I tiden | FREMTIDSFORSKEREN.DK

VI KAN IKKE HOLDE ALLE VEJKANTSBYER I LIVE, HVIS VI SKAL SKABE ET ATTRAKTIVT LIV PÅ LANDET

Den grønne omstilling kræver en ambitiøs sanering af landdistrikter, hvor nogle udtjente bygninger rives ned og giver plads til energiparker og skove. Det vil sikre et attraktivt liv på landet

Af: Helga Grønnegaard og Birthe Linddal Jeppesen

I dag er vores landskaber, vejkantsbyer – det, nogen kalder ’Udkantsdanmark’ – fyldt med nedlagte gårde, utidssvarende boliger og udtjente staldanlæg. Det er ofte bygninger uden nogen kulturhistorisk værdi, som ikke længere bidrager med noget. Triste og faldefærdige monumenter fra en tid, som ikke er længere, og som heller ikke kommer igen. Ingen vil købe disse ejendomme eller bo i områder i forfald uden fremtid

Derfor er mange af dem, som ejer disse bygninger eller bor ved siden af dem, i mange tilfælde reelt stavnsbundne, og hvis de kan sælges, er det ofte til så lav en pris, at det kan være svært at komme godt videre.

Siden 1970’erne har vores større byer udviklet sig til vækstlokomotiver for hele landet gennem en omfattende byudviklingsindsats. Imens har vi trukket livet ud af både naturen, vores kystnære vande og af vores landsbyer i landdistrikterne. Nu står landdistrikterne ved en skillevej.

Ikke siden tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der var fokus på forsyning af rigelige og billige fødevarer fra landbruget, har vores landdistrikter som centrum for den arealkrævende grønne omstilling spillet en så kritisk rolle for resten af samfundet som i dag. Med en helhedsplan og et strategisk fokus på, hvordan fremtidens landdistrikter skal se ud, bør staten og kommunerne samt ikke mindst politikerne tage stilling til, hvor der skal udvikles, og hvor der skal afvikles.

Fra tomme bygninger til attraktivt grønt lokalsamfund

Vi er i en ny tid, hvor landskabernes funktion og fremtoning ikke længere skal drives frem af landbrugets strukturudvikling. Vi er i en grøn omstilling, som i lighed med mange års succesfuld byudvikling kalder på en ny æra for landudvikling. Med så markante forandringer i landskabet er der reelt tale om udformningen af et nyt danmarkskort med nye balancer mellem land og by.

Fysiske områdeløft gennem offentlige og private investeringer kender vi fra byudvikling. Det er sådanne mekanismer, vi også skal udvikle i vores landområder. Vi ser allerede, at energiudviklere til gengæld for etablering af vedvarende energianlæg bidrager til lokale tiltag gennem penge til kommunerne i en grøn fond.

Eksempelvis sprudler et nyt aktivitetshus af liv og fællesskab på tværs af landsbyerne Handest, Glenstrup og Holmgård i Mariagerfjord Kommune. En del af finansieringen kom fra godt to millioner kroner til kommunens grønne fond fra et vindmølleprojekt på Handest Hede.

Fra de største energiparker i Danmark, der p.t. er under realisering med både vindmøller og solceller, vil der blive indbetalt mere end 100 millioner kroner til den pågældende kommunes grønne fond med henblik på at kanalisere pengene videre ud i de berørte lokalsamfund. Hvis pengene skal bruges til andet end madpakkehuse og shelters, er der god inspiration at hente i Skotland, hvor vindmøller i lokalområder for eksempel bidrager til at finansiere almene boliger, renoveringer og uddannelse.

Dem, hvis hjem, arealer og hjemstavn påvirkes negativt eller på anden måde skal indgå i store samfundsefterspurgte arealreformer, for eksempel vindmølle- eller solcelleparker, skal have nye og bedre muligheder stillet i udsigt i prioriterede landsbyer eller centerbyer, som så til gengæld udvikles og tilføres ny attraktionsværdi, som passer til vores tid.

Det kunne være lavenergiboliger med adgang og udsigt til smuk natur, grønne bo- og nabofællesskaber, naturbørnehaver, lækre havnebade, tidssvarende forsamlingshuse, levende landbrug, gårdbutikker med afsætning af lokale fødevarer samt grønne arbejdspladser.

Vi kan ændre danmarkskortet igen

Det er på ingen måde nyt at ændre i landskabet og bygningsmassen, det har vi gjort i århundreder. Fordi landskabet, og måden vi dyrker og former det på, konstant er under forandring.

Engang var store dele af Jylland blandt andet dækket af hede med lyng og urfugle. Engang var der vand i Kolindsund og i Lammefjorden. Engang var landskabet fyldt med åbne bække, våde enge og masser af overdrev til græssende dyr – nøjagtig som vor tids store, monokulturelle marker uden levende hegn og vandhuller er en landskabstype, som vi kun har set de seneste årtier. Det er desuden relativt nyt at pløje helt ud til kanten, kun at dyrke byg, hvede, raps og majs og nyt at have køerne på stald frem for på mark.

Gennem århundreder har der fundet markante landskabsændringer sted. Tænk på de mange landvindinger fra 1850’erne og frem, hvor søer blev til marker, enge pumpet tørre og bække lagt i dræn. Tænk på, hvor mange togbaner der blev bygget i hele Danmark fra 1880-1930, og hvordan den ene stationsby efter den anden skød op med en smuk stationsbygning, hovedgader og centralskoler. Togbaner, som i mange tilfælde fik en kort levetid – for en dels vedkommende mindre end 50 år – fordi bilen kom, banerne blev nedlagt, og stationsbyerne ligeledes mistede deres berettigelse.

Tænk på, hvordan man med Fingerplanen på blot få årtier fik forvandlet Vestegnens bondeland til velfærdsstatens forstæder og det uden synderlig omtanke for alle de gårde, der skulle nedrives, landsbysamfund, der blev tilintetgjort, og stedbundne traditioner, som måtte vige for ’fremskridtet’. Tænk på de mange staldanlæg og gylletanke, som blev bygget fra 70’erne og frem, men som i kraft af strukturudviklingen allerede var overflødiggjort efter blot få årtier.

Tænk på, at der fra 1960-1990 kom hele to milliarder flere mennesker til verden. Alt imens der i samme periode – verden rundt – blev opdyrket et landareal på størrelse med to tredjedele af Australien. At ændre på arealer og deres formål er altså ikke nyt. Vi har gjort det før, og vi kan gøre det igen.

Det skal være attraktivt at bo på landet i fremtiden

Til forskel fra tidligere tiders landvindinger er værdien af arealomlægningen og den grønne omstilling svær at gøre op i konkret velstand nu og her. Men at tro, atmanglende fisk i Vejle Fjord,pesticider i forurenet grundvand,tiltagende regnmængder, oversvømmelser og sort energi ikke også koster, er forkert. Flere skove, rent drikkevand, grønnere afgrøder og mange flere sommerfugle vil selvfølgelig også tilføre værdi.

Som historien vidner om, bestemmer vi som samfund selv, hvordan vores landskaber skal se ud. Vi kan altså selv forme det grønne landskab, vi gerne vil have. Vi kan selv – med vind- og solretningen taget i betragtning – bestemme, hvor det bedst giver mening at placere fremtidens energiparker eller fremtidens store skove.

Vi kan selv bestemme, om der igen skal vand i Kolindsund og Lammefjorden. Vi kan selv bestemme, om vi har behov for flere parcelhusudstykninger. Vi kan selv bestemme, hvilke slags grønne landbrug vi skal have fremadrettet, og om vi skal have industrisvin, frilandsgrise eller vildsvin. Om køerne skal afgræsse enge eller stå på stalde. Vi kan selv bestemme, om vi vil have brede grøftekanter med vilde urter og levende hegn eller marker så store, at vi ikke kan se, hvor den slutter.

Det er altså muligt at skabe store forandringer i landskabet på få årtier. Men hvor man tidligere så stort på de lokale og deres behov, bør man i dag sikre, at landdistrikterne ikke alene skal levere de grønne løsninger, men også får noget andet og godt i stedet. Nemlig udviklingsmuligheder og retten til at leve gode, attraktive og moderne liv på landet også i fremtiden. Tiden er inde til at afskrive noget for at kunne få noget andet godt og bedre i stedet.

NOGLE ER NØDT TIL AT SIGE FARVEL TIL LAND, HJEMSTAVN OF UDSIGT. MEN DER SKAL VÆRE EN BELØNNING

Danmarkshistorien har mange eksempler på, at der må foretages voldsomme, landskabsmæssige prioriteringer. Med seriøse trusler om et økologisk kollaps, klimaforandringer og døde fjorde er der næppe alternativer til en grøn omstilling, der vil kræve politisk mod, skriver dagens kronikører

Birthe Linddal Jeppesen, ph.d., sociolog og udviklingskonsulent, fremtidsforskeren.dk og Helga Grønnegaard, partner og projektchef for strategisk udvikling, Urland

Et af de store spørgsmål i den forestående omlægning er, hvor meget landmændene skal kompenseres for at omlægge marker til natur og skov i den grønne omstilling.

Danmark står foran en bunden opgave. CO2-udledningen skal nedbringes markant. Vores have, fjorde og bælter skal igen kunne ånde. Ligesom vi skal have genetableret ny natur og skov med de rette betingelser for en rig biodiversitet med sommerfugle og larver, urfugle og vildsvin.

Arealomlægningerne skal sikre os et meget grønnere Danmark og bane vejen for den nødvendige transition mod et mere bæredygtigt samfund. En transition, som er nødvendig, fordi miljøproblematikkerne er så presserende, at de ikke længere kan eller bør negligeres, udskydes med snak, bortforklaringer eller afgøres af et markedsdrevet valg foran køledisken.

Men det er svært, for i den nuværende arealomlægning er der – sympatisk nok – modsat tidligere arealomlægninger lagt op til en demokratisk proces med høringer og lokalsamfundsinddragelse. Udfordringen er, at ingen ønsker solceller eller vindmøller i baghaven. Selv hvis der skulle være lokal opbakning, er det svært at finde pladsen til de store tekniske anlæg i afvejningen mod mange andre samfundshensyn. Ergo er hastigheden i opstilling af nye grønne energianlæg alt for langsom, hvis vi skal nå målet om at firdoble den vedvarende energi fra land inden 2030. For landmændene kan det desuden bedre betale sig at producere kød fra svin og køer på stald og dyrke foder på arealerne, fremfor at give naturen plads, for sådan har samfundet indrettet sine økonomiske strukturer og incitamenter.

At ønske sig noget er altså langt fra det samme som at få det. Hvorfor skulle man sige ”ja tak” til energianlæg i baghaven og stille sin jord, udsigt og lokalområde til rådighed, hvis der ikke følger noget andet med, som samlet set øger værdien målt på økonomi, attraktive boliger, natur, livskvalitet og fællesskaber lokalt?

Desuden er der spørgsmålet om, hvor meget landmændene skal kompenseres for at omlægge marker til natur og skov. Det handler om jordernes værditab. For skulle landmændene så rent faktisk have lyst til at bakke op om opgaven, får de næppe lov af banken, fordi belåningsværdien af landbrugsjord ofte er langt højere end størrelsen på den kompensation, som staten har spillet ud med. Underforstået, at bankerne heller ikke vil kunne tillade det.

Vi venter nemlig også på den finansielle verden og EU’s krav til bankforretning som central aktør i gennembruddet i en historisk stor arealomlægning. Ligesom EU’s lovgivning og støtteordninger heller ikke helt kan følge med tempoet i de formulerede grønne visioner, hvorfor rammevilkårene indimellem spænder ben for de grønne intentioner og sænker tempoet drastisk. Desuden er jorden et produktionsanlæg og et livsgrundlag for mange landmænd.

Udfordringerne for den grønne omstilling – og det at skabe sig de nødvendige arealer – er altså ikke lette. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi får landmænd og lodsejere til at sige ”ja tak” til mere natur, flere skove, overdrev og enge – samt ”ja tak” til at dyrke flere grønne proteiner, grøntsager og frugter. Hvordan får vi gjort landmænd til naturplejere, og hvordan kan vi bedst aflønne dem for det? Skal svaret alene bero på ”frivillighed” og ”demokrati” – eller bliver det nødvendigt at tvinge omstillingen igennem med hård regulering?

At ville fastholde en landskabstype og bygningsmasse med henvisning til historien er et svagt argument. For det er på ingen måde nyt at ændre i landskabet og bygningsmassen, det har vi gjort i århundreder.

I tidligere landskabsforandringer var der ingen, der blev spurgt, om de syntes, disse store forandringer var acceptable. Eksproprieringerne skete uden offentlige høringer og uden meget spektakel, for med velfærd og øget velstand for øje syntes villigheden uanfægtet.

Siden har historien for eksempel vist os, hvordan massive offentlige investeringer i bysaneringen i 1980-1990’ernes København som med et ”trylleslag” fik gjort en træt hovedstad med forladte og beskidte industrigrunde, dårlige boliger og en stærkt forurenet havn til en attraktiv hovedstad med rekordhøje kvadratmeterpriser, kreative miljøer og en havn så ren, at man kan bade i den. Med en strategisk byfornyelse fik vi skabt en moderne metropol, hvor en stadig større del af landets BNP skabes.

Vi mangler helhedsblik i den grønne omstilling af vores arealer. Hvad der dog er nyt og fundamentalt anderledes ved denne arealomlægning er, at værdien ikke som tidligere handler om økonomisk velstand, men derimod om naturens velstand – om klodens økosystem, rene have og vores mulighed for gode livsbetingelser. Værdien af arealomlægningen og den grønne omstilling er altså svær at gøre op i økonomisk velstand nu og her.

Skal man lykkes med den grønne omstilling, er der derfor behov for et helhedsblik, hvor også den menneskelige og sociale dimension er medtænkt. Hvor de, som skal afgive noget – land, hjemstavn og udsigt – skal med på råd, kompenseres fair og stilles andre gevinster i sigte. For arealomlægninger handler ikke kun om jord. Den handler også om folks hjem, hjemstavn, traditioner og stolthed og for landmændene også om deres historie, identitet og livsgrundlag.

Kaffesnak alene kan slet ikke løse den udfordring. For her er tale om store og betydelige arealomlægninger, hvis resultat vil få stor betydning for balancen mellem land og by.

Kan man lykkes med at få folk med ombord ved at give dem, der har generne, noget andet og godt i stedet, vil man til gengæld kunne sætte turbo på såvel arealomlægningen som den grønne omstilling. Gøre Danmark til det grønne foregangsland, vi skal og bør være.

Vi mangler også politisk mod, for der er altid en pris at betale. Men når det er sagt, er opgaven samtidig så presserende, at en enkelt mands, kvindes eller et lille samfunds ret til udsigt eller ejendom ikke bør kunne forhindre opstillingen af energiparker, og at vi som samfund får etableret den vedvarende energi, vi har behov for.

