I årtier har usund kost fået skylden for den skrantende folkesundhed. Men er der ikke andre faktorer, som i højere grad udgør kernen i sundhedsproblematikken?

Hvad er sundhed?
Det er næppe gået nogens næse forbi, at der de sidste 10 år har været fokus på sundhed. Eller mere præcist: Fokus på den manglende sundhed. Alt for mange mennesker lever usundt, hvilket betyder dårligt helbred og en lang række af negative følgevirkninger.

I årtier har der været ført en debat, som nærmest kun har gjort sundheden til et spørgsmål om kalorier.  En ofte unuanceret sundhedsdebat præget af et populistisk sundhedssyn, som tager afsæt i et særdeles forenklet, polariseret og fordomsfyldt billede af virkeligheden, hvor sandheden lynhurtig bliver sort/hvid, uden blik for de mange nuancer, forbehold og videnskabelige facts, som er afgørende for sandheden om sundheden.

Er maden problemet?
Hvad er sundhed overhovedet for en størrelse? Hvornår er man sund? Og hvad skal der til for, at man er sund nok? Er man sund, hvis man aldrig er syg?

Der findes ingen entydige svar på det spørgsmål. Men kigger vi på de sidste 10 års debat, er der ingen tvivl om, at maden har fyldt mest. Altså den forkerte slags mad, hvad end den så er for en størrelse, er blevet udråbt som den helt store synder i forhold til den skrantende folkesundhed. Hvilket betyder, at fødevarebranchen er blevet gjort ansvarlig for den dårlige folkesundhed.

Men i hvilken grad kan sundhed alene sidestilles med den rigtige kost? Og I hvilken grad kan man stille fødevarevirksomhederne til ansvar for folkesundheden?

Når alt kommer til alt handler sundhed også om meget andet end den daglige kost. Og kigger vi på antallet af usunde danskere, er det antal jo langt større end den del af befolkningen som konsekvent lever af pizza, pommes frites og flødeskumskager.

Den dårlige folkesundhed beror ikke alene på usund mad.  Der er andre afgørende grunde til, at folkesundheden har det så skidt, som den har det. Grunde, som ikke kun handler om, hvad man spiser. Afgørende grunde,­­ som stikker langt dybere end folks eget valg foran køledisken.

Strukturer spænder ben for folkesundheden
Mest afgørende for den manglende sundhed er, at hverdagslivets strukturer og konventioner slet ikke er fulgt med en verden i forandring, som har budt på inaktiv livsstil, øget rigdom og et mindsket dagligt energibehov.

Der er masser af strukturer og konventioner, som ikke underbygger det sunde valg, men tværtimod gør det vanskeligt, at vælge det sunde liv.

Sundhed handler altså ikke kun om et personligt valg så simpelt, som var det et spørgsmål om røde eller blå sko? Det sunde valg beror på noget langt mere fundamentalt.

Lad mig her komme med tre eksempler på, hvordan hverdagsstrukturer og konventioner gør det svært at træffe det sunde valg:

Inaktive børn er helt ok
10 pct. af alle børn er overvægtige, når de starter i skolen. Alligevel er der ikke praksis for, at alle børn selv skal transportere sig i skole. Kommunen sørger ikke for sikre skoleveje, men stiller skolebusser til rådighed og forældrene kører gerne de små.

Den mor, der beder hendes barn på 10 år cykle et par kilometer i skole og klare turen selv, er en sjældenhed.

Hvornår har du sidst bedt dit barn løbe 50 gange rundt om huset for at få en ny film til iPad’en?

Mad skal der til
Der er ingen tvivl, skal man have gæster eller hygge sig, så skal der spises, og helst også noget usundt. Det er blandt flertallet ikke socialt tilladt at invitere til en gåtur på 10 kilometer, frisk juice og røde kinder, når der skal fejres fødselsdag.

Konventionen er altid kage og god mad. Og god mad er vel og mærke ikke en frugt og grøntsagsrig kost?

Hvornår har du sidst sikret, at dine gæster fik de påbudte 600 gr. frugt og grønt pr. dag?

En times daglig motion
Der er ingen tvivl! Folk børster tænder om morgenen. Kan man overhovedet få en ordentlig start på dagen uden tandbørstning?

Man spiser morgenmad, tager på arbejde, handler, spiser aftensmad, rydder op, tømmer skrald, tjekker e-mails, læser avis og ser fjernsyn og børster så igen tænder. Masser af daglige gøremål som man aldrig, eller kun yderst sjældent, kunne finde på at springe over.

Motion er desværre ikke et dagligt gøremål for ret mange, hvilket ellers er helt nødvendigt for alle, tykke som smalle, hvis man som de fleste danskere har en inaktiv hverdag?

Hvornår har du sidst motioneret 7 dage i træk?

Fødevareindustrien skal også påtage sig ansvar for lette valg
De tre eksempler er strukturer, konventioner og hverdagspraksisser, som forhindrer folkesundheden og de er langt fra de eneste. Der er rigtig mange af dem, og først når man ændrer på dem, kan man ændre folkesundheden og få folk til at træffe nogle sundere valg.

Så nej, fødevarevirksomhederne har ikke alene ansvaret for den dårlige folkesundhed, ligesom maden ikke er det eneste problem. Hvilket dog ikke er det samme som, at det ikke vil være overordentlig positivt, hvis fødevareindustrien påtog sig en del af ansvaret for at få ændret på de uheldige strukturer og konventioner, så folk får lettere ved at træffe det sunde valg.

Sunde valg som ikke bare handler om den rigtige mad. Vejen til et sundt liv går nemlig ikke kun gennem kosten. Vejen til et sundt liv handler også om masser af motion, høj puls, frisk og ren luft, masser af dagslys, færre kemikalier, gode sociale relationer og ikke mindst et meningsfyldt liv.