Det perfekte menneske

Fysisk perfekt og mentalt perfekt. Det er ikke længere forbeholdt de få. Alle har råd til at blive perfekte. Men er det lykken?

Det moderne menneske skaber sig selv, i sit eget forbillede! “Det er et godt billede, nu mangler det bare en lille fejl, så er det helt perfekt”, citeret efter Edward Munch. Der ligger altid en antropologi eller et kulturelt ideal bag “det perfekte”. Illusionen om det perfekte, som aldrig kan blive andet end en illusion, er udtryk for de herskende værdier i tiden.

Det bedste, de bedste – for samfundets skyld

Jagten på den, jeg gerne vil være. Jagten på de mennesker, samfundet ønsker. Jagten på dem, vi gerne vil have, de andre skal være. Kort fortalt er det jagten på et tidsbestemt ideal, det handler om. Kravet om det perfekte menneske ligger latent i tiden og betragtes som vejen mod det gode liv. Kan man have et godt og værdigt liv, hvis man er syg, mindre begavet eller for den sags skyld ufaglært?

Dyrkelsen af de perfekte mennesker ligger ikke kun hos hver enkelt. I disse år bygges der seniorboliger i millionklassen overalt i landet med ét mål for øje: At få perfekte mennesker, “gode skatteydere” til at bosætte sig lige netop i denne kommune. “Kære perfekte mennesker. I er meget velkomne til Lykkenshøjborg kommune. PS: Er I farvede, invalide, på bistand eller har dampbørn ser vi gerne, at I går et andet sted hen”. Det er en jagt støttet af systemet!

Fra os til mig

Vi er blevet rigere, og nogle vil nok også sige friere. Det handler ikke længere om at kunne overleve. Nu handler det om at realisere sig selv. Det handler om at få det bedste ud af det givne, og er det givne ikke godt nok, må og kan det gøres bedre. Vi er blevet løsnet fra fællesskabets snævre bånd og har fået skæbnen i egen hånd. Men lige netop derfor stilles der samtidig langt større krav til hvert enkelt menneske end tidligere. Det har længe været på vej, men tog for alvor fart i yuppiernes æra op gennem 1980’erne. Det gjaldt ikke længere om at være social, nu gjaldt det om at pleje sig selv og komme frem i verden. Folk begyndte at lade sig spejle i et narcissistisk cirkus af storbycafeer og amerikansk inspirerede fitness klubber, hvor man ikke kunne flygte fra sit eget spejlbillede, sin succes og sine overflødige kilo. I dag har alle muligheden. Større bryster er ikke længere forbeholdt de få og rige.

Jo smukkere og klogere

Problemet med den stigende fokusering på det perfekte menneske er dog, at det i høj grad er indrestyret, altså narcissistisk og til dels asocialt. Det handler mest om folks egne interesser og deres personlige optimering. Det handler ikke om noget, som er større end én selv. Det er mest styret af det, man kan se og det, man kan vise frem. Det er både det fysiske – altså kroppen, og det målbare intellekt, og det er bilen og mærkevaretasken. Floskler som: “Det ikke er udseendet, det kommer an på” eller “penge og prestige gør ikke én lykkelig” er totalt ‘outdatede’ og på grænsen til det komiske. Alle ved, at jo smukkere og klogere man er, og jo mere materiel magt man udstråler, jo mere accepteret i fællesskabet er man.

Jagten på det perfekte menneske og det perfekte liv kan få overordentlig store konsekvenser, hvis det foregår ureflekteret. Rent bioteknologisk er der meget, forskerne endnu ikke ved noget om, også selv om de allerede er begyndt at manipulere. Der er mange videnskabelige beviser på, at meget kan gå galt – altså, sådan rigtig galt. Der er mange fælder og risici.