Nøjagtig som landbrugserhvervet heller ikke fortsat skal have lov til at forurene og udlede alt for meget nitrat, gylle og pesticider for at fastholde profit og tradition. For landbruget har kendt til de her problematikker i årtier og har haft rigeligt tid til at sadle om og forberede sig med rettidig omhu, og nu – nu er tiden inde til mere ny natur, rigere biodiversitet og fjorde, som igen bør være fyldt med fisk og liv.

Der skal altså handles på den grønne dagsorden, og det ikke kun med profit for øje, men nu primært med de planetære grænser i fokus. Mens en langsigtet ambition selvfølgelig bør være, at de centrale arealomlægninger på sigt både skal kunne levere til planeten, profitten og fællesskabet – eller på engelsk: Planet, profit, people.

Birthe Linddal Jeppesen og Helga Grønnegaard er begge med ved Plan- og Landdistriktsstyrelsens landdistriktskonference den 11. november i Vejle.

e 11/02/2024
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jfremtidens landskaber, grøn omstilling, landbrug, landdistrikter, liv på landet

e 11/02/2024
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jfremtidens landskaber, grøn omstilling, landbrug, landdistrikter, liv på landet

DEN GRØNNE TREPART ER EN GYLDEN MULIGHED FOR DE DANSKE LANDDISTRIKTER – IKKE EN HÆMSKO

Dem, der kritiserer den grønne trepart for at lægge dansk landbrug øde, tager fejl. Den grønne omstilling er ikke en hæmsko. Det er en gylden chance for både landdistrikter og landbrug.

Kronik i JP 30. Juni 2024

Af. Ph.d. Sociolog Birthe Linddal

Med et skarpt øje for fremtiden og en kærlighed til al den rigdom et bæredygtigt landbrug har at byde på, har jeg set frem til den grønne trepartsaftale. Krydset fingre for, at man med ny viden, havde været ambitiøs på det grønne landbrugs vegne. Ikke mindst set i lyset af landbrugets mange kriser – for høj CO2-udledning, nitratudledning, døde fjorde, gældskrise, o.s.v. Men desværre ser det ud som om, at treparten i nogen grad har valgt at gøre brug af fortidens løsninger frem for fremtidens. Jo vist er det rigtig godt og flot, at der er afsat 40 milliarder til skov og natur, særligt hvis landmændene bakker op og siger ”ja tak” og straks går i gang med at plante skov og tage lavbundsjorde ud. Til gengæld er ambitionsniveauet i forhold til det at få skabt flere grønne landbrug der kan levere til en bred bæredygtighed – altså både det miljømæssige, økonomiske og sociale – uambitiøst. Den sociale dimension er fx slet ikke med.

For med en minimal CO2-afgift, der først skal træde i kraft om 5-10 år, får man ikke skabt den nødvendige omstilling fra et animalsk mod et mere vegetabilsk landbrug, samt høstet de mulige positive eVekter. Ligesom, at man med en ensidig fastholdelse af en forældet industrielt miljø- belastende landbrug vælger at blåstemple det system, som har skabt landbrugets kriser. Hvorfor ikke ændre grundlæggende ved systemet og få omskrevet historien? Hvorfor ikke ”nudge’ dansk landbrug sikkert og målrettet ind i en grøn og bæredygtig fremtid?

Så når forskellige organisationer kritiserer den grønne trepartsaftale for at være for grøn, fordi de frygter, den betyder tabte arbejdspladser i landdistrikterne tager de fejl. For det industrielle landbrug er ikke længere en ensidig gevinst for landdistrikterne. Mange ønsker en anden udvikling. Faktisk gider danskerne ikke arbejde i det industrielle landbrug, hvorfor erhvervet nu importerer billig og villig arbejdskraft fra Nigeria og Vietnam. Folk på landet gider ikke længere duften og synet af Roundup. De gider ikke bo ved siden af en svinefabrik der stinker. Man ser det fx i kommuner som Mors eller i Vesthimmerland, præget af store industrielle landbrug. Begge kommune lider af aVolkning og udkantsproblematikker – også selvom disse kommuner ligger smukt ved Limfjorden. De burde i stedet satse på en ny og grøn fremtid, med rent badevand og fisk i fjorden – fremfor at lade sig nøjes med at huse fortidens industrielle landbrug. Sagen er jo – at kalenderen siger 2024 – ikke 1989, ergo bør man indrette samfundets nye løsninger med udgangspunkt i nutidens viden, værdier og udfordringer. For det storindustrielle landbrug med kyllinger der knapt kan gå, svin der ikke kan bevæge sig og køer der aldrig kommer ud på græs – som for øvrigt er stærkt subsidieret af EU-tilskud – er fortidens løsning – ikke fremtidens, for vi er blevet klogere. Med blik for en bæredygtig fremtid i landdistrikterne og med håb for dansk landbrug, bør man i stedet satse på en divers fremtid, fx multifunktionelle landbrug, fordi erfaringerne viser, at sådanne landbrug kan skabe – grøn omstilling – nye jobs og liv på landet.

Multifunktionelle muligheder i fremtidens grønne landbrug

Jeg har i en ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan tre multifunktionelle landbrug – et konventionelt – et økologisk – og et biodynamisk kunne bidrage til landdistriktsudviklingen. Konklusionerne var entydige positive. Alle tre gårde bidrog positivt til landdistriktsudviklingen.

Den økologiske gård skabte fx, hvad der svarer til to en halv fuldtidsstilling på bare 21 hektar. De havde en gårdbutik med et bredt udvalg af grøntsager og æg. Tilbyder hytteudlejning, fællesspisninger og grøn oplysning, og ikke mindst masser af lokal stolthed, et sted at mødes samt rig biodiversitet. Noget både lokale og turister sætter pris på.

Den konventionelle gård skabte på baggrund af 200 hektar 17 fuldtidsstillinger plus, at de derudover også havde tre flex-jobbere og ungarbejdere. De har et bageri, en gårdbutik, en slagtebutik, en restaurant, et besøgslandbrug, dyr på marken og ikke mindst tilbyder de lokale kunsthåndværkere mulighed for at sælge deres produkter i en bod på gårdspladsen.

Den biodynamiske gård skabte på baggrund af bare 32 hektar 25 fuldtidsstillinger. De bidrager desuden med børnehave, et bosted og et aktivitetsværksted, et grøntsagsudsalg, årlige festdage med fællesspisninger og violinmusik. De er hjemsted for den lokale biavler-forening, fordi de efter fyrre års økologisk og biodynamisk virke, kan tilbyde en rig biodiversitet. Hvert år kommer der desuden skoleklasser i praktik, for at lære om landbrug og grøn omstilling.

Alle tre landbrug er eksempler på, er det er muligt at skabe lokaludvikling ved at tænke i nye bæredygtige løsninger, byggende på en anden tankegang – end det forrige årtusinds industri- og eVektivitetstankegang. På alle tre landbrug efterspurgte de som kom der, desuden mere fra gårdene. Flere produkter, flere arrangementer – ja bare mere af det hele. For netop landbrug der som disse, vil noget med deres virke – noget som rækker ud over blot at tjene penge – kommer der flere af i disse år. Her er tale om levende landbrug, som folk elsker. Landbrug som verden har brug for, fordi forskningen viser – at en tættere relation mellem bonde og kunde fremmer den grønne omstilling, fordi relationer, viden, erfaringer og involvering flytter handlinger.

Tilsammen leverer de tre multifunktionelle landbrug 47,5 arbejdspladser. Forestiller vi os strukturelle rammevilkår der fremmer og understøtter den slags landbrug, er det realistisk, at der i hver kommune kan være måske tre sådanne multifunktionelle landbrug– og ganger vi så de 47,5 arbejdspladser med 98 kommuner er vi rundt regnet oppe på 4655 nye arbejdspladser – altså langt over de 2000 arbejdspladser som nogle mener den grønne trepart vil koste landdistrikterne. Nogle af disse jobs vil selvfølgelig udkonkurrere andre jobs, men i det store hele er det nye arbejdspladser i landbrug og landdistrikter. Jobs der understøtter lokale arbejdspladser, altså elektrikeren og smeden. Husk desuden, her er tale om attraktive jobs, for mennesker elsker meningsfuldt arbejde i smukke rammer, og hvad er mere meningsfuldt end at producere grønne lokale fødevarer?

Kære Trepart – Kære I der mener, at den grønne trepartsaftale er til skade for landdistrikterne, jeres ambitioner er for lave, jeres mindset forældet. Danmark bør gå forrest i landbrugets grønne omstilling, og høste alle de fordele der følger en føre-position. Danmark bør tænke i cirkulær økonomi fremfor lineær, for fremtidens landbrug skal kunne producere indenfor de planetære grænser. Som eksemplerne ovenover viser, at der masser af muligheder for liv og jobs i grønne multifunktionelle landbrug. Landbrug som der kommer flere af i disse år, med Andelsgårde, flere regenerative landbrug og et voksende behov for naturpleje. Så ”Ja tak” til højere ambitioner på landbruget, landdistrikterne og den grønne omstillings vegne. ”Ja tak” til flere multifunktionelle landbrug. Ja tak til grønnere øvrige landbrugsbedrifter – store som små – som selvfølgelig også skal være en del af fremtiden, hvis altså de kan forurene mindre, producere flere grøntsager, overleve med færre svin, blive tæt på selvforsynende, skabe liv på landet, og på sigt – skal vi sige frem mod 2040 – få lukket de sidste dyr ud på marken – ud under åben himmel – ud hvor de hører til.

page3image40472016 page3image40473472 page3image40473264 page3image40472848

e 06/30/2024
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden
JDen grønne trepart, landbrug, landdistrikter

e 06/30/2024
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden
JDen grønne trepart, landbrug, landdistrikter

GRØN OMSTILLING KRÆVER RADIKALE LØSNINGER PÅ SYSTEMNIVEAU – Og nej det bliver ikke gratis, men bedre.

Af Ph.d., Sociolog og Fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppsen. Udgivet hos Pov.International Juni – 2024

Der er et stigende krav om grøn transition mod et mere bæredygtigt samfund. Det moderne samfunds kriser taler for sig selv. Men at gennemføre en grøn omstilling der batter er ikke ligetil. At skabe reel grøn omstilling kræver nemlig fundamentale ændringer på systemniveau – radikal innovation. Altså løsninger som er mere grundlæggende og forandrende end blot simple inkrementelle løsninger som: at nu fjerner vi plastiklåg, nu køber vi en el-bil eller nu spiser vi lidt flere bønner på lørdag. I fremtiden bør vi derfor i højere grad indrettet samfundet så vi ”tvinges” til at gøre noget andet end vi plejer – noget som er bedre for miljøet, klimaet og den sociale verden vi er en del af.

Nye strukturer skal bane vejen for en reel grøn omstilling

At skabe en bæredygtig forandring – kan og bør derfor ikke alene overlades til markedsmekanismerne, det frie valg og individer med hang til egen optimering, for dertil er vores kollektive kriser og konsekvenserne for alvorlige.

Den grønne omstilling bør derfor drives frem af en stærkere og langt mere ambitiøs stat (og EU), et innovativt erhvervsliv og et aktivt civilsamfund som vil. Parter, som hver i sært tager et voksent ansvar ved at gå ind i kampen og få skabt de strukturer, forretningsmodeller og begivenheder som reelt fremmer den grønne omstilling.

At gennemføre en grøn og bæredygtig transition, handler derfor om, at vi skal gøre noget andet end vi plejer at gøre – handler om at kunne, ville og turde tænke nyt.

Heldigvis er der ikke tale om raketvidenskab, I en oplyst verden som vores, har vi længe vidst hvad der skal til. En stor del af løsningerne ligger lige for. Nogle løsninger er ældgamle. Andre løsninger skal sikres af moderne teknologi, høj innovationskraft, nye forretningsmodeller og tværfaglige indsatser. Kort sagt er der behov for, hvad den berømte økonom Schumpters kalder kreativ disruption.

Og nej, det bliver ikke gratis – så når både EU´s Green Deal og Regeringsgrundlaget pr. 14. december 2022 peger på, at omstillingen skal ske uden at det kommer til at koste vækst, konkurrencekraft og arbejdspladser tager de fejl. For som bekendt: ”there is no such thing as a free lunch”. Og aldrig har det stået klarere, at økonomen Milton Firedman ikke havde ret, når han sagde, at ”the business of business is business” for netop en sådan tilgang vidner om et håbløst og forældet syn på økonomi – økonomi er i den grad relationel. For selvfølgelig kan vi ikke fortsætte med at forurene, udlede nitrat i åer og vandløb, pumpe kviksølv og arsen ud i Vesterhavet, stuve stadig flere grise sammen i lukkede haller, producere alt for meget plastik, asfaltere stadig mere af naturen, forbruge uden omtanke og gøre som vi altid har gjort, hvis vi vil redde klima og miljø og skabe mere trivsel. Så selvfølgelig kommer det til at koste på den korte bane, arbejdspladser, eksport og vækst, men hvad er alternativet?

Fortvivl dog ikke, det kan meget vel blive bedre på den lang bane, fordi de nye løsninger også kan noget – skabe nye værdier, nye jobs, nye produkter, bedre løsninger og måske ligefrem systemeksport, hvorfor det er tid til at tænke i nye grønne løsninger.

Den grønne omstilling bør drives frem af en ny lovgivning, som ”tvinger” de grønne løsninger frem på fair vilkår. Love som fremmer det som er nødvendigt for at gennemføre den grønne transition. Dette kunne fx ske ved: at understøtter en ”snarlig” opsættelse af flere vindmøller, ved at sikre de nødvendige ekspropriationer på fair vilkår. Fair vilkår, så de der skal opgive land, hjemstavn og udsigt, får noget andet og godt i stedet. Eller det kunne være ved at omlægge landbrugsstøtten, så den i langt højere grad uddeles til de mest bæredygtige produktioner – de produktioner som udleder mindst CO2 og fremmer dyrevelfærd, biodiversitet og lokalsamfund mest

Den grønne omstilling bør derfor drives frem af et moderne natursyn, hvor naturen ikke længere er en ressource man kan drive rovdrift på, og benytte som en gratis ressource, forurene, forgifte og bruge som losseplads. I fremtiden bør samfundets strukturer, vaner og værdier formes af et moderne natursyn, hvor naturen er noget der skal respekteres, bringes tilbage i balance, og tages kærligt vare på, fordi den har stor værdi i sig selv.

Den grønne omstilling bør derfor drives frem af nye teknologier, som fremmer grøn energi, mindre kompleksitet, mindre slidsomt arbejde, mindre transport, mere viden og større forbundethed. Nye teknologier som fx udviklingen og udbredelsen af flere grønne transportformer, robotter der kan hjælpe med det hårde arbejde, fx lue på markerne og plante ålegræs.

Den grønne omstilling bør drives frem af stærkere selvforsynende lokalsamfund. I fremtiden bør vi planlægge med større fokus på en genoplivning af de lokale, nære og mere selvforsynende systemer, fordi de kræver færre ressourcer, mindre transport, kan fremme ansvarlighed, mening og engagement. Samt ikke mindst reducere behovet for transport, af mennesker, dyr, mad og varer.

