Generationer der aldrig fik lært at lave mad

– Det moderne menneske kan ikke lave mad

En kortere udgave af denne klumme var at finde i Dagbladet Børsen den 10/8 2006

Der var engang for ikke ret mange årtier siden, hvor det at koge suppe, bage brød, diske op med tilpas stivnede fromager og minimum tre slags småkager, var noget som de fleste husmødre mestrede. Det var dengang, hvor kogebøgerne var få. Jævning, stuvning, kogning, hævning, bagning, syltning og andre teknikker noget en almindelig husmor havde i fingrene, og derfor ikke behøvede at læse sig til. At kunne bage og lave mad var en almindelighed, som ingen ville prale af, det kunne jo alle. Nogen var selvfølgelig bedre end andre. Men kunne man ikke lave mad, stod det skidt til. At være en dårlig husmor / madmor, var dengang en af de dårligste prædikater en almindelig kvinde kunne få på sig.

Der lever stadig en del af disse husmødre. Generationer af husmødre, som i historien ikke har fået noget særligt glorværdigt levned. Selvudslettende og “opofrende” kvinder, der levede for andre end sig selv, og kun havde gået 7 år i skole. Men det var generationer, som rent faktisk kunne noget værdifuldt, som sidenhen er glemt. Rundt omkring i landets pensionistboliger og på plejehjemmene sidder nogle af de sidste repræsentanter fra den sidste generation af husmødre. Megen kunnen og viden vil forsvinde med dem. Viden som er gået tabt, fordi mange af deres døtre har glemt, hvad de lærte, og dermed ikke fik budskabet leveret videre til de yngre generationer.

Moderne mennesker kan ikke lave mad

Ingen af nutidens yngre generationer, dem under 60 år, besidder det, man kan kalde grundlæggende madlavningsfærdigheder. Jo yngre generationer, jo dårligere kundskaber og jo færre kan lave mad. Altså lave mad på et niveau der kunne nærme sig tidligere generationers, eller et niveau der rent faktisk kan kaldes madlavning. Underforstået, at det at kunne mestre pulverblandinger, halvfabrikata og ovnklare kartofler ikke er det samme som at kunne lave mad. Selvfølgelig er der altid undtagelser, og naturligvis vil man sagtens kunne finde en ung pige eller mand, som mestrer den originale kogekunst. Pointen er bare, at det er der få, der kan. Kort fortalt: det moderne menneske kan ikke lave mad, og de fleste unge under 40 år har stort set intet begreb om, hvordan man gebærder sig i et køkken. De færreste kender til de mest fundamentale grundregler, de har et meget lille råvarekendskab og kun ringe forudsætninger for at vurdere kvalitet. Det er bl.a. derfor, at man på tv kan se kogeskoleprogrammer med folk, der læser forkert i opskriften og uheldigvis kommer til at hælde en liter bouillon i frikadellefarsen frem for den ene deciliter, som der stod i opskriften – hvilket enhver med forstand på frikadellefars ville finde for dumt. Det er bl.a. derfor, man fra økonomaer på landets efterskoler kan høre, at halvdelen af nutidens eleverne ikke ved, hvordan man skræller en kartoffel, hvilken del af rabarberen der skal bruges, og at de, når de bliver bedt om at hente kosten, kommer med gulvskrubbeen i stedet. Det er bl.a. derfor, man som gennemsnitsdansker ofte skal nøjes, og lader sig nøjes, med kedelige retter tilberedt af halvfabrikata, kemiske pulverblandinger og råvarer uden den rigtige smag og konsistens. Det er bl.a. den manglende kundskabsgrad, der har betydet, at folk ind imellem har handlet i blinde uden kritisk blik på, hvad de egentlig fik for pengene, om kvaliteten var i orden, og hvad det var, de spiste. Det er bl.a. derfor, at foodservicesektoren oplever et sådan vækstboom, som den gør i øjeblikket. Sidst men ikke mindst, er det bl.a. også derfor, at det pludselig er blevet in at være hobbygastronom og kunne bage sine egne kammerjunkere og tage ud på landet og finde “originale” fødevarer med historier og islæt fra en svunden tid. En svunden tid, som ofte repræsenterer, Frøken Jensens kogebog, Farmors Wedelsbrød, komælk frisk fra tank og flæskesteg om søndagen. Det var dengang Danmark stadig var et landbrugsland, råvarer var råvarer, smagen individuel fra egn til egn og fra køkken til køkken. Dengang madlavning var en helt naturlig del af kulturen, hverdagen, opfostringen, kærligheden til familien, naboerne og livet i det hele taget.

