Det saneringsmodne Danmark – ryd op eller vi river det ned

(Klumme – Nyhedsavisen 2006)

Der var engang så smukt derude på landet. Der var dengang, for ikke ret lang tid siden, hvor man selvfølgelig kalkede inden Skt. Hans, klippede hækken og satte en ære i orden og reddelighed. Det var den gang der også var hensynet til de andre at tænke på, den sociale forpligtigelse fik fru Jensens skuffejern i sving og alle hejste flag og ordnede have når byens unge skulle konfirmeres. Det var dengang man ikke havde råd til 18 hvide plastikstole, gamle biler i baghaven og usmagelig gør det selv samlesæt man kunne ødelægge sit hus med. Det var dengang de andre havde noget at skulle have sagt. Dengang man hørte til og var en del af noget større.

Urbaniseringen fortsætter ufortrødent, hvilket man jo med nævnte problemstilling  godt forstår. For til trods for min ellers store kærlighed til naturen og livet på landet, står det mig efter en endnu en køretur på landet, denne gang på hovedvej 13 mellem Viborg og Vejle ganske klart, hvad folk flygter fra.

Der er ikke længere så dejligt ude på landet, i hvert fald er der ikke længere så pænt. For hvor der engang lå smukke huse med stauder og sirlige urtehaver. Yndige husmandssteder med gule og røde køer på marken. Levende landsbyer med købmænd, sludrende koner og stolte propritærgårde med tre skorstene ser man i dag i mange områder næsten ikke andet end forfald, skæmmede ejendomme og usle tilbygninger. Ja medmindre vi taler om de nye svine, kvæg og kyllingefabrikker som med deres kæmpe industrielle flader næppe heller er en fryd for øjet. Overalt roder det, rustne biler, rådne bigballer, og et glemt badebassin fra i fjor vidner alt sammen om forfald. Grimme bygninger, lukkede forretninger, udtjente landbrugsmaskiner og byggesjusk at værste kaliber om du vender blikket mod nord eller syd. Al hensyn til naboer og vi andres udsyn er totalt negligeret.  Den åndelige fattigdom skriger til himlen. Ejer de mennesker da ikke et gram af kulturel dannelse? Den totale mangel på æstetik kan næste ikke rummes. TVs næste primetime boligprogrammer burde sætte fokus på problemet. Måske man kunne blive stjerne for en aften ved at passe sit hus og sin have.

Der er naturligvis stadig få perler tilbage, og kæmpe stor ros til de få som smukt passer og plejer så ens sanser betages, men mest af alt er det sørgelige syn på landet.

Rester af en svunden stolt kultur, som er ved at blive begravet i gammelt lort, bygget om til arkitektoniske katastrofer som i stadig større omfang bliver hjemsted for sociale problemer. Måske man bare skulle lade brændenælderne og skvadderkål vokse frit og gemme de sørgelige monumenter af nutidens armod.

Hvorfor rydder de ikke op? Det koster intet at rydde op. Der er folk der lader deres børn vokse op på en losseplads. Hvem kan holde ud at bo i en svinesti?  Hvorfor kan man ikke spørge fagfolk til råds inden man bygger skæve havestuer? – Og hvorfor samler en stadig rigere befolkning på udtjente campingvogne,  ødelagte træpaller og gamle svinehuse? Findes der ingen grænser for, hvor langt man vil synke i armod i et stadig rigere samfund? Hvor kommer denne armod fra?

Det ganske tydelige åndelige såvel som fysiske forfald taler dets tydelige sprog. Det gamle bondeland skriger på en sanering, hvordan kommer vi nogensinde af med alle de tomme og falde færdige bygninger? Bliver der nogensinde ryddet op. Hvordan kan man igen gøre det dejligt at bo på landet?  Hvordan kommer også landdistrikterne ind i fremtiden? Jeg efterlyser noget så umoderne som social kontrol? – Tá jer sammen, om ikke for jeres egen, så for vi andres skyld.

Måske burde man bare jævne det meste med jorden? Indføre forbud mod rustne biler i baghaven. Måske man skulle befri folk fra det arbejde og besvær som ligger i de gamle ejendomme som efterhånden er så billige, at folk får dem foræret og det derfor ikke kan betale sig at rydde op og sanere. Hvem gider bo ud til trafikeret hovedvej? – Hvad skal nogen med en svinestald fra 1970 og forsamlingshuse som ingen gider passe? Måske en landsdækkende sanering er svaret på, hvad næste pulje af landdistriktsmidler skal bruges på.