Man bør fx tilskynde til en større produktion af lokale fødevarer, fordi det fremmer blikket for potentialet i lokal selvforsyning, øger engagementet i grøn fødevarefremstilling, reducerer ”food miles”, CO2 og behovet for emballage.

Den grønne omstilling bør drives frem af klogere global arbejdsdeling, som fremmer den nationale og lokale selvforsyning. Bemærk, at der ikke står at afskaffe den globale arbejdsdeling. Selvfølgelig skal det også i fremtiden være muligt at handle globalt: eksportere pumper, medicin og systemer, samt importere vanilje og kakao – stål og aluminium – mobiltelefoner og El-biler, fordi det kan vi ikke selv producere. Men at fragte træ fra Østens regnskove, når vi i Norden har masser af træ giver ikke mening. Nøjagtig som det fremadrettet ikke giver mening at sende sødmælkspulver og halve grise fra Danmark til resten af verden, fordi grise og sødmælk kan produceres på alle kontinenter. Det er også bæredygtigt, at understøtter andre lande i at blive mere selvforsynende.

Den grønne omstilling bør drives frem af mindre materielt forbrug. Drives frem af kulturer, værdier og praksisser som begrænser forbruget af ting og sager – ragelse og glimmerstads – byggematerialer med kort holdbarhed og et nyt fjernsyn hver andet år, for til gengæld at recirkulere langt mere. EU, staten og erhvervslivet bør derfor understøtte en langt mere omfattende genbrugskultur. Nøjagtig som, at fremtidens grønne vækst i langt højere grad bør findes i ikke-materielt forbrug. Altså services, kulturoplevelser, kundskaber og det som tærer mindre på naturens ressourcer.

Fremtidens løsninger kan sagtens blive bedre

For ja, det hele kan sagtens blive bedre. Vi kan sagtens leve gode og ”lækre” liv, spiser delikat mad på hippe restauranter, tage på ferie, dase ved havet og drikke bobler på den anden side af en grøn transition. Men definitionen af, hvad der er godt og lækkert har nok ændret sig. Menuen er forhåbentlig justeret. Tidens værdier nogle andre. Og måske vi skal nøjes med to glas bobler af god og lokal kvalitet, fremfor at bælge en liter af ringe kvalitet – sejlet hertil fra den anden side af kloden. Mon ikke også feriedestinationerne har skiftet karakter, flere arbejder globalt lokalt. Mens små og kloge robotter klarer noget af al det hårde og trælse arbejde og digitaliseringen har reduceret behovet for transport og åbnet for mere tid til lokalt engagement.

Heldigvis er vi allerede på vej – mange af tidens unge viser vejen ved at søge alternative løsninger, sige nej tak til overforbrug, grænseløst arbejde og materielle byrder som koster frihed. Lad os så håbe, systemet, politikerne, erhvervslivet og alle vi andre også er klar til at tage ansvar og skride til handling. Lad os håbe vi er klar til at forandre og betale, hvad et grønt og bæredygtigt samfund reelt koster. Og det selvom det så skal koste en lønforhøjelse, et netflix-abonnement, et nyt køkken eller et stykke hårdt og fysisk arbejde i haven.

LINKS:

EU krav om naturgenopretning

Krav om skovrejsning

Fordobling af det økologiske areal

EU’s grønne pagt / green deal

Regeringsgrundlaget af 2022

e 06/11/2024
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

e 06/11/2024
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

HVORDAN SKABER MAN NYT LIV PÅ LANDET?

Hvordan skaber man nyt liv på landet – nye stærke lokale fællesskaber, flere innovative entreprenører, bæredygtige forretningsideer og lokal grøn omstilling som gør en både positiv og markant forskel for livet på landet?

Vi lever i en brydningstid, hvor gamle dogmer står for fald og nye kommer til. Det som der for alvor kommer fokus på i disse år er, hvordan man skaber bæredygtig vækst – vækst som ikke kun leverer til den økonomiske bundlinje, men også leverer til det som handler om bedre miljø og klima – det som handler om trivsel, fællesskaber og livskvalitet.

De danske landdistrikter og provinsbyer har masser af muligheder for at få del i fremtidens muligheder, hvis de vil og tør byde fremtiden velkommen. Tør have ambitioner, invitere ind og give plads til de gode ideer. For de danske landdistrikter og provinsbyer har nemlig masser af potentiale, tæthed på naturen, oversete perler, smukke gamle gader, billige kvadratmeter, lokale fællesskaber og gamle traditioner som med rette kan moderniseres og vækkes til live.

Book et foredrag, hvis I vil have viden og indsigter i forhold til, hvordan I kan bidrage til at skabe liv i jeres lokalområde. Hvordan I, i jeres lokalsamfund kan få flere levedygtige butikker, nye mødesteder, attraktive skoler og smukkere hovedegader. Kort sagt redskaber til, hvordan I får flere vil flytte til og gøre en positiv forskel lokalt.

e 05/02/2024
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 05/02/2024
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

SENMODERNE LIVSDRØMME

Der er opbrud i tiden – krige, kriser og post–corona sætter sig tydelige spor – politisk og værdimæssigt. Flere – særligt de unge – vil noget andet, noget mere meningsfyldt og noget bedre.

Og netop dette “andet”, mere “meningsfulde” og “bedre” fik jeg som sociolog og fremtidsforsker lov at sætte ord på ved CPH-DOC festival, hvor jeg i forlængelse af dokumentarfilmen “En vild familie” holdt et oplæg med fokus på tidens sen-moderne livsdrømme og værdier, og det der skal til for at skabe mening og tilfredshed i en verden i forandring.

e 04/04/2024
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 04/04/2024
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

LANDDISTRIKTERNE HAR BETALT PRISEN

Konsekvenserne af funktionstømningen i landdistrikterne er synlige. Købmanden, bageren, slagteren og skolen er lukket, og derfor er mange af landdistrikternes mødesteder også forsvundet. Ligesom naturen ofte er ladt forarmet tilbage. Der er i den grad behov for nye løsninger. (Kronik i JP 30.12. 2023)

Er det muligt, at tre multifunktionelle landbrug kan skabe nyt liv på landet – ny social kapital i deres lokalsamfund? Sådan ca. lød problemformuleringen på et ph.d.-projekt, som jeg forsvarede i november. Et spørgsmål, som i den grad knytter sig til tidens fokus på landbrugets grønne omstilling, som snart sagt alle kan se nødvendigheden af. Landbrugets kriser taler for sig selv. Der er i den grad behov for nye løsninger, som er langt mere bæredygtige. Løsninger, som tærer mindre på Jordens ressourcer og desuden bidrager markant mere til det, som skaber glæde og livskvalitet på landet.

Ønsket om mere bæredygtige løsninger findes også i landdistrikterne, for netop landdistrikterne har i den grad betalt prisen for de seneste 50-60 års udvikling. For med et endimensionelt fokus på vækst og den deraf følgende strukturudvikling er landbrug efter landbrug blevet nedlagt. I årtier har devisen været, at stort er bedre end småt, og rationalitet og effektivitet eneste løsning. I årtier har landet været et sted, man forlod.

Konsekvenserne af funktionstømningen i landdistrikterne er synlige. Købmanden, bageren, slagteren og skolen er lukket, hvorfor mange af landdistrikternes mødesteder også er forsvundet. Ligesom naturen ofte er ladt forarmet tilbage. Søer er pumpet tørre, vandløb rørlagt, og hegn fældet, mens det højeffektive landbrug – og lugten, som følger – ikke ligefrem lokker flere til. Så selvom Danmark i samme periode blev markant rigere – hvilket selvfølgelig har haft sine fordele – har rigdommen også haft en pris. Meget gik tabt undervejs.

Men heldigvis ser vi i disse år som modsvar også en række progressive initiativer. Folk, bevægelser og foreninger, som vil noget andet og mere med deres landbrug og lokalsamfund, hvorfor de forsøger sig med nye løsninger, hvor effektivitet og vækst ikke er eneste målsætning.

Tre multifunktionelle gårde

Som en del af denne bevægelse finder man f.eks. de tre multifunktionelle landbrug, Yduns Have på Samsø, Fru Møllers Mølleri, en gårdbutik ved Odder, samt Nørregården på Vestfyn, som indeholder børnehave, bosted og aktivitetsværksted. Tre gårde, som på hver deres måde har valgt at drive landbrug på anderledes måder end flertallet. De lykkes med det, hvorfor de er interessante eksempler på, at det er muligt at gentænke det klassiske landbrug og give det et nyt format, så de ud over fødevareforsyninger også bidrager til en bred bæredygtighedsbundlinje og ikke mindst livsglæden ude i de danske landdistrikter.

Her er tale om tre multifunktionelle landbrug, som tilbyder funktioner, som betyder, at de lokale har en god grund til at komme, fordi de qua deres multifunktionelle aktiviteter og funktioner inviterer ind. Ligesom de er interessante, fordi alle tre gårde er eksempler på, hvordan en multifunktionel tilgang til det at drive landbrug kan styrke en bæredygtig udvikling i lokalsamfundene og blive en ressource i forhold til den lokale udvikling og udviklingen af landbruget generelt.

H andel og øvrige udvekslinger er et godt udgangspunkt for fællesskaber

Det stod tidligt i forskningsprocessen klart, at noget af det mest centrale for den lokale sammenhængskraft er, når noget skal udveksles. På alle tre gården var det tydeligt at se, at når gårdene f.eks. gennem gårdbutik eller markedsdage inviterer ind, betød ”invitationen”, at de samtidig skabte ”rum” for udvekslinger, hvilket er en god anledning til at møde andre, tale sammen og udveksle informationer af lokal karakter. Muligheden for handel og øvrige udvekslinger er altså stærkt befordrende for lokalsamfundene, fordi selve udvekslingen bliver et medie for den sociale praksis og det, som giver liv på landet.

På alle tre gårde var det desuden tydeligt, at når folk alligevel kom på gården for at købe kager eller kartofler, faldt de let i snak. For nogle var det måske ligefrem den vigtigste grund til, at de kom. F.eks. var det let at høre, at mange samtaler var en fortsættelse af noget, som lå forud, og at man, når man alligevel mødtes, kunne planlægge et fælles arrangement eller diskutere en lokal problematik. Desuden var det på alle tre gårde også tydeligt, at folk havde andre grunde til at komme og støtte op end kun at hente f.eks. gulerødder. Mange nævnte f.eks., at de også satte stor pris på, at varerne var lokale, og at de gerne ville støtte op om gården og om dem, som stod bag, mens andre nævnte, at det at støtte op om en grønnere – f.eks. økologisk landbrugsform – var afgørende for dem.

Multifunktionelle landbrug skaber nyt liv på landet

En anden klar konklusion i projektet var, at en multifunktionel tilgang til det at drive landbrug er en rigtig god tilgang, fordi en sådan tilgang kan bidrage til en bred bæredygtighedsbundlinje og bidrage til at fastholde flere landbrug til glæde for landdistrikterne. På alle tre gårde var det tydeligt at se, at netop den multifunktionelle tilgang i den grad bidrog til at opbygge og styrke forbindelsen mellem landbrug og samfund på makroplan, såvel som mellem det enkelte landbrug og lokalsamfundene på mikroplan. På alle tre gårde formåede de nemlig qua deres multifunktionelle tilgang at skabe nye funktioner, værdier, oplevelser og indtægtskilder i og omkring landbruget.

For netop den multifunktionelle praksis og det at drive et synligt, åbent, lokalt – og for to af gårdenes vedkommende biodynamisk og økologisk – landbrug bidrog desuden også med mange kvaliteter som f.eks., at man kunne købe fødevare lokalt. Dyr på markerne, som man kan kigge på. Biodiversitet i kraft af alsidige landbrug med plantager, skov, mangfoldige driftsformer, insekter og fugle. Menneskelig nærhed, fordi de lokale kender dem, som driver gårdene, og der har mulighed for at møde andre lokale, samt stor lokal stolthed.

Projektets overordnede konklusion var derfor, at en multifunktionel tilgang til landbrugsdriften kan bidrage positivt til lokalsamfundene og de lokale fællesskaber – og på den måde blive til glæde for livet på landet, den lokale sammenhængskraft og alle dem, som ”elsker” at komme på besøg. Ligesom alle tre gårde også var gode eksempler på, hvordan man qua en multifunktionel tilgang kan opbygge en type landbrug, som bidrager markant til den grønne transition og en bred bæredygtighed.

Det bør dog nævnes, at det ikke er let. På alle tre gårde arbejdes der hårdt, og indtjeningen er ikke stor. For alle tre gårde er underlagt nogle makro-strukturer, som i langt højere grad er tilpasset det storindustrielle landbrug end landbrugsformer som deres. Skal man fremme multifunktionelle landbrug som de tre nævnte samt de positive kvaliteter, de bidrager med, er der derfor behov for makro-strukturer, som reelt understøtter en bred bæredygtig udvikling og samtidig gør det lettere for denne type landbrug at lykkes. Makro-strukturer, som ikke kun har fokus på de store bedrifter.

Særligt interessant i relation til fremtidens landbrug var desuden, at der generelt på de tre gårde var en stor efterspørgsel efter det, de tre gårde kunne levere. Folk efterlyste flere funktioner, flere lokale produkter, flere åbningsdage, flere markedsdage, flere grønne metoder og flere dyr på marken. Kort sagt flere levende landbrug som disse, fordi folk ”elsker” det, de tre multifunktionelle gårde kan bidrage med.

e 12/31/2023
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

e 12/31/2023
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

LIV PÅ LANDET – EN ANALYSE AF TRE MULTIFUNKTIONELLE LANDBRUG

Fra 2019-2023 har jeg haft den store fornøjelse at skrive et sociologisk Ph.d.-projekt på Roskilde Universitet. Nedenstående en kort introduktion til projektet. Landdistrikterne affolkes, fællesskaberne er under transformation og der findes ikke et svar på fremtidens landbrug. Men som bekendt kan kriser og forandringer også være begyndelsen på noget nyt og bedre. Herhjemme, som ude i verden, oplever man stadig flere eksempler på folk, bevægelser og landbrug, som vil noget andet – noget nyt – for de lokale fællesskaber, landbruget og landdistrikterne. Projektets problemformulering har lydt: Hvordan skaber tre innovative multifunktionelle landbrug social kapital som led i landdistriktsudviklingen? Projektets genstandsfelt har både været gården, landbruget og lokalmiljøet. Metoden har været et casestudie. Den primære sociologiske teori har været sociale kapital-teori, som den er formuleret af: Pierre Bourdieu (1930-2002) og James Coleman (1926-1995). Desuden har teorier om multifunktionelt landbrug og agro-økologi været anvendt til at beskrive de udfordringer som præger landbrugets felt og tidens massive krav om en grøn transition i landbruget. Projektets konklusion er følgende: På alle tre multifunktionelle gårde skaber og fastholder de social kapital til glæde for deres lokalmiljø. Nogle dog mere end andre. Særligt Yduns Have og Fru Møllers Mølleri opbygger og fastholder social kapital i deres lokalmiljø. Mens Nørregården mest skaber social kapital blandt venner af gården og ligesindede i det fynske Steiner-miljø. Alle tre multifunktionelle gårde er desuden gode eksempler på, hvordan man qua den multifunktionelle tilgang kan bringe ”nyt” liv, tilføre nye funktioner og skabe nye jobs på landet. Læs en oversigtsartikel af ph.d.-afhandlingen. Tryk på linket.

e 12/20/2023
f Fremtidsforskeren
4 I tiden
Jagroøkologi, BæredygtighedMultifunktionelle landbrug, grøn omstilling, landbrug, landdistrikter, social kapital

e 12/20/2023
f Fremtidsforskeren
4 I tiden
Jagroøkologi, BæredygtighedMultifunktionelle landbrug, grøn omstilling, landbrug, landdistrikter, social kapital

PH.D.-PROJEKTET – EN SOCIOLOGISK SOCIAL KAPITAL-ANALYSE AF TRE MULTIFUNKTIONELLE LANDBRUG

Første juli 2023 aflsuttede jeg mit sociologisk Ph.d.-projekt på Roskilde Universitet. Et Ph.d-projekt, hvor jeg har undersøgt hvordan, tre multifunktionelle landbrug bidrager til opbygning af social kapital til gavn for deres lokalsamfund. At gennemføre dette projekt har været en helt forunderlig og meget lærerig rejse, både fagligt og personligt. Særligt var feltarbejdet på de tre gårde og de mange interviews særdeles interessante og det har været berigende at kunne fordybe sig i teorier og blive skarp på metode.

