Dem, der kritiserer den grønne trepart for at lægge dansk landbrug øde, tager fejl. Den grønne omstilling er ikke en hæmsko. Det er en gylden chance for både landdistrikter og landbrug.

Kronik i JP 30. Juni 2024

Af. Ph.d. Sociolog Birthe Linddal

Med et skarpt øje for fremtiden og en kærlighed til al den rigdom et bæredygtigt landbrug har at byde på, har jeg set frem til den grønne trepartsaftale. Krydset fingre for, at man med ny viden, havde været ambitiøs på det grønne landbrugs vegne. Ikke mindst set i lyset af landbrugets mange kriser – for høj CO2-udledning, nitratudledning, døde fjorde, gældskrise, o.s.v. Men desværre ser det ud som om, at treparten i nogen grad har valgt at gøre brug af fortidens løsninger frem for fremtidens. Jo vist er det rigtig godt og flot, at der er afsat 40 milliarder til skov og natur, særligt hvis landmændene bakker op og siger ”ja tak” og straks går i gang med at plante skov og tage lavbundsjorde ud. Til gengæld er ambitionsniveauet i forhold til det at få skabt flere grønne landbrug der kan levere til en bred bæredygtighed – altså både det miljømæssige, økonomiske og sociale – uambitiøst. Den sociale dimension er fx slet ikke med.

For med en minimal CO2-afgift, der først skal træde i kraft om 5-10 år, får man ikke skabt den nødvendige omstilling fra et animalsk mod et mere vegetabilsk landbrug, samt høstet de mulige positive eVekter. Ligesom, at man med en ensidig fastholdelse af en forældet industrielt miljø- belastende landbrug vælger at blåstemple det system, som har skabt landbrugets kriser. Hvorfor ikke ændre grundlæggende ved systemet og få omskrevet historien? Hvorfor ikke ”nudge’ dansk landbrug sikkert og målrettet ind i en grøn og bæredygtig fremtid?

Så når forskellige organisationer kritiserer den grønne trepartsaftale for at være for grøn, fordi de frygter, den betyder tabte arbejdspladser i landdistrikterne tager de fejl. For det industrielle landbrug er ikke længere en ensidig gevinst for landdistrikterne. Mange ønsker en anden udvikling. Faktisk gider danskerne ikke arbejde i det industrielle landbrug, hvorfor erhvervet nu importerer billig og villig arbejdskraft fra Nigeria og Vietnam. Folk på landet gider ikke længere duften og synet af Roundup. De gider ikke bo ved siden af en svinefabrik der stinker. Man ser det fx i kommuner som Mors eller i Vesthimmerland, præget af store industrielle landbrug. Begge kommune lider af aVolkning og udkantsproblematikker – også selvom disse kommuner ligger smukt ved Limfjorden. De burde i stedet satse på en ny og grøn fremtid, med rent badevand og fisk i fjorden – fremfor at lade sig nøjes med at huse fortidens industrielle landbrug. Sagen er jo – at kalenderen siger 2024 – ikke 1989, ergo bør man indrette samfundets nye løsninger med udgangspunkt i nutidens viden, værdier og udfordringer. For det storindustrielle landbrug med kyllinger der knapt kan gå, svin der ikke kan bevæge sig og køer der aldrig kommer ud på græs – som for øvrigt er stærkt subsidieret af EU-tilskud – er fortidens løsning – ikke fremtidens, for vi er blevet klogere. Med blik for en bæredygtig fremtid i landdistrikterne og med håb for dansk landbrug, bør man i stedet satse på en divers fremtid, fx multifunktionelle landbrug, fordi erfaringerne viser, at sådanne landbrug kan skabe – grøn omstilling – nye jobs og liv på landet.

Multifunktionelle muligheder i fremtidens grønne landbrug

Jeg har i en ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan tre multifunktionelle landbrug – et konventionelt – et økologisk – og et biodynamisk kunne bidrage til landdistriktsudviklingen. Konklusionerne var entydige positive. Alle tre gårde bidrog positivt til landdistriktsudviklingen.