Der er også mange og store fordele ved jagten på det perfekte menneske. Vi har alle kroppe og evner, som vi kunne arbejde med. Ikke blot for at blive smukkere eller klogere, men også for at blive bedre mennesker. Samtidig er det utvivlsomt sundt for folk at være raske, normalt fungerende, smukke og have et godt selvværd. Fremtidens teknologi byder på mange løsninger af nutidens problemer. Løsninger, som i høj grad vil være med til at gøre livet mere behageligt for mange. Løsninger, som kan være med til at give de svage og ramte flere og nye muligheder og på den måde tilbyde dem et andet niveau, et andet liv, end det naturen eller den sociale arv umiddelbart havde at tilbyde.

Den teknologiske håndsrækning

Moderne teknologi kan klare mange af de problemer og skavanker, som vi tidligere måtte lære at leve med. En sprøjte med DNA-materiale kan minimere smerter og problemer. På nuværende tidspunkt kun i en begrænset periode, men i fremtiden sandsynligvis livet igennem. I fremtiden vil DNAindsprøjtninger muligvis kunne gøre livet mere behageligt, kroppen smukkere, sygdommene mindre og levetiden længere. Der er stadig megen uvished omkring brugen af genmanipulation og DNA-materiale, men der ligger utvivlsomt mange ubegribelige muligheder i fremtiden. Er der noget, DNA-metoden endnu kan – eller ikke må på grund af protester fra etisk råd og andre fremtidsangste institutioner, kan løsningerne måske findes i farmakologien?

Medicinforstærket normalitet kaldes det. Prøv at forestille dig, hvad man gjorde, inden hovedpinepillen var opfundet? Er man i dårligt humør, eller har man panikangst, er der hjælp at hente. Rent kemisk handler depressioner og deslige ofte om kemi, dvs. et for lavt indhold af serotonin i hjernen. Serotonin-niveauet kan sagtens stimuleres, og de grå dage kan hives ud af kalenderen. Lykkepillen er svaret.

Der findes allerede nu meget medicin, der kan rette op på det forkerte, gøre folk raske og minimere de gener en eventuel sygdom måtte have. Men i fremtiden vil vi også spise medicin i håb om at tillægge os egenskaber, som gør vejen mod succes lettere. Et eksempel på dette er Ritalin, som er et lægemiddel udviklet til dampbørn. I USA er det ikke længere kun dampbørn, der får Ritalin. I fx Boston spiser op mod 40 procent af skolesøgende børn Ritalin, og forbruget i USA er steget med 700 procent i løbet af de sidste otte år. Uden medicin og kemi havde meget set anderledes ud, og hvad end vi måtte mene om det stigende forbrug, så er medicin generelt med til at forbedre livskvaliteten. Men selvfølgelig er der også et etisk dilemma, for hvor går grænsen for, hvor meget og hvilken medicin vi vil tillade? Medicin mod skaldede isser, for korte ben, for meget kropsbehåring, træthed, hukommelsestab, manglede intelligens osv.? Al medicin har som bekendt også bivirkninger.

Hvis vi ser på, hvordan fx p-piller bruges ureflekteret af størstedelen af moderne kvinder for at gøre livet mere behageligt, er der ingen tvivl om, at fremtidens medicin i mange tilfælde vil blive modtaget med kyshånd. Vi er der allerede, godt i gang med at gøre os mere perfekte, også ved hjælp af kemi. Sådan vil det også blive i fremtiden. Kender du en overvægtig, der ville takke nej til pillen, der får et kilo til at forsvinde om ugen? Vi vil alle sammen det, der gør os mere perfekte. Det, der giver os bedre muligheder end dem, vi allerede har. Sportsverdenen og hele “doping” aspektet er et glimrende eksempel på, at folk hverken kan eller vil lade være. Man vil yde sit optimale og mere til. Nogle tror, at “doping” kan forbydes, men er det ikke utopisk at tro, at mennesker vil sige nej til den perfekte håndsrækning?

Se hvor smuk jeg er?