Det bedste er dog al den nye viden, som skal ud og leve og tages med videre. Projektet har bidraget med grundlæggende sociologisk indsigter omkring, hvordan man opbygger fællesskaber (social kapital), og hvordan social kapital (netværk, gensidighed og fælles normer) kan være en utrolig ressource for den enkelte og for fællesskabet. Nøjagtig som teorier om multifunktionalitet i landbruget har givet et skærpet fokus, i forhold til en forståelse for mulige fremtidige løsninger for både landbrug og lokalsamfund. Særligt interessant er også “nye” videnskabsteoretiskeovervejelser om “vi” menneskers forhold til, – samt vores forholden os til naturen på (Videnskabsteori). Viden om mulige veje at gå, hvis der skal tænkes bæredygtighed hele vejen rundt.

e 01/28/2022
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 01/28/2022
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

KENDER I FREMTIDEN?

DEN FREMTID SOM SKAL SIKRE JERES KOMMENDE INNOVATION SUCCES.

(Klumme i Børsen 23. Februar 2017)

Der tales om innovation, som var det nøglen til himmeriget. Hvem der bare var den, der opfandt morgendagens succes og skabte vækst og velstand til butikken, familien og ikke mindst kongeriget?

Men gode idéer langt fra er nok. Gode ideer findes i rigelige mængder. Nøjagtig som dem, der elsker at kvæle de gode ideer også findes i rigelige mængder. For slet ikke at tale om alle de organisationer, hvis kompleksitet og arbejdsgange er så lean og umulige, at luften ofte er gået af ballonen inden, at ideen overhovedet får flyvehøjde.

Innovation handler også om, at forstå morgendagens behov og muligheder

I forhold til Innovation er det vigtigt at forstå, at innovation handler om mere end ideer og produktudvikling. Innovation handler i allerhøjeste grad også om at være gearet til at forstå den virkelighed, som innovationen skal ud og vokse og leve i. Et step i innovationsprocessen, sommange glemmer, overser eller nedprioriterer, hvorfor det ofte ender galt. For skal innovationen gøre en reel og positiv forskel, er det vigtigt, at man kender morgendagens samfund, mennesker, kunder og behov. En succesfuld innovationsproces handler derfor i allerhøjeste grad også om behovsafklaring og afdækning af de muligheder som er fremtidens. Altså en professionel og metodisk tilgang til at forstå fremtiden, fremfor alene at bero sig på nutidens, organisationens eller tilfældige følelser og fornemmelser.

Udvikling og afvikling er to sider af samme sag

Verden er i konstant forandring. Nye behov opstår, mens gamle forsvinder. Udvikling og afvikling er to sider af samme sag. Nuvel det sker ikke altid over night, og der er stadig behov som kan kaldes universelle. Men fordi vi taler den moderne verden – 2017 eller 2025 – er de nye muligheder ofte langt mere komplekse end, at den gamle model blot skal have en opgradering eller vi skaber en ny variant med lakridssmag.

Husk på, når en branche og et behov forandres, er det jo ikke alene branchen og behovet der forandres, men et resultat af langt større forandringer som rækker videre. Forandringer er genereret af en summation af flere variabler. Variabler som tilsammen skaber et rum af muligheder og trusler for fremtiden, og dermed tegner konturerne af det der højst sandsynligt bliver fremtiden, hvorfor det ikke er nok og tilstrækkeligt, blot at se isoleret på ideen behovet eller modellen. Skal innovationen lykkedes er det en afgørende forudsætning, at den er tænkt ind i en helhed – en fremtiden og den reelle virkelighed den skal virke i.

En digital grønnere fødevarefremtid

I forhold til fremtidens succesfulde fødevareinnovationer er det derfor afgørende, at man er villig til at prioritere tid og ressourcer på at få de afgørende spørgsmål besvaret, inden man forsøger at skabe fremtidens løsninger. Hvordan ser verden og hverdagslivet ud i 2035? Hvad, hvor og hvorfor spiser vi?

For ja, der findes gode og valide svar på den slags spørgsmål. Fremtiden er ikke blot tilfældig, men i meget høj grad en forlængelse af nutiden og de megatrends, modtrends, trends og microtrends som allerede i dag former og forandre vores tilværelse.

Hvad spiser vi i fremtiden?

Fremtidsforskningen kan derfor med faktuelle, valide og gode argumenter uden at tøve fortælle, at i 2035 – spiser vi sundere og grønnere mad, som oftere vil være produceret lokalt og bæredygtigt ved hjælp af moderne teknologi der sikrer både dyr som mennesker bedre arbejdsbetingelser. Økologien såvel som dele af det biodynamiske tankegods er kommet for at blive, om end at begge retninger blot er et skridt på vejen mod SUISTAINABILITY VERSION 2050. Helt nyt på hylderne i få udvalgte supermarkeder er kød produceret på laboratorier. Kød der på langt mere miljøvenlig vis kan frembringes, stort set med samme smag og energifordeling som vi kender i dag. Størstedelen af vores indkøb foregår digitalt og ofte kommer maden helt af sig selv. Således tegner tidens mega-trends ganske sikkert et; ikke 100 procent sandfærdigt billede af fremtidens fødevarevirkelighed, men et særdeles systematisk og plausibelt billede af en mulig og sandsynlig fremtid, bygget på en række udvalgte forudsætninger.

SINGLELIVET ER BLEVET NEW NORMAL?

Singler er ikke bare halve familier, men helstøbte individer som stiller større og nye krav i deres bestræbelser på at fuldende deres liv i netop den familietype, som de nu engang har valgt. Eller som livet på en eller anden måde fik dem placeret i.

(Denne artikel er skrevet til kommunikationshuset Envisions rapport om singleshopperen som udkom 11. November 2016.)

Singlelivet vinder an i popularitet

Der bliver flere af dem – singlerne. Moderne mennesker som foretrækker selv at bestemme, hvor skabet skal stå, og hvem de gider mingle med. Vi kender dem fra mediebilledet som lækre og frie på vej ud i byen, altid klar på eventyr. Tidens stjerner, er nemlig sjældent gifte og lænket af troskab og kedelige familiære forpligtigelser ret længe ad gangen. Hvorfor nøjes, når verden byder sig til? I år 2016 findes der ikke bare én, men flere måder at leve det gode liv på. Alt tyder på, at livet som alene-voksen vinder an på bekostning af den traditionelle kernefamilie.

Mennesker drømmer stadig om kærlighed, sex og tomsomhed

Men selvom antallet af singler er voksende, er alenetilværelsen dog sjældent et reelt fravalg af børn, kærlighed og tosomhed. Langt de fleste drømmer stadig om kærlighed og kernefamilie. Spørger man direkte, er tidens singler, unge som midaldrende, da heller ikke længe om at svare. Selvfølgelig er de på jagt efter kærligheden og én at dyrke tosomheden med. Selvfølgelig både håber og drømmer de om, at den eneste ene, eller bare én de matcher rigtig godt med. Okay, måske ikke lige nu og her, men på sigt kunne det da være dejligt med en kæreste. Og med den moderne verdens digitale muligheder og Tinder i hånden er det perfekte match, måske blot et svirp væk. Ofte er skilsmissepapirerne end ikke underskrevet, inden de er videre og jagten på kærligheden startet endnu engang.

Familien er ikke længere normalen

Det kan synes paradoksalt, hvorfor så mange bor alene, bliver skilt og ikke ønsker at binde sig for alvor, når jagten efter kærlighed og håbet på samme lever i bedst velgående og nærmeste er blevet en industri i sig selv? Men sagen er, at vi alle blot er børn af århundredes kulturelle praksis, og netop derfor ser de fleste sig selv realiseret i et klassisk kærlighedsforhold, – i en klassiske kernefamilie fordi, at det er den vi kender og det stereotype billede af et ideelt livsforløb vi er opvokset med. Og lægger man så dertil menneskets biologiske instinkter og stærke behov for sex og anerkendelse, forstår man hvorfor, at det stadig mere populære singlelivet sjældent handler om; ikke at ville kærligheden, reproduktionen og de andre. Men har rod i andre kræfter i samtiden, som gør det svært at være familie. Vi lever i en tid der hylder friheden, individet, kødets lyster, det effektivt arbejdsmarked og en konstant stræben efter personlig udvikling og forløsning. Størrelser om ikke ligefrem fordre troskab og livslangt familieliv.

Vi lever altså i en form for mellemtid, hvor store dele af vores drømme og forventninger til familielivet har rod i et mere traditionelt samfund. Et samfund som havde familien som omdrejningspunkt og bærende institution. Hvilket ikke er tilfælde for vores moderne verden, som derimod har den enkelte og dennes behov som omdrejningspunkt. I år 2016 er en partner, et ægteskab og en kernefamilie derfor ikke længere noget som bare kommer, men derimod noget man ret definitivt skal vælge, og arbejde målrettet på at opnå og opretholde, og det ofte på trods. Hvis altså, det er det man vil. Men flere vil det ikke – flere orker det ikke, de vil noget andet. Omvendt er individet, singletilværelsen den grundlæggende eksistensform, som bare ér og kommer helt af sig selv. Vi fødes alene og dør alene. først i de unge år, som der kommer flere af. Og igen, når parforholdet og familien ikke længere er den rigtige ramme for ham eller hende, og dermed dem begge.

Seriel monogami er ved at blive new normal

At leve alene, eller være i en form for seriel monogami er altså næsten blevet the new normal og en på mange måder helt naturlig konsekvens af de sociale forandringer vores verden har gennemlevet. Én ting er at længes efter kærlighed og sex, noget helt andet er at skulle vælge en partner, som man både har lyst til at dele seng, adresse, venner, børn og livsbane med. Det er det, der er svært, hvis ikke nærmest tæt på umuligt i 2016.

Derfor trives mange mennesker ganske glimrende som singles eller eneforældre eller ligefrem selvvalgt enlige forsørgere. (Og det i særdeleshed de stærkeste af dem, dem med størst social, kulturel og økonomisk kapital, noget at byde ind med og et tilpas lækkert og attraktivt ydre) Ingen i Danmark behøves gå sultne i seng, selvom de bor alene. Danmark er et rigt land, men gode muligheder for den enkelte. Og når en masse af kollegerne såvel som vennerne også er singles er det ikke svært at finde selskab. Nøjagtigt som, at velfungerende og appellerende sociale medier gør det nemt at få en date, finde en sex-partner eller dyrke et godt beeeing together living apart forhold. Det er populært at dedikere de gode stunder til partneren, mens hverdagens leverpostej bliver hjemme i privaten. Langt sværere og mere krævende er derimod kunsten at sætte punktum og vælge det faste parforhold til eller at holde gnisten, gejsten og viljen til familien livet igennem. Særligt når man indser, at ens partner er fuld af fejl og mangler, og alt for mange af familiens penge går til konens hest fremfor ens egen cykling.

Singlekulturen er komme for at blive

Den voksende singlekultur er altså foreløbig kommet for at blive, og på den korte bane, de næste 10-20 år vil der komme endnu flere singles. Og hvor fortidens traditionelle familiestrukturer havde rod i et fattigere samfund, hvor familien handlede om overlevelse og havde moralske forpligtigelser som fælleskabsbærende institution. Har nutidens singlekultur derimod rod i et rigt samfund, der hylder den individuelles frihed, den personlige forløsning, forbrugersamfundet og hedonisme.

Og ja, der er der både fordele og ulemper ved kernefamiliens passé såvel som singlelivets opkomst. Men vigtigst er det, at se realiteterne i øjnene og få det bedste ud af det nye og indse, hvilket potentiale, hvilke trusler og hvilke muligheder som findes i en voksende singlekultur og de nye livsformer som følger.

Singlelivsformen vinder an i kernefamilien

Med singlekulturens som tiltagende livsform er det vigtigt at pointere, at singler altså ikke kun er en halv familie eller en ufuldendt størrelse. Den enkelte, individet, singlen ér i år 2016 den fuldkommende størrelse, som kan indgå i en familie, hvis de synes, eller leve uden, hvis de hellere vil det. Og de fri fuldkommende og selvstændige individer er også flyttet ind i den klassiske kernefamilie, hvor singlelivsstilen fylder stadig mere. For kun med god plads til den enkelte, synes familien at kunne eksisterer i nutiden. Faktisk er mere frihed og rum til den enkelte i familien, måske lige netop nøglen til et livslangt kernefamilie fællesskab. (I rette doser naturligvis, for gør familien intet samme er der ingen fællesskab). I dag er det fx helt almindeligt, at far og mor har hver deres venner, og man ikke kun har familievenner. Lige som, at det er helt normalt, at far og mor sagtens kan tage på hver deres ferie, med og uden børn, eller på fælles familieferie. Såvel som at have individuel økonomi, hvor der blot betales et tilskud til den fælles kasse og særejet er stadfæstet.

