærer mindre på naturens ressourcer.
Fremtidens løsninger kan sagtens blive bedre
For ja, det hele kan sagtens blive bedre. Vi kan sagtens leve gode og ”lækre” liv, spiser delikat mad på hippe restauranter, tage på ferie, dase ved havet og drikke bobler på den anden side af en grøn transition. Men definitionen af, hvad der er godt og lækkert har nok ændret sig. Menuen er forhåbentlig justeret. Tidens værdier nogle andre. Og måske vi skal nøjes med to glas bobler af god og lokal kvalitet, fremfor at bælge en liter af ringe kvalitet – sejlet hertil fra den anden side af kloden. Mon ikke også feriedestinationerne har skiftet karakter, flere arbejder globalt lokalt. Mens små og kloge robotter klarer noget af al det hårde og trælse arbejde og digitaliseringen har reduceret behovet for transport og åbnet for mere tid til lokalt engagement.
Heldigvis er vi allerede på vej – mange af tidens unge viser vejen ved at søge alternative løsninger, sige nej tak til overforbrug, grænseløst arbejde og materielle byrder som koster frihed. Lad os så håbe, systemet, politikerne, erhvervslivet og alle vi andre også er klar til at tage ansvar og skride til handling. Lad os håbe vi er klar til at forandre og betale, hvad et grønt og bæredygtigt samfund reelt koster. Og det selvom det så skal koste en lønforhøjelse, et netflix-abonnement, et nyt køkken eller et stykke hårdt og fysisk arbejde i haven.
LINKS:
Twitter
Facebook