Det er ikke kun den moderne teknologi, som har løsningsmodeller i jagten på det perfekte menneske. Psykologer, kinesiologer, biopater og ikke mindst plastikkirurger har stadig flere løsninger på, hvordan man kan blive perfekt både indvendig og udvendig. Plastikkirurgi er en branche i vækst. Maveskind strammes op, fedt suges ud, rynker glattes og poser under øjnene fjernes i hidtil ukendt antal verden rundt. Endnu er det kun et fåtal af mennesker, der får foretaget disse operationer, men i år 2010 er det masserne, der gør det. Antallet af kvinder, der får større bryster er stærk stigende, og det er et indgreb, der for blot 10 år siden var nærmest utænkeligt for almindelige mennesker. I dag har mellem to og tre millioner af verdens kvinder gennemgået en brystøgende operation, og endnu flere vil gennemgå den i fremtiden. Plastiskkirurgi vil i løbet af få år blive normalt accepteret. Fuldstændig som det i dag er fuldt acceptabelt at give børn bøjle på tænderne. Ser vi ti år frem, er der ingen “normale” mennesker, der går rundt med bittesmå bryster eller poser under øjnene – for alle ved, at det kan ændres til det bedre for en beskeden opsparing. Fremtidens plastikkirurgi stopper dog ikke ved de umiddelbart forståelige indgreb. I USA og Latinamerika udføres i dag endnu mere ekstreme operationer. Muskelmarkering, vaginaopstramning og tå-udretning er blot nogle af dem.

En perfekt begyndelse

Det starter tidligt, idealet om det perfekte menneske. Den gravide kvinde spiser grøntsager for at sikre barnet de bedste stimulanser. Teknologien gør, at forældre kan sikre sig, at ønskebarnet er perfekt. Hvis ikke, kan det fjernes. Selektionen og idealet om det perfekte fortsætter i daginstitutionerne og folkeskolen. Stadig flere børn frasorteres, fordi de ikke passer ind. De er skæve, mindre begavede, dampbørn, socialt utilpassede og små møgforkælede narcissister, der ryger ud og sendes på specialskole. Den nye folkeskolelov sikrer, at de perfekte børns undervisning ikke forstyrres af de “ikke-perfektes” manglende tilpasningsevne. Klarer systemet ikke frasorteringen, klarer vi det selv. Børn og forældre vælger fra, fordi vi lever i en tid, hvor god moral, medmenneskelighed, fælles ansvar og fællesskabets bedste er tilsidesat af individuelle behov. Der vælges partnere, privatskoler, dyre kvarterer og mærkevaretøj i håbet om at skabe det perfekte fra starten og lukke alt andet ude. I USA gør man det ganske eksplicit og gennemskueligt. Der kommer stadig flere “gated communities” – indhegnede boligområder, hvor en mur til omverdenen holder snavset ude. De socialt dårligt stillede, de fattige, de kriminelle og de uønskede etniske minoriteter har ingen adgang.

Er det lykken?

Jagten på det perfekte flytter grænsen for det perfekte, og derved snyder vi måske os selv og hinanden. Vi må gerne blive bedre og lykkeligere mennesker, men at stræbe efter et “unaturligt”, uopnåeligt, ensartet og “kunstigt” ideal, som vi gør i øjeblikket, er sygt. Det er udtryk for en unuanceret tankegang. I jagten på det perfekte menneske glemmes i høj grad værdien af det unikke og den status, som det unikke har. Mange af de mennesker, der i dag fungerer som forbilleder i historien, var alle unikke personligheder, som næppe havde passet ind i idealet om det perfekte. Hvad nu hvis Grundtvig eller Van Gogh havde været på lykkepiller, var de så nogensinde blevet kunstnere og ville deres mesterværker nogen sinde have set dagens lys? Spørgsmålet er, om lykken måske findes i det, der ikke er perfekt?

Kilder
Møldrup, Klaus. Den medicinerede normalitet. (1999) Gyldendal, København.
Forbedring af mennesker og dyr, Rapport – Bioetisk Råd og Det dyreetiske Råd.
Lee Brown, Tiffany, Catalog of tomorrow, Body Modification. Fitness and exercise og fertility. 2002
Seifert, Mark F., People, People who make People.