Individuelle forbrugere

I moderne kernefamilier er der altså langt mindre fællesskab, forpligtigelse, opofrelse og kompromis end der var engang. Og netop derfor er der brug for, at målrette fremtidens løsninger til individer fremfor familier. For moderne familier og familieformer er ikke bare, én størrelse, men diverse rum for forskellige mennesker med forskellige præferencer for at leve det gode liv i nøjagtig den konstellation, de ønsker. One size fits all er altså ikke måden at møde fremtidens singler eller familier på. Folk er forskellige og deres drømme og ambitioner ligeså. Det gælder ferien, såvel som restauranten eller rabatten til færgen. Hvorfor altid rabat jo flere man er, fremfor jo færre man er? Singler er der jo fx altid plads til i biografen, på restauranten eller til koncerten. En enkelt kan jo altid fylde restpladserne og få bordplanen til at går op. I det hele taget kunne man jo godt gøre rabatter meget mere individuelle, når nu mennesker er individer. Fx er det irriterende for dem der bor alene, at blive mødt med en forestilling om, at man da er en del af en familie og derfor har behov for 10 liter kakaomælk på tilbud, eller et sommerhus med plads til 8 personer, for slet ikke at tale om en logoballon til de mindste. For det har man ikke, hvis man bor alene, og sønnen på 18 år er flyttet hjemmefra. Derfor kræver ikke bare et voksende antal af singler, men en hel horde af selvstændige individer, at omverdenen bliver bedre til at forstå, at i år 2016 eller 2025 for den sags skyld, består Danmark ikke kun af børnefamilier. Det er kun ca. 20 procent af de voksne danskere der i dag lever i en kernefamilie med hjemmeboende børn. Derimod består Danmark af en masse voksne selvstændige individer, hvor de fleste bor i parforhold, mens en anden og voksende andel bor alene, og derfor ikke har behov for familiepakker, med behov for fleksible løsninger der matcher den enkeltes behov og situation nu og her.

Er singler bare superegoister?

Der siges meget om singler. En myte er, at singler er egoister som ikke gider andre og ikke kan finde ud af at indgå i fællesskab. Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk viser det sig, at rigtig mange singles, specielt kvinderne, er rigtig gode til at socialisere, skabe netværk og arrangere sjovere aftener uden en klassisk kernefamilie i ryggen. Nyere studier viser også, at singlerne faktisk kan være meget bedre til at skabe netværk, oprette fælleskab og give en hånd med i civilsamfundet, end dem i parforhold. Ofte er singler mere åbne og udadvendte. Mange yngre familier i år 2016 har det nemlig med at lukke sig om sig selv, og søge omgang med ligesindede og dyrke det nære. Bor du derimod alene, er det dit eget ansvar at søge omgang med andre og sikre dig, at dit sociale behov bliver dækket. I familien har man hinanden og ofte meget klare grænser for, hvem man socialisere med hvornår.

Men at få nye venner som voksen og single i år 2016 er ikke let. Slet ikke, hvis man som single også har børn der skal passes ind. Derfor har man de sidste år set et voksende udbud af tilbud og arrangementer henvendt til singles som gerne vil socialisere med andre og have nogle at tage på ferie med, holde nytår hos eller spise lækker gourmet mad sammen med. Og hvor det tidligere var halv pinligt og små ynkeligt at møde alene op til en fest eller en tur i biografen, er det i dag noget flere praktiserer og bevidst vælger, for er man alene er det meget mere legitimt at søge selskab, falde i snak og indlade sig på nye eventyrer.

Fremtidens livsformer – ”fremtiden familieform”

Med de mange nye singlers, følger altså også nye livsprioriter og organiseringsformer – det man kan kalde singlelivsstil. Og som for tidsånden i øvrigt, synes nøgleordene for en moderne singlelivsstil at bygge på begreber som omstillingsparthed, fleksibilitet og what in it for me. I årtier har familielivets organisering været bundet af tradition og forpligtigelser, men når de forsvinder, forsvinder familiens grundlag. Derfor er der behov for at opfinde familien på ny og behov for at finde frem til, hvad der definere det gode liv og den gode ”familieform” i år 2016?

Det er altså tid til at få forestillingen om det gode familieliv revurderet og opdateret, så den passer til den tid vi lever i. For uden en familie, og uden en vis form for arbejdsdeling skal flere klare mere selv. Sagen er jo, at det ikke kun er nemt at være single, fire hænder er som bekendt flere end to. To hjerner tænker bedre end en. En del singler har svært ved at få hverdagen til at fungere og ressourcerne til at strække. Pludselig skal man gøre alting selv. Også det manden tidligere gjorde; rense tagrender, opdrage børn eller bage surdejsbrød. Pludselig er der behov for at kunne alt det ens potentielle partner egentlig skulle have klaret. Behov for venner i samme situation. Behov for deleaftaler. Behov for én der kan grave et hul til trampolinen. Behov for igen at være attraktiv. Behov for at fylde de tomme aftener med indhold og andre mennesker. Behov for at have nogle at dele livets sorger og glæder med. Behov for at definere sine egne regler i livet og lægge egne planer. Samt ikke mindst behov for nogle nye fælles idealer og rollemodeller at spejle sig i.

Behov som nogle singler sagtens mestre at få opfyldt, mens andre, en hel del faktisk, synes det er svært. Og netop derfor er tiden inde til at tænke i nye løsninger, som kan gøre livet som single lettere at mestre. Løsninger som på mere eller mindre forpligtende vis kunne forene de moderne frie singles i netværk, fælleskab og arbejdsdeling, hvor de kunne hjælpe hinanden og få større glæde af hinanden. Helt konkret kunne der være tale om flere fælles spiseordninger og madklubber. Flere boliger indrettet til singler, altså mindre plads, billigere husleje og mindre vedligeholdelse. Mere optimalt ville det dog være med bo-fællesskabsløsninger, hvor det private kunne kombineres med det fælles, så man både kan opleve glæden ved et godt fælleskab, hjælpende hænder og et på forhånd defineret fælleskab med kollektive regler og traditioner. Singler elsker den slags, det er nemlig hårdt altid at skulle opfinde sig selv og sin situation. Hårdt at være den eneste der for hjulene til at snurre. Det gode ved et bofælleskab er jo, at fællesskabet findes, mens man også kan lukke døren til privaten og være helt sig selv.

Familielivet står altså foran at skulle ny fortolkes. Der er behov for at finde nye og gode måder at gøre ”familie” på, nye rollemodeller, traditioner og måder at socialiserer på i år vor tids individorienterede samfund. For som den kendte sociolog Zygmund Bauman har sagt, opstår identiteten når fællesskabet (familien) bryder sammen. Og familien, den klassiske kernefamilie er på mange måder midt i en brydningstid. Nogle vil med rette kunne hævde, at den allerede er brudt sammen. Men hvad skal komme i stedet for den klassiske kernefamilie? Har vi nogensinde spurgt os selv og hinanden om, hvilken familieform vi egentlig ønsker for vores børn og fremtidens samfund? Hvilken familieform vil tjene os bedst? Er det singlelivsstilen som skal tage over, med en familieform til individuel og fri fortolkning? Eller er vi bedre tjent med en ny form for kollektivt familie-ideal? Eller måske noget helt andet?

Hvilke løsninger, hvilke familieformer, hvilke livsforløb er anbefalelsesværdig for fremtidens generationer?

Fremtiden singleliv

Singlelivet er altså tidens populære nye livsform en livsform der foreløbig er kommet for at blive. Fordi rigtig mange singler befinder sig glimrende med at udleve dem selv og gøre det de gerne vil på deres måde. Alt mens kærligheden, kødets lyster og tomsomheden bliver henlagt til særlige lejligheder, weekends flirts, one nights stands, årelange venskaber, faste bolleaftaler, gamle kærlighedsrelationer, livets stjernestunder eller om ikke andet, i drømmenes længsel. For så længe ingen dør er lukket, så længe man endnu er fri, er man altid åben for eventyr, altid parat, hvis prinsen eller prinsessen kommer forbi!

Hvilket langt fra alle singler dog reelt ønsker, når det kommer til stykket. Man ved, hvad man har. Det er derfor de stadig er single.

e 11/23/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden

e 11/23/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden

MAD, SEX OG ANERKENDELSE

Fordi landbrugets primære opgave er at dække menneskets basale behov for fødevarer. Behov – der dog i 2016 handler om noget mere end blot at blive mæt.

(Denne artikel er også bragt i tidskriftet Danske Mælkeproducenter i efteråret 2016)

Mennesker elsker mad – særligt fedt, salt og sukker. Så selvom velmenende kræfter gerne vil have os til at spise mere grønt, bliver enden på historien næppe, at vi udelukkende kommer til at svælge os i kål, radisser og pressede grøntsags safter. Intet i mennesket er stærkere end overlevelses-instinktet og de mest fundamentale menneskelige behov: mad, reproduktion og behovet for de andre. Hvilket, heldigvis for de danske mælkebønder betyder, at vi også i fremtiden kommer til at spise masser af vaniljeis og gode oste. End ikke stærke viljer, kan nemlig trodse menneskets instinkter og kroppens behov for kalorier. Fedt, salt og sukker er kommet for at blive. Nøjagtigt som århundredes kulturelle praksis og spisevaner ikke lader sig revolutionere over natten.

Men når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at vejen til behovstilfredsstillelse i år 2016s rige, globaliserede og hedonistiske (nydelseshungrende) verden ikke er så simpel som den var engang. Behovet for mad er som så meget andet i tiden blevet komplekst og der findes ikke bare ét svar – ikke bare én sandhed – men flere sandheder. Hvilket dog langt fra er det samme som, at alt er lige godt. Det er det ikke. Slet ikke. Selvfølgelig er der forskel på skidt og kanel. Kanelen kan både have fordele og ulemper og være produceret på et utal af måder. Sådan er det også med mælk, ost og vaniljeis.

Mad er mere end energi

I år 2016 handler det derfor ikke bare om at blive mæt, men også om, hvordan man bliver mæt? Forbrug er nemlig en af de mest afgørende identitetsmarkører. Valget af fødevarer er i stigende grad med til at fortælle hvem man er – eller ikke er. Eller måske mere præcist, hvem man gerne vil være, og hvilken verden man ønsker sig.

Spørgsmålet om hvem den moderne fødevareforbruger er, er derfor heller ikke simpelt at svare på. Meget afhænger af, om det er Tove fra bagmarken eller Rosemynte fra steenbroen der er tale om. Helt præcist handler det om graden af kulturel kapital hos forbrugerne. Det er primært ens kulturelle kapital, der er afgørende for, hvilke fødevarepræferencer man har. (ens kulturelle kapital afgøres i høj grad af hvilken uddannelse man har, men ikke kun. Kulturel kapital handler også om evnen til kritisk stillingtagen, udsyn, fx) Det er den kulturelle kapital som er afgørende for, om man køber Samba-flødeboller eller Summerbird. Økologi eller ikke økologi. Importsmør eller Lurpak.

Den primære grund til at moderne forbrugere vælger netop de fødevarer de gør, handler altså IKKE kun om indkomst og alder, eller hvor de bor i landet. Men fælles for Tove og Rosemynte er, at de ikke kun vælger fødevarer ud fra egen fri vilje, men også er underlagt deres menneskelig behov og hele det mønster af mere eller mindre bevidste handlinger, som disse behov afføder. Valget af fødevarer handler også om personlig positionering, sociale fællesskab og anerkendelse. Nøjagtigt som det handler om drømmen om en bedre verden. Det synes at ligge til mennesket at ville optimere verden og sin egen position i den. Ergo er valget af fødevarer i år 2016, IKKE bare en simpel rationel størrelse som: 2 + 2 = 4, at pris er det eneste der tæller og forbrugere er irrationelle, nærige og uvidende størrelser som ikke vil betale, hvad det koster. Langt mere komplekse årsags-virkning sammenhænge er på spil.

Forbrugere vil gerne have valgfrihed

Forbrugerne vil fx gerne have noget at vælge imellem. Og det ”noget” skal ikke bare være jordbær eller chokoladesmag eller endnu mere ”flødeskum” af ligegyldig story-telling uden substans. Nej moderne forbrugere vil have reelle alternativer, som kan noget forskelligt, hvad end det er biodynamisk mælk, vitaminberiget pebermynte-is, børneost formet som en mus eller en hel serie mælkeprodukter produceret af netop den fynske røde malkeko. Moderne forbrugere er nemlig forskellige, ligesom, at de ofte optræder i forskellige situationer og kontekster som hver kræver sit.

Moderne forbrugere er altså ikke bare én størrelse, men mennesker med forskellige rationaler, værdier og grunde til at vælge som de gør. Et faktum der meget vigtigt at forstå og respektere. Moderne forbrugere ønsker IKKE at få dikteret, hvad de skal spise, gøre og mene. Industrien skal ikke bestemme om de skal handle med følelserne eller ej. Fornemmelser og følelser er jo ofte det vi mennesker handler og agerer på – og nogen gange det eneste vi har at bero os på. Folk gifter sig fx på baggrund af følelser, må man da håbe? Så hvorfor skal forbrugere ikke have lov at købe præcis den ost de bedst kan lide? Isen i den smukkeste indpakning? Eller netop den mælk, fordi de tror, at køer på græs har det bedre? Og det, selvom der findes sundere oste, den dyre indpakning ikke får isen til at smage bedre, og ingen reelt ved, hvad en ko tænker?

Moderne forbrugere vil altså gerne vælge selv. Men de vil også gerne nudges, inspireres og involveres. Involvering og relationer mellem afsender og forbruger er et must i år 2016, og i stigende grad afgørende for, til hvis fordel valget foran supermarkedets disk falder ud. Moderne forbruger kan sagtens være loyale, hvis de har gode grunde til at være det.

Forstå jeres kunder

Gode relationer med forbrugeren handler derfor om at forstå, hvem forbrugerne er og hvorfor de tænker og handler som de gør. Loyalitet opbygges gennem gode relationer, gensidig respekt og nysgerrighed overfor den andens liv og motiver. Jovist er det fint, at forbrugerne ser jeres sted og jeres køer – men endnu vigtigere er det, at I forstår forbrugerne – deres verden, deres daglige fødevaresituationer og behov. I skal have lyst og mod på at give dem, hvad de ønsker. Eller bedre endnu, det mælkeprodukt de endnu ikke ved, at de ikke kan leve uden? Uden forbrugerne er jeres dage talte. I er til for dem.

Gode muligheder for fremtidens danske landbrug

Summa summarum! I den moderne verden findes der ikke bare et svar på, hvem den moderne forbruger er. Forbrugere er forskellige og har mange og forskelligrettede behov. Ergo er der i år 2016s globale verden, med voksende rigdom, flere købestærke forbrugere og ikke mindst en voksende interesse for gode fødevare, muligheder for de danske mælkebønder. Faktisk har der måske aldrig tidligere i dansk landbrugshistorie været bedre muligheder for at producere og sælge sublime, særegne og velsmagende danske mejeriprodukter, hvis flere tør, vil, og evner at gå nye veje. Tør innovere og imødekomme tidens ”nye” behov. Husk på, vi er bare 5,6 millioner danskere og I blot 3200 mælkeproducenter, mens verden rummer 7 milliarder potentielle vaniljeis-spisere. Alene i Tyskland er der 80 millioner mennesker.

e 10/21/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

e 10/21/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

SIAL PARIS 2016

Alverdens fødevarefolk er i disse dage samlet i Paris for at besøge verdens største fødevaremesser. Endnu engang må man slå fast, at der på vore privilegerede breddegrader ikke umiddelbart er grund til at frygte fødevaremangel. Igen i år, var der et stort udvalg af lækre sager; halve kvier såvel som økologisk cider. Kæmpe nødder, så store som man ikke troede de fandtes. Eller hvad med; organic glutenfree, veggi, Great Britain local chips with no added sugar or other problematic ingredients?