 Det er let at lave mad

Det er ikke særligt svært at lave mad, og tidens mange kogebøger kan sagtens hjælpe dig på vej, hvis altså du er en af de få, som gerne vil bruge din bog til at lave mad efter. Salget af kogebøger kan vist kaldes succesfyldt, ustandseligt kommer der nye og stadig smukkere udgaver. Men succesen til trods, vil de fleste hellere kigge i de smukt illustrerede kogebøger og drømme, end de vil kaste sig ud i “besværet”. Nutidens kogebøger handler ikke nødvendigvis om madlavning, men i lige så høj grad om drømmen om at kunne! – Drømmen om at være den perfekte husmoder, og magte al den kogekunst, som mange husker fra deres bedstemødre. Det handler om fastholdelse af minder fra en svunden tid, hvor stressniveauet var et andet og maden bare var der, tilberedt med kærlighed, og råvarer man forstod.

Det moderne menneske søger det, de har for lidt af, derfor vil stadig flere gerne kunne lave mad, men drømmen er svær at realisere, ikke mindst fordi den tager tid.

At det moderne menneske ikke kan lave mad, synes ikke at være anset som noget synderligt problem i tiden, hvilket det måske heller ikke er. Selvfølgelig er det altid trist, når en skattet kultur uddør, men på den anden side er alle vi unge kvinder jo også taknemmelige for, at vi er blevet frisat fra kravet om den evige madlavning. Og herregud, hvis man virkelig gerne vil kunne lave mad, hvor svært kan det så være? Alle der kan læse, burde vel også kunne lære at lave mad! Der findes i dag et utal af kogebøger og sværere er det heller ikke. Det handler bare om at gå i gang. Jo flere opskrifter man prøver, jo mere kendskab, og hvis man så oven i købet finder bøger med mere grundlæggende principper og lærer sig disse, så kan man helt sikkert efter et par års øvelse og en del dyrekøbte erfaringer godt få lært at lave mad. Man kan jo starte i det små med æggekage, te-boller eller syltetøj.

Men ofte forbliver drømmen om husmoder madlavning en drøm – og derfor vil man i fremtiden (mod år 2016) komme til at lave meget mindre mad, end man gør i dag. Færre kan lave mad og færre vil prioritere tiden til at lave mad. Til gengæld vil de, der gider lave mad gøre mere ud af det, og derfor kan madlavning i fremtiden meget vel gå hen at blive et hobbyprojekt på linie med golf, litteratur, boligindretning eller have. Men selvom madlavningen bliver til et hobbyprojekt frem for hverdagsprojekt, behøver man ikke frygte for den danske madkultur. For madlavning vil givetvis blive en af de største hobbyer på landsplan, hvem interesserer sig ikke for mad? Når madlavning bliver til hobby frem for en sur pligt, åbner der sig mange, nye og profitable muligheder. Hobbyentusiaster er nemlig villige til at bruge mange penge på deres hobby, og villige til at kæmpe for deres passions ve og vel. Derfor vil man i fremtiden se mange flere kogeskoler, husholdningsskoler og AOF-kurser, hvor folk kan lære at lave mad, og hvem ved, om Dansk Husmoderforening vil få sin renæssance i år 2016.