Den økologiske gård skabte fx, hvad der svarer til to en halv fuldtidsstilling på bare 21 hektar. De havde en gårdbutik med et bredt udvalg af grøntsager og æg. Tilbyder hytteudlejning, fællesspisninger og grøn oplysning, og ikke mindst masser af lokal stolthed, et sted at mødes samt rig biodiversitet. Noget både lokale og turister sætter pris på.

Den konventionelle gård skabte på baggrund af 200 hektar 17 fuldtidsstillinger plus, at de derudover også havde tre flex-jobbere og ungarbejdere. De har et bageri, en gårdbutik, en slagtebutik, en restaurant, et besøgslandbrug, dyr på marken og ikke mindst tilbyder de lokale kunsthåndværkere mulighed for at sælge deres produkter i en bod på gårdspladsen.

Den biodynamiske gård skabte på baggrund af bare 32 hektar 25 fuldtidsstillinger. De bidrager desuden med børnehave, et bosted og et aktivitetsværksted, et grøntsagsudsalg, årlige festdage med fællesspisninger og violinmusik. De er hjemsted for den lokale biavler-forening, fordi de efter fyrre års økologisk og biodynamisk virke, kan tilbyde en rig biodiversitet. Hvert år kommer der desuden skoleklasser i praktik, for at lære om landbrug og grøn omstilling.

Alle tre landbrug er eksempler på, er det er muligt at skabe lokaludvikling ved at tænke i nye bæredygtige løsninger, byggende på en anden tankegang – end det forrige årtusinds industri- og eVektivitetstankegang. På alle tre landbrug efterspurgte de som kom der, desuden mere fra gårdene. Flere produkter, flere arrangementer – ja bare mere af det hele. For netop landbrug der som disse, vil noget med deres virke – noget som rækker ud over blot at tjene penge – kommer der flere af i disse år. Her er tale om levende landbrug, som folk elsker. Landbrug som verden har brug for, fordi forskningen viser – at en tættere relation mellem bonde og kunde fremmer den grønne omstilling, fordi relationer, viden, erfaringer og involvering flytter handlinger.

Tilsammen leverer de tre multifunktionelle landbrug 47,5 arbejdspladser. Forestiller vi os strukturelle rammevilkår der fremmer og understøtter den slags landbrug, er det realistisk, at der i hver kommune kan være måske tre sådanne multifunktionelle landbrug– og ganger vi så de 47,5 arbejdspladser med 98 kommuner er vi rundt regnet oppe på 4655 nye arbejdspladser – altså langt over de 2000 arbejdspladser som nogle mener den grønne trepart vil koste landdistrikterne. Nogle af disse jobs vil selvfølgelig udkonkurrere andre jobs, men i det store hele er det nye arbejdspladser i landbrug og landdistrikter. Jobs der understøtter lokale arbejdspladser, altså elektrikeren og smeden. Husk desuden, her er tale om attraktive jobs, for mennesker elsker meningsfuldt arbejde i smukke rammer, og hvad er mere meningsfuldt end at producere grønne lokale fødevarer?

Kære Trepart – Kære I der mener, at den grønne trepartsaftale er til skade for landdistrikterne, jeres ambitioner er for lave, jeres mindset forældet. Danmark bør gå forrest i landbrugets grønne omstilling, og høste alle de fordele der følger en føre-position. Danmark bør tænke i cirkulær økonomi fremfor lineær, for fremtidens landbrug skal kunne producere indenfor de planetære grænser. Som eksemplerne ovenover viser, at der masser af muligheder for liv og jobs i grønne multifunktionelle landbrug. Landbrug som der kommer flere af i disse år, med Andelsgårde, flere regenerative landbrug og et voksende behov for naturpleje. Så ”Ja tak” til højere ambitioner på landbruget, landdistrikterne og den grønne omstillings vegne. ”Ja tak” til flere multifunktionelle landbrug. Ja tak til grønnere øvrige landbrugsbedrifter – store som små – som selvfølgelig også skal være en del af fremtiden, hvis altså de kan forurene mindre, producere flere grøntsager, overleve med færre svin, blive tæt på selvforsynende, skabe liv på landet, og på sigt – skal vi sige frem mod 2040 – få lukket de sidste dyr ud på marken – ud under åben himmel – ud hvor de hører til.