Mest i øjenfaldende, uden dog at tale om revolutionerende nyheder var følgende:

FLERE BIER

En fødevaremesse uden levende dyr, bliver aldrig fuldendt. Derfor var det også glædeligt overraskende, at der på SIAL i år var en glaskuppel fyldt med honningbier og smukke blomster. Dette ikke mindst set i lyset af, at bierne, de vilde såvel som honningbierne længe har være på agendaen, når det kom til snakken om biodiversitet, og hvordan det står til derude i naturen. Netop nu tales der verden rundt meget om, hvordan man kan skaffe bedre forhold til bierne og få bestandene op. For uden bier går det ikke. Og med den megen honning i flotte farver, de mange smage på messen og ikke mindst al den snak om bier i tiden, var det helt på sin plads med et sådan indslag.

FRA ANIMALSK – VEGETABILSK

For sundheden og planetens skyld har det efterhånden i da nogle år været trendy at spise vegetarisk eller bare flexitarian. På årets SIAL, var der en del veggi-koncepter som bød på fiske- og kødalternativer, som godt nok ikke smagte af den ægte varer, men sagtens kunne spises med velbehag. Mest uheldigt i de grønne bestræbelser var dog de vegetabilskbaserede oste. Der er langt igen, såfremt man virkelig mener, at osten også skal være vegetabilsk.

Hvad der også bør nævnes i forhold til det vegetabilske er, at der i den grad er gået inflation i veggi-anbefalingen som stod på rigtig mange produkter. Også på produkter, som man normalt aldrig vil forbinde med animalske ingredienser. Fx sodavand, hindbær bolsjer, kartoffelchips eller grøntsags-smoothies.

FRISK OG SUND CONVENIENCE

Det er en kendt sag, at moderne mennesker har travlt, men alligevel gerne vil have sund og velsmagende mad. Sund og frisk convenince er derfor interessante kategorier som vokser voldsomt i disse år. Men selvom det skal være ”convenient”, skal det have en høj kvalitet og leve op til tidens mange forbrugerkrav om friskhed, økologi, ingen tilsat sukker, få eller ingen overflødige ingredienser. For hver gang kommer der flere og bedre convenince produkter på SIAL, også i år, hvor jeg i særdeleshed bemærkede; convenince food med super food ingredienser, fx pasta med Spirulina. Der var masser af mælkebaserede, kølede flotte og velsmagende desserter og kager. Samt sunde og delikate to go tangsalater Men convenince kategorien er oppe mod stærke kræfter, for tidens guruer og andre sundhedeksperter prædikerne nemlig, som aldrig før; at hvis folk vil leve sundt og kaloriefattigt bør de lave maden selv fra bunden. Altså gælder det om, at levere så “clean” og simpel convenince så muligt.

INNOVATIV OST

Ost er en klassisk fødevarer og kigger vi på det danske marked er det nok en kategori, hvor det har været så som så med de opsigtsvækkende, spændende og fristende innovationer. Men på årets SIAL, så man i år en del gode eksempler på, at ost kan andet end komme i blokke eller skiver. Ost formet som stjerner eller dinosuarer i små pakker til børn. Ost i terninger til at snacke direkte fra boksen sammen med fx rugkiks. Forskåret osteblokke til buffetten i kantinen. Eller hvad med mini-oste pakket som flødekarameller for en hurtig lille ”enjoyment”.

TILGÆNGELIGT KØD

Også kød er en klassisk kategori, hvor traditionerne og konventioner er så sikre som, at der skal svin i frikadeller og den slags altid kommer som hakket svinekød. På årets SIAL var der adskillige eksempler på kød som blev solgt på nye måder. Og der var kødsnacks i alternativer former, særligt var der nogle små mini-chorizoer, med fx hasselnødder, på størrelse med en cigaret, som var et godt bud på moderne snack food. Endvidere var der mange steder gjort meget ud af emballagen, og ikke mindst teksten på emballagen, hvor det med enkle, skarpe og forståelige budskaber blev gjort klart, hvilken type kød der var tale om, og hvordan man kunne tilberede kødet. Der var mange gode eksempler på, hvordan man med smuk og gennemtænkt emballage kan løfte et produkt og gøre det interessant, også selvom der reelt bare er tale om en klump kød.

EMBALLAGE DER KAN OG VIL MERE

Nok mest i øjenfaldende, var en del koncepter, hvor man havde gjort produktet til sin egen emballage. Smukkest var en kokosvand i egen skrællet nød, med en prop som blot kunne rives ud. Derudover var der også ferskner, kiwier og citroner, hvor man havde taget frugtkødet ud og lavet den til en delikat og velsmagende is, for så at komme det tilbage i frugten og fryse det hele. Og vupti er der lækker is i egen frugt. Et russisk firma solgte æblegrød i emballage formet som æblerne selv, flotte og iøjnefaldende emballager. Den slags kommer der utvivlsomt mange flere af.

INGEFÆR ER HOT

Ingefær er ikke længere kun for firstmovers og sundhedsfreaks. Ingefær har i den grad ramt massemarked. På årets SIAL var der rigtig mange produkter med ingefær. Ingefærkager, ingefærsmoothie, ingefærøl, rå ingefær, friskpresset ingefærjuice, ingefærbolsjer, etc..

GLOBAL FOOD TRENDS

I et hjørne af messen var også en lille udstilling, hvor man havde lavet plancher for en del af de største og mest betydningfulde lande og spurgt, hvilke food trends der fyldte mest og hvilken vej fødevarevindende blæste. Resultatet var interessant. Topscorerne var for de rigeste lande, at internethandlen vokser voldsomt i disse år og stadig flere forbrugere flytter deres forbrug over i disse alternative kanaler. Mens en del knapt så rige lande meldte om større mådehold i madindkøbet, mange forbrugere var nødsaget til at spare i hverdagen, og derfor blev der valgt billigere fødevarer. Også overskrifter som mere sundhed, mindre sukker og convenience gik igen hele vejen rundt. Mens det kun var på de rigeste og mest udviklende markeder, at der var nævnt fokus på økologi og lokale fødevarer.

e 10/20/2016
f Fremtidsforskeren
4 Food i tiden, I tiden
Jconvenience food, food, foodtrends, fremtidens forbruger, fremtidens fødevarer, innovation, nyeste trends, SIAL 2016

e 10/20/2016
f Fremtidsforskeren
4 Food i tiden, I tiden
Jconvenience food, food, foodtrends, fremtidens forbruger, fremtidens fødevarer, innovation, nyeste trends, SIAL 2016

HAR PROVINSEN EN FREMTID?

Fremtidens gode bosted skal kunne mere. Fremtidens provinsby skal være et attraktivt alternativ. Et fedt sted med gode boliger, smukke landskaber og et stærkt civilsamfund. Men vigtigst: fremtidens provins skal også være et sted fyldt med ånd og visioner. Uden ånd, ingen fremtid.

Hvis du vil være alt – bliver du intet. Dette gælder også fremtidens by og tidens kamp for at tiltrække tilflyttere og gode skatteydere. Kun ved at skille sig ud og tilbyde det, de unge drømmer om, kan man gøre sig håb om en fremtid med positiv udvikling, fyldte skoler og flere borgere.

2015 blev året, hvor provinsen – eller sagt med tidens ordlyd; Udkantsdanmark for alvor kom på dagsordenen. Sommerens valg slog fast, at årtiers skævvridning af landet og nedprioritering af alt uden for hovedstaden ikke længere bør accepteres. Regeringens plan om udflytning af 3900 arbejdspladser pustede liv i en tiltrængt debat. En debat der på glimrende og meget præcis vis understregede behovet og pointen til fulde. For tænk sig, der var åbenbart nogle der kunne finde på, at gøre op med årtiers centralisering og særbehandling af hovedstanden? Og tænk sig, de 3,6 millioner mennesker der bor ”derude” kan også tænke, tjene penge og altså også stemme?

Reaktionært eller progressivt?

Kritikken af udflytningsplanen har været massiv. Mange, særligt i hovedstaden haft svært ved at se pointen. Alt mens empatien for egne rødder, barndommens land og de andre synes nærmest ikke eksisterende.

Er det ikke reaktionært – mod al sund fornuft at trodse urbaniseringen? Synes man forundret at spørge? Er det ikke en hel naturlig konsekvens af en moderne verden, at folk vil bo i byer med muligheder og blandt ligesindede? I århundrede har storbyen været lig med fremtiden, mens landet og jorden var noget man forlod. Hvorfor overhovedet investere i provinsens fremtid?

Det korte svar er simpelt; fordi størstedelen af danskerne og ikke mindst produktionen, altså velfærdsstatens penge-generator stadig befinder sig ”derude”. Det andet mere komplekse svar er, at fremtiden ikke er en determineret størrelse. Fremtiden skaber vi i mere eller mindre grad selv. Derfor bør fremtiden også være et resultat af politiske prioriteringer og værdibårne idéer – altså visioner, fremfor formet af tilfældigheder, lappeløsninger og kaosstrategier. Ergo kan man, hvis man vil, skabe en fremtid, hvor centralisering og urbanisering ikke er eneste svar. Skabe en fremtid, hvor man ikke bare afvikler provinsen, men får noget nyt og fremtidsrettet ud af det potentiale som findes.

Selvfølgelig bliver provinsen aldrig det den var engang. Der er utvivlsomt steder der skal ryddes og tjene nye formål. Ejendomme der skal saneres og vejbyer der bør exproprieres. Men muligheden for en ny og lovende fremtid er reel flere steder. Spørgsmålet er blot, hvad der skal til for at få provinsen til at rykke og bosætningsmønstrene til at ændre sig?

En plan for et samlet Danmark!

Først og fremmeste er der behov for en politisk visionær plan for et samlet Danmark. En plan, der også levner ressourcer og vilje til at satse på provinsen og alle de fantastiske vandkants-steder, som forhåbentligt skal rumme andet end moderne hedonisme-turisme for storbyens weekendturister.

Provinsens potentiale i tidsånden

For set fra en tidsånds-symbol-analytikers udkigspost kan der næppe herske tvivl om, at livet i provinsen også rummer svar på mange af tidens længsler og drømme. Tidens hang til urtehaver, natur, små børneinstitutioner, nærhed og langbordsmiddage med frilandsgris imødekommes ligesom bedst, hvor grisen bor og bøgen blomstre. Nøjagtigt som, at det er lettere at slå rødder, stå ved, og holde sammen, når der ikke hele tiden er 17 alternativer.

Er det ikke mere fællesskab som tidens unge efterspørger? Er det ikke netop billeder og pointer om ro, natur og “simplicity” som fylder siderne i livstils-magasinernes svar på det gode ustressede liv?

Sagen er jo, at storbyen ikke er eneste svar, når det gælder livskvaliteten, lykken, sundheden, uddannelsesprocenten, produktionsvirksomhederne og en masse andre ikke ubetydelige størrelser for et rigt og meningsfyldt liv. Provinsen kan også. Masser af statistiske fakta fastslår utvetydigt, at storbyen og centraliseringen ikke altid er den bedste løsning. Livet i myldret har sin pris. Fremmedgørelse og ensomhed. Tiden der spildes, mens trafikken står stille. Huspriserne der banker i vejret og frasorterer flere. For slet ikke at tale om den voksende gruppe af veluddannede storby-familier som reelt ikke har råd til at bo der og drikke café latte, men hellere lader sig ”proletarisere” end at give slip på ideen om storbyen. Måske, fordi de ikke kender andre svar eller tør tænke andre muligheder?

Nuvel er København en fantastisk by, men alt er ikke bedre i København og derfor bør man heller ikke så entydigt, kun satse på København, men også se, hvad provinsen kan. Folk i Ringkøbing er fx mindre syge og folk i Herning kan få de vildeste ting til at ske. Og det, også selvom byen ikke befinder sig en smeltedigel af dynamisk storby-etnisk-mangfoldighed af kreativ klasse.

Kompetencer skal drive fremtidens provinsbyer

At sikre provinsen en god fremtid handler meget om at ville. Med de rigtige mennesker, kompetencer og ideer kan alt ske, også i provinsen. Faldsled kro, Graceland i Randers og lakridsen fra Bornholm er alle eksempler på, at det sublime, utænkelige og lækre og er muligt, også uden for storbyen.

Sagen er bare, at provinsen de sidste årtier er udsultet af storbyen de har hentet de dygtigste unge ind på de højere læreanstalter uden at levere dem tilbage. Kun 16 procent af de unge vender tilbage. Siden 1997 er 45.000 statslige stillinger nedlagt i provisen. Og selv om intentionerne om en gylden fremtid i provinsen klart er tilsted, kan end ikke intensionerne trodse den sociologiske virkelighed som vidner om, at det er nødvendigt med en vis grad af social, økonomisk, symbolsk og kulturel kapital for at sætte en ny dagsorden. Kapitaler der selvfølgelig også findes i provinsen, der er bare ikke længere er nok af dem, til at får ting til at ske og flertal til de nødvendige forandringer. Og netop derfor, er det mere end nødvendigt med en gedigen indsprøjtning til provinsen. Behov for en plan der kan modsvare det brain-drain som har fundet sted de? En plan der også gerne må byde på andet end motorveje, cykelstier, kulturhuse og flere jobs. Fysiske tiltag gør det ikke alene.

Få ånden tilbage til provinsen

Det kræver nemlig også ånd at vinde fremtiden i provinsen. Et mentalt rum af progressivitet som kan skabe de nødvendige forandringer. Uden ånd, vid og kompetencer kommer der ikke til at ske det, som er nødvendigt for en positiv fremtid. For alt mens der næsten udelukkende tales om jobs og infrastruktur er situationen den, at det måske slet ikke – og først og fremmest er det der mangler i provinsen, men derimod ånd, vilje og mulighed for at tænke og handle anderledes. Rum til at ville noget, have ambitioner og turde stå ved dem.

At sikre en attraktiv fremtid i provinsen handler altså OGSÅ om at etablere rum for en foretagsom og progressiv kultur og skabe plads til folk der vil og kan. Plads til alle de kompetencer, som hele Danmark i rigt mål har betalt til via skattebilleten i årtier, men som i alt for høj grad har klumpet sig sammen i hovedstaden, fremfor at gøre nytte i hele landet.

Derfor er det både visionært og vigtigt, at de 3900 arbejdspladser og gerne endnu flere rykker ud. Men udflytningen bliver en dyr og ikke særlig frugtbar, hvis den kommer til at stå alene og ikke bakkes op en samlet, gennemtænkt og visioner plan som både fastholder det gode der allerede er, men også tilfører nyt.

e 02/03/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden

e 02/03/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden

TRENDS & TIDSÅND 2016

Året er godt i gang – men hvad mon 2016 bringer? Hermed en liste over nogle af de overskrifter som jeg, – tidsånds-symbol-analytikeren finder interessante og mener kommer til at præge medierne, samtalerne og virkeligheden i år 2016.

1. IKKE FLERE SELFIES TAK!

Alt for mange har misforstået de sociale mediers fantastiske muligheder. For nej, de sociale medier kommer ikke til at overleve, som udstillingsvindue for det moderne menneskes kamp for anerkendelse. I år 2016 kommer vi til at se et større fokus på at bruge de sociale medier kritisk, konstruktivt og klogt. Derfor forhåbentlig færre selfies.