Hobby madlavnings-entusiasterne vil efterspørge gode råvarer, godt køkken udstyr og ikke mindst gode madlavningshistorier og erfaringer. De, der kan lide at lave mad, vil dyrke det, tale om det og diskutere metoder og råvarer. Allerede i dag er der mange glimrende eksempler på interessen og passionen for madlavning. Læreværelser der fx er blevet hjemsted for indkøbsforeninger af godt Herrefordkød leveret fra en hemmelig bondemand i Sønderjylland. Ventelister til et besøg på Fur Bryghus. Efterspørgsel efter den dyre Kitchen Aid (røremaskine til pris + 4000 kr) for slet ikke at tale om råvareudflugterne. Jagten efter gode råvarer er ikke nem, for ingen af nutidens supermarkeder rummer det bedste på en gang. Derfor er der ofte dømt skattejagt, når man skal finde de optimale råvarer. Rundt i København på kryds og tværs, på jagt efter den gode smag, de fyldte delikatesseforretninger og sublime produkter. Rundt i landet, ud til primærproducenterne for at proviantere gode spegepølser, æblemost og Danmarks bedste Blomkål. Eller måske en tur til Italien eller Spanien, hvor kufferterne skal fyldes til egen, såvel som venners kræsne smagsløg.

Det er dog ikke alle forbrugere, der vil blive madlavnings hobbyentusiaster, og derfor vil der også i fremtiden være en del forbrugere, som ikke kan eller vil lave mad, hvilket sagtens kan vendes til en positiv fordel for den danske fødevareindustri. For når folk ikke selv vil – eller kan lave mad, køber de gerne noget andre har tilberedt, enten færdigt eller i halvfabrikata. I fremtiden vil der derfor også være et stort marked for salg af færdigretter og halvfabrikata, samt ikke mindst et øget salg i hele cateringsektoren, hvor en stor del af fremtidens bespisning vil flytte hen. Den forventede vækst i cateringsektoren, kan meget vel blive en stor udfordring for detailkæderne, som vil komme til at opleve, at stadig flere springer den hjemmelavede aftensmad over, og derfor ikke behøver gå i supermarkedet den dag.

Den manglende madkundskab i de danske hjem, kan der sagtens gøres noget ved, og fødevarevirksomhederne burde derfor tænke meget mere i at inspirere folk til mere madlavning – eller bedre endnu, til at blive madentusiaster. For jo flere madentusiaster, jo flere gode og dyre råvarer vil der ryge over disken, og dermed vil der være bedre muligheder for mersalg og værdioptimering. Fødevarevirksomhederne bør derfor begynde at lære forbrugerne at lave mad. Særligt bør de fokusere på børnene, som altid har en opvakt interesse for madlavning, samt ikke mindst stor påvirkning på far og mor. For slet ikke at tale om, at de en dag selv bliver voksne med penge på lommen.

Hvis forbrugerne kan bage pandekager, der vel at mærke lykkes, køber de meget mere mel og mange flere æg. Samtidig med, at de lærer, hvor godt pandekager faktisk kan smage, hvis man selv bager dem. Jo mere man ved om mad, og jo mere god og smagsfuld mad man har smagt, des mere kritisk bliver man som fødevareforbruger. Er forbrugerne kritiske er der dermed også større sandsynlighed for, at de vil prioriterer, kvalitet og god smag i deres fremtidige indkøb, hvad end det handler om råvarer, halvfabrikata eller færdige produkter.

Summa summarum en stor del af nutidens og fremtidens forbrugere kan ikke lave mad, og derfor bør man tage udgangspunkt i det faktum, når man skal sælge fødevarer og forstå forbrugerkulturen omkring madlavning. Når færre kan lave mad, vil der derfor blive solgt meget mere færdiglavet mad. Men samtidig vil man opleve, at når kun få mennesker kan lave mad, bliver der meget mere status i at kunne lave mad, og derfor vil man også komme til at opleve et stadig øget segment af hobby madlavningsentusister, der vil lave mad.