-Hvad ved almindelige forbrugere om økologi?

(Artiklen er bragt i ARLAs magasin, Mad og meninger i 2008)

Mit køleskab er fyldt med økologiske fødevarer. Jeg vælger økologisk når det er muligt, fordi jeg tror på, at det er sundere og bedre for mig, miljøet, bonden og den gode smag. Men jeg er omvendt heller ikke så fanatisk, at jeg er villig til at betale 75-100% ekstra for at få økologi. Jeg synes heller ikke, at ikke-økologer er onde mennesker og forstår udmærket, at man ikke kan gøre hele Danmark økologisk fra den ene dag til den anden. Og til trods for min hang til økologi, spiser jeg også gerne passionsfrugter importeret fra troperne med stort forbrug af CO2 til følge. Og indrømmer gerne, at det passer mig og mit image glimrende at blive kategoriseret som typen der køber økologisk.

Nej til økologi

Det er langt fra alle som forstår, hvorfor jeg går ind for økologi. Og hvor tit har jeg ikke måtte diskutere med folk fra den konventionelle fødevareindustri. Der er stadig mange der ryster på hovedet bare de ser et øko-mærke.

Hvad forstår almindelige forbrugere sig på økologi

Og hvad forstår en sociolog sig på økologi? Eller hvad forstår en helt almindelig forbruger sig overhovedet på økologi? Jeg har jo ingen naturvidenskabelig baggrund? Jeg kan ikke på nogen måde argumentere videnskabeligt for om kobber er farligere end pesticider? Jeg kan ikke bedømme jordbundsforhold i en konventionel kontra en økologisk pløjemark og så fremdeles burde jeg jo lytte til folk der ved besked. Folk med praktisk erfaring, de der kan gennemskue tal og kemiske forbindelser. Og tro mig, det gør jeg. Som andre kritiske og på sin vis ”uvidende” forbrugere lytter jeg og prøver at forstå gennem daglige medier og faglige kilder. Jeg ved nemlig godt, at folk med naturvidenskabelige uddannelser ved noget jeg ikke ved. Jeg lytter til videnskabsfolk og vælger at ”tro” på nogle forskningsresultater, offentlige anbefalinger og NGO´er. Vælger at ”tro” på det der virker mest plausibelt ud fra min generelle viden og kritiske stillingtagen og det til trods for, at jeg ikke besidder redskaber til at efterprøve deres resultater. Og ikke mindst lytter jeg til min egen simple logik som fx siger: Jeg bliver glad af frisk luft og masser af motion, ergo må det samme gælde for en ko. Ikke, at jeg ved, om det samme gælder for en ko, men tanken er da nærliggende? Og er koen økologisk er jeg sikker på den kommer på græs.

Kritiske forbrugere navigerer i en verden af kaos og kompleksitet

Kort sagt på sociologisprog forsøger jeg, som så mange andre forbrugere at navigere i en kompleks verden med kun få endegyldige sandheder. Jeg forsøger at forholde mig til det moderne samfunds risici og komplicerede sammenhænge ud fra devisen, hvad virker mest logisk for mig, hvilke argumenter tror jeg mest på og hvilke eksperter tør jeg sætte min lid til. Underforstået: at der ikke kun findes en sandhed og at jeg kommer til at tage fejl, hvis eksperterne gør det. Og underforstået, at jeg lytter til de eksperter jeg møder på min vej, dem der kommunikerer til mig og dem der er mest overbevisende. Velvidende at der måske er eksperter som ved bedre, men som ikke formår at få deres budskab ud. Velvidende, at jeg kan tro forkert og min sunde fornuft gøre mig blind. Velvidende, at økologien i nuværende form ikke nødvendigvis er uden problemer. Men på trods af, at der altså er meget jeg ikke ved om økologi, mener jeg alligevel, at jeg med rette kan tillade mig at have en holdning.  En holdning som almindelig kritisk forbruger og en holdning  som sociolog med særlig interesse for fødevareforbrug. Jeg har lov til at stille spørgsmålstegn og betale ekstra for økologi i håb om, – og tro på et renere miljø og bedre og sundere fødevarer i fremtiden. Kun fremtiden kan vise om jeg tager fejl!