2. NARCISSIMEN PÅ RETUR

I bund og grund er det både kedeligt, hårdt og uinteressant konstant at have fokus på sig selv. De fleste kender forhåbentligt svaret på forhånd? Og særligt for den unge generation er det tydeligt, at det er svært og ikke særligt berigende og livsfordrende at skulle leve op til at være stjerne i sit eget liv. Alt mens tidens mere eller mindre tomme og stereotype idealbilleder heller ikke levner meget plads til mangfoldighed og rum at vokse i. Mange unge har svært ved at leve op til alle forventningerne i en tid, som nok har haft høje forventninger til dem, men til gengæld ikke leveret de rigtige redskaber. De unge efterlyser mere indhold, fællesskab, rødder og betingelsesløs altruistisk kærlighed. Sidstnævnte kan også indebære krav til livsduelighed.

3. ROBUSTHED

Ondt i livet er blevet til en diagnose der lammer mennesker og giver flere en kronisk følelse af forkerthed. Og det, selvom det er et eksistentielt vilkår, at vi alle er forskellige. Nogle er smukke, andre er grimme. Nogle er kloge, andre glade eller virkelig mærkelige. Nøjagtigt som det er et eksistentielt vilkår at opleve mere eller mindre sorg og svigt – kærestekvaler og stormvejr i livets ubarmhjertige konkurrence med de andre. Mennesker har altid konkurreret. I 2016 vil der komme mere fokus på, hvordan man får robustheden tilbage.

4. HUMANISME 2016

Hvornår er man et godt menneske? Flygtninge-krisen og en verden i brand har for alvor sat gang i debatten om næstekærlighed og humanisme? Men, hvad vil det overhovedet sige at være et godt menneske i år 2016? Hvem er vores næste og skylder vi overhovedet andre mennesker noget? Kan man være god, også uden at gøre ondt indimellem? Eller er det ikke ofte netop den manglende handling, sløseriet og ligegyldigheden der gør mest ondt?

5. BIG DATA

Med digitaliseringen følger flere data og med flere data følger mere viden, og med mere viden følger langt bedre muligheder for at fortage de rigtige analyser og træffe klogere beslutninger. Verdens realiteter vil i stigende grad rulles ud for vores fødder.

6. SELF-TRACKING

Endnu bærer vi kun vores uundværlige forlængede selv i hånden. Mange panikker uden mobilen og den konstante adgang til verden. Men mobilen kan mere end forbinde os med de andre. Den kan nemlig også måle og veje, regne ud og tracke vores færden, gøren og laden. I år 2016 vil denne gadget oftere holde styr på vores kalorieforbrug, sukkerindtag, motionsindsats, overtræk og daglige velbefindende via diverse apps. Apps som heldigvis bliver langt bedre til at tænke selv, så vi slipper for selv at fortælle dem om vi løber eller hopper. I den nærmeste fremtid følger internables sensors. (indopererede sensorer) Internables is the new wearebles.

7. ROBOTTERNE KOMMER

Og vi kommer til at elske dem. Førerløse biler vil køre os til skibjergene, mens vi sover (dog nok først i 2025), parkeringsautomaterne fjerne vores biler midt i centrum, portier bære vores tasker og så fremdeles. Robotterne bliver receptionister, klaverlærer, analytikere, kiruger og nye legekammerater. Grænserne mellem dem og os formindskes og heldigvis kommer de til at gøre en del af det hårde og kedelige arbejde for os. Alt mens de også kan udfordre, lege, lære og løse opgaver.

8. FAMILIEVÆRDIER ELLER MANGEL PÅ SAMME

Længe har familien været anset som umoderne, begrænsende, tidskrævende og opslidende for den enkeltes potentielle lykke. Men efterhånden er der meget der tyder på, at vi faktisk ikke kan undvære familien, fordi friheden og karrieren væk fra familien og de andre har en pris, som særligt de unge familier ikke længere er villige til at betale. År 2016 vil byde på endnu flere husmødre, familiekronikker og prioriterings-diskussioner omhandlende muligheden for en tilværelse med mere plads til familie og børn

9. DOGME-LIV

2016 Det er muligt at den moderne verden har meget sikre og solide svar på det gode, effektive og optimale liv. Men hvad nytter det, hvis ikke det virker og gøre os glade og tilfredse. Flere vil vælge alternative livsformer i jagten på meningsfuldhed, nærvær og større balance i livet. Det bliver sådan noget med natur og bål, provinsen og retro, det simple og gedigne, håndværk og ritualer. Dog ikke tilfældigt, men ophængt på gode og ædle principper og værdier. Vi vil også komme til at spise mere efter diverse DOGME-DIÆTER. Dogme-diæter er sådan noget med fx ikke at spise sukker, kun spise dyr fra egen gård eller undgå meget forarbejdede fødevarer. Det handler om mad med omtanke, bæredygtige løsninger, etiske overvejelser og kærlighed. Sådan noget med råsyltede tomater fra egen avl, æg fra lille Idas høns, vanilje krydret kvæde-gele til jul og hjemmebagte søndagsboller til hele gaden.

10. ÅNDEN – HVAD BLEV DER AF ÅNDEN?

Fællessangen, folkedansen, de store gilder, gadefesterne, eventyrerne, musikken, balkjolerne, hverdagskunsten, æstetikken, rosenbedende og samtalen i det repræsentative demokrati. Længe har der været alt for stort fokus på kroppen fremfor ånden. Hvad er krop uden ånd? Glaspaladser uden liv? Succes uden glæde? Og eftersom vækstcitronen er ved at være presset til det yderste, og det ser ud som om, at der er behov for nye stimulanser til frugtbarheden, er tiden inde til at finde nye veje – eller gå tilbage til det der før har virket. Lad os satse på mere ånd. For god kunst, godt håndværk, skabende mennesker, smukke eventyrer og god musik kan nemlig også fint være med til at understøtte, om ikke ligefrem skabe vækst.

Måske den sidste tendens mere er udtryk for et håb, end en egentlig tendens. Men som bekendt er fremtiden ikke en determineret størrelse, men noget vi rent faktisk kan øge indflydelse på og selv være med til at skabe. Det samme gælder politik.

GODT NYTÅR

KILDER:
WWW
Nyheder 2015
20 Faglitterære bøger
Knausgaard min kamp 1-5
49 Samtaler
1048 observationer
78 facebook opslag
17 livedebatter
&
Livet i det hele taget

e 01/08/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

e 01/08/2016
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

ER KOEN PÅ RETUR?

Tidens food trends peger på et skift fra animalsk – vegetabilsk

Er du veggi, part-timevegetarian eller flexetarian? Stadig flere forbrugere verden rundt er begyndt at skele til vegetarismen og vælge kødet og mælken fra. Ikke hver dag, ikke konsekvent, men oftere. Begreber som part-time-vegetarian og flexitarian er kommet på Wikipedia, alt mens antallet af veggi-restauranter, veggi-magasiner og veggi-supermarkeder boomer i alverdens hippe metropoler. Årsagerne er flertydige; ambitionerne om en sundere diæt er utvivlsomt en af dem. Men også interessen for klimavenlig mad og mindre kød, spiller en ikke uvæsentlig rolle.

Det er næppe gået den kvikkes næse forbi, at mad er moderne. Mættet med mening, symbolik og værdier udgør maden i dag en af tidens hotteste statusmarkører. Og hot netop nu er; at maden vi spiser også skal bidrage i kampen for en bæredygtig verden. Derfor! vil man være med på beatet og blandt de fremmeste, når det gælder fremtidens fødevarer, handler det om at spise sit for at ”redde” verden. Den rigtige mad kan nemlig bidrage ganske betydeligt til klodens velbefindende. Og hvor miljøtænkningen tidligere var et added on, synes det oftere at være hele pointen.

Et af de meste presserende steder at sætte ind med de gode hensigter er ved en reduktion af verdens enorme forbrug af kød. En ikke let opgave i en verden, hvor vækst og velstand synes at være lig med vestlige spisevaner, og hvor forbruget af kød bare stiger og stiger, i interessant utakt med en ligeledes voksende skepsis.

Det enorme kødforbrug og i særdelshed oksekødsforbrug koster nemlig dyrt. Køer drikker enorme mængder af vand, 100 liter dagligt og de bøvser og prutter, og udleder op mod 60-70 kilo gylle i døgnet.

60 milliarder dyr

60 milliarder dyr blev der slagtet i 2013. 50 milliarder af disse dyr var kyllinger. Mindre en halvdelen af en kylling kan efterfølgende konsumeres som kød. Altså et enormt spild. Tal fra USA viser, at den amerikanske husdyrsproduktion producerer 130 gange så meget lort som landets indbyggere tilsammen[1]. Dertil kommer, at 20-30 procent af verdens drivhusgasser kommer fra landbrugsproduktionen. De 18 procent alene fra husdyrsproduktionen[2]. Et tal FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) forventer vil stige med godt 30 procent mod 2050[3]. I dag spiser en amerikaner altså ca. 122 kilo kød årligt, mens folk i Bangladesh må nøjes med 1,8 kilo[4]

Produktionen af husdyr i verden er altså enorm. Verden ville kunne producere op mod 4-7 gange så mange fødevarer, hvis folk holdt op med at spise kød og andre husdyrsprodukter. Derfor giver det set med bæredygtighed for øje, overordentlig god mening at spise mindre animalske til fordel for mere plantebaseret. Ergo er der gode argumenter for klimamad. Det gør nemlig ikke nogen ubetydelig forskel for den globale CO2-udledning om man kvitter kødet et par gange om ugen. Forbruger hver eneste af os bare 10 procent mindre kød, bliver ens CO2 aftryk også mindre. Derfor er reduktionen af kødforbruget kommet på agendaen hos flere græsrodsbevægelser. Et tema som også danske Uffe Elbæk og hans nye parti Alternativet agiterede for, da de bragede i folketinget denne sommer. Al Gore tidligere amerikansk præsident kandidat og verdenskendt miljøforkæmper er også blevet vegetar. Nøjagtig som de danske Michelin-stjerne-restauranter også for alvor nedprioriterer kødet pt.

Eating animals destroys the planet – go vegan

Altså er situationen den paradoksale, at forbruget af kød stiger verden rundt, samtidig med at antallet af vegetarer også stiger. Fx har man i USA fra 2007-2013 oplevet et fald i forbruget af kød på ikke mindre end 10 procent. Et fald der dog ikke alene kan tilskrives hensynet til kloden, men også kan forklares med økonomisk krise og højere fødevarepriser i perioden. En tendens der også bakkes op af tal fra The vegetarian ressource group som anslår, at antallet af vegetarer i Amerika er fordoblet siden 2009[5] til godt 16 millioner. Kina tæller 50 millioner vegetarer, mens Danmark, et af verdens mest kødspisende lande, blot har 1 procent vegetarer.

Der er altså klare indikationer der peger mod en fremtid med flere vegetabilske alternativer, når det kommer til den daglige diæt. Og udviklingsinitiativerne følger trop. Lige nu skydes masser af venture kapital i forskning og udvikling, som netop skal finde plantebaserede alternativer til fx æg og kød.[6] Målet er at finde mere miljøvenlige og etiske løsninger der fremadrettet kan producere lige så attraktive fødevarer som de animalske vi kender. Interessant i den sammenhæng er det Silicon Valley baserede venture firma Impossible Food, som ønsker at skabe en hel ny generation af fødevarer produceret kun af planter. Fødevarer som smager lige så godt, og har samme sunde egenskaber som de animalske fødevarer vi kender[7] Fremtidens mad må aldrig blive en ringere udgave af fortidens. Allerede nu er de langt, med den 100 procent vegetabilske burger.

Impossible Food pointere, at 92 procent af jordens planter endnu er uudforsket i forhold til dets potentiale som menneskeføde. Hvem ved, hvad naturen endnu gemmer?

Mandelmælk og peanuts-ost

Og tendensen fra animalsk til vegetabilsk slår også igennem i forhold til mejerivarer og æg, hvor konkurrencen øges fordi, stadig flere plantebaserede alternativer trænger sig på. Mayonnaise baseret på konjacrødder i stedet for æg og et stigende udbud af mælkealternativer, hampmælk, hasselnøddemælk, mandelmælk osv. vidner om forandringer. Tidens helseguruer bandlyser nemlig klassiske mejeriprodukter i jagten på sundhed, skønhed og et langt liv. Sjældent med valid forskning i ryggen, men alene fornemmelse af tilpashed og personlige erfaringer er mere end rigeligt til, at en voksende gruppe af firstmover-forbrugere på jagt efter sundhed og alternativer glædeligt følger trop. Salget af alternative plantebaserede mælkedrikke stiger verden rundt. Ligesom hylderne i de lækreste supermarkeder og helsekostbutikker herhjemme byder på stadig flere spændende varianter. Ifølge analysebureauet MINTEL steg forbruget af plantebaserede mælkedrikke i USA med hele 35 procent i 2013, hvor topscoreren mandelmælk kunne bryste sig af en stigning på hele 56 procent. Og nej, det er ikke bare de plantebaserede mælkedrikke der kommer flere af, også non-dairy yoghurt og ost baseret på fx peanuts vil blive serveret i tiden som kommer.

Hvorfor?Argumenterne for det vegetabilske er til at forstå. Først og fremmeste handler det om sundhed. Flere føler sig bedre tilpas med en diæt uden kød og mejeriprodukter. Men dernæst handler det også om mere bæredygtige fødevaresystemer. Fødevaresystemer der kan give folk lækker mad, uden fældning af regnskov, høj CO2 udledning og uacceptabel dyrevelfærd på samvittigheden.

Så næste gang du er i Wien eller New York, bør du måske besøge en af tidens nye veggi-is-bare Veganista eller DFMavens. Førende amerikanske fødevarespecialister forudser, at netop kategorien af plantebaserede is-alternativer vil vokse til det dobbelt eller tredobbelt i løbet af de næste fem år.

Også den rigtige is – den smarte non-dairy modeis, kan altså i 2015 være med til at redde verden.

[1] http://www.sustainabletable.org/906/waste-management

[2] FAO – The United Nations Food and Agriculture Organization

[3] http://www.fao.org/news/story/en/item/216137/icode/

[4] Americans eat 122 kg (270 lb.) of meat a year on average, while Bangladeshis eat 1.8 kg (4 lb).

[5] http://www.onegreenplanet.org/news/is-2014-the-year-of-the-vegan/

[6] http://impossiblefoods.com

[7] ”Impossible Foods is developing a new generation of meats and cheeses made entirely from plants. Our mission is to give people the great taste and nutritional benefits of foods that come from animals without the negative health and environmental impact”. (Impossible Food)

e 10/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

e 10/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

BROOKLYN GRANGE

På toppen af Navy Yard Brooklyn, pakhus 3 – ligger denne fantastiske have, som symbol på det moderne menneske 2015 længsel efter natur. Der er udkig over byernes by – New York. Efter laaaang cykeltur rundt på Brooklyn, hvor ensretninger, motorveje og tæt trafik ikke lige frem gjorde missionen let, nåede jeg frem til det sted, så mange har talt så begejstret om. LOCAL – SUSTAINABILTY – FRESH FROM FARM – URBAN FARMING. Jeg havde selvfølgelig ingen aftale på forhånd, hvilke er svære at få. Men fik med gode argumenter overtalt vagterne til Navy Yard. Også var det bare med elevatoren op. Først var jeg ikke ligefrem super velkommen. HOW DID YOU GET HERE? Men OK, de var imponeret over cykelturen, sveden der løb fra panden og min mission var jo ædel.

Og INGEN TVIVL tankerne og ideerne omkring dette er både imponerende og interessante. Særligt med sociologens briller? Hvorfor den enorme urbanisering, mens længslen efter naturen kun bliver stærkere?

Selve haven er i sig selv ikke just imponerende, når man kommer fra landet. Jeg er vant til at se meget mere frodige haver. Ligesom at tempoet, for en der som jeg har tjent sine første mange penge ved havearbejde, heller ikke for alvor rykker. Men okay, de er frivillige med stråhatte og solen er stærk. Og ikke at forglemme så har de jo en mission.

De drømmer om en bedre og grønnere verden. De vil vide, hvor maden kommer fra? Også folk i New York skal have friske og lokale grøntsager. De vil skaffe mad til New York. Og med en god høst er der sikkert også nok til 50. Visionerne er klare, men der er lang vej endnu.

Der vil utvivlsomt komme meget mere af alt dette i fremtiden, også New York bør blive grønnere. Luften er tung af benzin og der er langt til paradisiske oaser.

Men man kan måske godt undre sig lidt over, hvorfor at så mange mennesker – med så stærke natur-længsler i tiden, ikke bare flytter på landet? Flytter up north, til Vermont eller Mols for den sags skyld? Landet mangler dem jo Og landet længes så frygteligt efter nyt blod, nye ideer og folk med visioner og noget på hjertet, også det grønne.

På landet er boligerne og ikke mindst jorden billigere, og de GRØNNE MULIGHEDER langt større. Her er huslejen ikke en evig byrde, hvilket fylder meget i New York. Der er INGEN konstant venten på elevator. INGEN konstant holden for stoplys midt i trafikken, der synes at flytte sig i snegletempo.

På landet er luften ren for børn, høns og kålhoveder.

Hvorom alting er LOCAL, FRESH og FARMING er noget man går meget op i – i FOOD NEW YORK.

SUMMER FANCY FOOD SHOW I NEW YORK 2015

De vil have bønderne tilbage

Der findes mad. Og så findes der fancy food – eller, hvad vi på dansk kalder livsstilmad eller delikatesser. Lækre, forarbejdede og konceptualiserede fødevarer, som der i disse år bliver stadig flere af. På Fancy Food-showet, der løber af stablen i New York i øjeblikket, er det mest den sidste kategori, der er tale om. Smukke og lækre sager i veldesignede emballager. Fødevarer af den slags man helst ikke skal have for meget af. Ost, chokolade, snacks og drinks af den lækre og dyre slags fylder mest, mens ernæringsrigtigt hverdagsmad fylder mindre.

Stadig hverdagsmaden, der rykker

Måske er det netop der, hvor den lækre kvalitet og de veldesignede koncepter møder de helt almindelige fødevarer og råvarer, at det for alvor bliver interessant. For som bekendt er delikattesse-markedet lille. I USA anslår eksperter det til kun godt 15 procent af det samlede retailsalg. Det er altså hverdagsmaden der rykker.

I kampen om kundernes gunst er der kun to primære-parametre i fremtiden: Enten skal det være billigt – ellers skal det virkelig kunne noget andet. Og hvis begge parametre er til stede går det op i en højere enhed. Herunder følger nogle af de parametre, der kan få fødevarerne til at ”kunne noget andet”:

Lokal mad er hot

På messen, såvel som i byen, synes det lokale at være et af tidens mest populære argumenter. I New York er lokale bønder hotte. Altså så lokale, som de nu kan være, når vi taler Manhattan i New York. Men i USA har man en officiel standard, der lyder, at anprisningen lokal kan række fra 250-400 miles, alt afhængig af stat. Og nej, der er ikke mange køer på Manhattan, og derfor var det da også overraskende at møde ikke mindre end fire nyere mejerier på summer fancy food show, eller skal vi kalde dem mejeri-brands, fra Brooklyn. Mejerier som alle beskriver sig selv som lokale, og henviser til deres lokale bønder. Lokale bønder, som altså er mindre mælkeproducenter nordfra og fra staterne omkring New York.

Flere forbrugere vælger store producenter fra

Det handler om bæredygtighed, og her har klimaet ikke første prioritet. Nej det gælder bæredygtighed for the local community. De små farmere har alt for længe har været klemt af de store. Amerikanerne argumenterer med trust og transparency. Forbrugerne har tillid til de små, mens mange skandaler har fået flere forbrugere til at vælge de store fra.

Amerikanerne ønsker en fremtid, hvor det igen skal være muligt for de lokale bønder at drive deres gårde rentabelt. Udgangspunktet er et ønske om lokale, selvforsynende fællesskaber, med respekt for maden og dem, der skaber den. De taler om behovet for at tænke maden fra jord til bord på nye måder.

Kamelmælk og buffalomælk på hylderne

Et af messens meste eksotiske indslag var kamel-mælken, som ikke smagte særligt godt, men efter sigende skulle være virkelig sundt.

Der findes i øjeblikket otte kamelfarme i USA, og kamel-mælken er allerede på hylderne i udvalgte supermarkeder. De herrer jeg talte med, havde store forventninger.

Der var også buffalomælk, gedemælk og fåremælk. Og ikke mindst var der et meget bredt og stort udbud af vegetabilsk baserede mælkedrikke, hvor især mandelmælken hitter i varianter som kolde kaffedrikke og chokolademælk.

LÆS MERE OM lokale bønder på desertfarms

Vegetabilske drikke med macademianødder

Derudover var der vegetabilske mælkedrikke baseret på macademianødder, cashewnødder og quinoa. Og til spørgsmålet: ”Hvor mange mandler er der reelt i mandelmælk?” fik jeg enten intet svar eller svaret: ”Mængden harmonerer med normale industrielle standarder”, som de forklarede hos virksomheden califiafarms.

LÆS MERE PÅ Califiafarms

Hvad der også bør nævnes i forhold til kategorien mælk er, at der var virkelig mange gode og smukke oste, særligt gedeoste. Og så var der flere nyere mejeri-brands, som bød på meget vellykkede varianter af yoghurt, is, og ikke mindst kefir, som synes at være på vej tilbage. Kefir er god for fordøjelsen, og netop følelsen og fordøjelsen i maven er noget, mange moderne amerikanske forbrugere vægter stadig højere.

Lækkert og gennemarbejdet design

Alle disse mejeriprodukter var i et så flot og gennemarbejdet design, at det kun kan gøre ethvert dansk mejeri grøn af misundelse. For eksempel fra islandsk inspirerede Siggis, hvis produkter ikke indeholder nogen former for konserveringsmidler, sødemidler, smagsforstærkere eller farvestoffer, alt mens det er produceret af mælk fra en familieejet gård, som ikke bruger nogen former for hormoner, som eksempelvis sBGH (seksual hormonbindende globulin, red.).

Siggis skriver på deres hjemmeside: ”Vi vil gøre alt for at producere delikate yogurter af simple ingredienser og et minimalt forbrug af sukker.”

LÆS MERE OM Siggis Dairy

Økologiske cocktails i smukke glasflasker

Udvalget af naturlige og økologiske cocktail-mixere og drinks, der er blandet på forhånd, i små, smukke glasflasker var også imponerende. Særligt citrusfrugter, stærke krydderier og tequila var på ingredienslisten i overraskende smagskombinationer, klar til at blande med alkohol – eller for de kedelige: Vand med brus.

Ifølge en amerikansk kogebogsredaktør, som også var på messen, er netop det med drinks noget, der for alvor rykker i øjeblikket. Folk gider ikke mere vin. Og med de sidste års store fokus på sunde og naturlige juices, te og softdrinks, er der sket meget nyt og positivt på cocktailfronten, hvor tequila er hot. Det gælder ikke kun drinks, også i kager og snacks er tequilaen at finde.

Naturlige sodavand

Der var også 1.000 slags sunde og friskpressede juices, som med lange sundhedsansprisninger lovede skønhed, bod og bedring.

Selv friskpressede juicer, særligt dem med selleri, kål og rødbeder, kan dog blive kedelige. Mere forfriskende var et udvalg af naturlige og sunde safter, te, frugt-eddiker og juices – nu med brus. En slags sodavand baseret på rene friske råvarer og kun tilsat minimale mængder af sukker eller naturlige sødekilder som eksempelvis stevia. Eksempelvis en meget frisk og velsmagende Matcha-sag (en form for eksklusiv grøn te, red.) på bare 70 kalorier.

LÆS MERE OM naturlige sodavand på Drinkmotto

Ahornsaft kommer til at stjæle markedsandele

Hvor vi i Danmark har birkesaften, er man herovre for alvor begyndt at udnytte saften fra ahorntræer, som er rig på mineraler, 100 pct. naturlig og økologisk.

Flere af udbyderne forventer et stigende salg, og at ahorn-saften kommer til at stjæle markedsandele fra den ellers så sunde og populære kokosvand, der også var rigt repræsenteret på messen. Et eksempel er Drink Maple – pure maple water.

LÆS MERE OM Drinkmaple

Salt er ikke bare salt

Salt med intens smag, som hvid eller sort trøffel, eller røgsmag var også repræsenteret på messen og en interessant oplevelse.

LÆS MERE på Hepp’s Salt

Amerikanerne kender ikke flødeboller

Og sørme om der ikke i et hjørne stod to friske danskere og smilte over hele hovedet. Foran dem havde de en ordentlig stak flødeboller, som åbenbart havde vakt særdeles stor interesse.

For den slags – altså flødeboller – var der ikke mange amerikanere, der kendte, og som bekendt er nyhedens interesse ikke uvæsentlig. Og hvorfor skulle de ikke kunne lide flødeboller i USA?

e 06/30/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

e 06/30/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden

HVORFOR FØDER MODERNE KVINDER FÆRRE BØRN?

I 2013 blev der kun født 55.873 børn i Danmark, og i 2014 56.803. Altså er her tale om de mindste årgange siden midten af firserne. Hver syvende danske kvinde runder i dag 50 år uden at have bragt børn til verden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ved årsskiftet var det knap hver syvende kvinde – 13,2 procent – der ikke havde fået børn, da de rundede 50 år.I 1996 var det omkring hver 10. kvinde, som aldrig fik børn – 9,6 procent. Samtidig viser tallene, at det er hver femte mand – 20,4 procent – som ikke har fået børn, når han fylder 50 år. (DR og Danmarks Statisk)

Og det er langt fra kun i Danmark, at børnetallet falder. I Tyskland har knapt hver 4 kvinde i alderen 44-48 år helt fravalgt børn. Mens man i Japan forventer en reduktion af den samlede befolkning på rundt regnet 1/3 frem mod år 2050. Årsag, de japanske kvinder gider ikke længere sex og det der følger efter af forventninger til familie og moderskab.

Men hvorfor vælger stadig flere danske kvinder moderskabet fra?

Det moderne moderskab er komme på valg. Kvinder i år 2015 bestemmer selv om de vil have børn eller ej. Det handler om frihed og magten over eget liv. Moderne kvinder, ofte ønskebørn, vil ikke længere reduceres af familiære forpligtigelser. Som født og opvokset i et samfund, som konstant har haft netop dem og individet i fokus, er det svært at give slip på sig selv og de personlige drømme og ambitioner. Verden har meget andet at byde på, end det der traditionelt har ligget i familiens skød, med alt hvad det indebære af faste kønsroller, bleskift, manglende nattesøvn, og ikke mindst tilsidesættelse af egne behov, krop og intellekt. Det slut med opofrelse udelukkende for familiens lykke og børnenes trivsel. For med mulighed for gode uddannelser, spændende jobs, økonomisk frihed og ikke mindst en stigende social accept af forskellige måder at leve og bo på, er fravalget af børn blevet et reelt og attraktivt alternativt i den moderne verden.

For ja, man kan også sagtens leve et godt og rigt liv uden børn og familie i år 2015. Faktisk kan man måske lige netop leve det ”fede live”. Det liv som tidsånden, karrieredrømmen, konkurrencestaten og tidens idealer diktere, når man ikke har den klods om benet, som hedder mand, børn og familie. Og ikke at forglemme vuggestuepladser der ikke er til at få. Børnehaver der lukker tidligt pga. kommunale nedskæringer. Manglende tidsvarende barselsregler. Arbejdspladser der reelt ikke kan rumme mødre. Og mænd der synes, at hun er meget sjovere, smukkere og lettere at være sammen med, når hun er fri, fremfor bundet af familielivets mange rutiner, ansvar, snotnæser og kedelige fredage derhjemme.

Nuvel det er ikke kun antallet af flere barnløse kvinder, som alene er forklaringen på tidens lave fødselstal. Langt fra. Også små årgange af kvinder i den fødedygtige alder, økonomisk krise og fravalget af barn nummer, 2, 3, 4 og 5 er ofte er en del af forklaringen. Alt mens en voksende gruppe af kvinder ender med at udskyde moderskabet så længe, at fertiliteten svigter og end ikke tidens mange nye medicinske håndsrækninger kan få miraklet til at ske. Ellers er tiden bare er gået, og man når ikke at få mere end et eller to børn inden man er +40 og ikke rigtig kan se sig selv højgravid igen

Så på trods af, at der historisk set nok aldrig har været bedre muligheder for, at alle kvinder kan opnå moderskab i livet, og tilmed tilbyde disse børn et godt liv med gode institutioner, sund mad, uddannelser og fremtidsmuligheder, er der åbenbart i år 2015 masser af gode grunde til ikke at føde alle de børn, som man tidligere gjorde. Og dette pudsigt nok på trods af, at 76% af danskerne siger, at familien har størst betydning for at leve det gode liv og føle sig lykkelig.

Konklusioner

Færre børn i fremtiden
Flere vælger et liv uden mand og børn
Frihed fremfor opofrelse
Dramatisk stigning i kvinder der får børn alene
Lidt flere skilsmisser
Lovgivningen favoriserer i stigende grad individet fremfor familien
Samfundet har sværere ved at rumme børn og give plads til børn
Parforholdet truet (man skal ville det)
Modreaktion – Flere vælger mødreskabet fuld tid

“En følelse som kærlighed er ikke værd at basere sin skæbne på”.

(Karen Blixen)

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

NATUREN EN MODERNE DRØM OM PARDIS

If you have a garden and a library, you have everything you need (Ciero)

Naturen er moderne. Den rå, vilde og uspolerede natur. Trods galoperende urbaniseringen og storbylivets mange cool facetter, synes svaret på mennesket lykke stadig at findes derude – ude i naturen et sted. Og selvom det moderne liv ofte foregår langt fra naturen, synes hangen til det ”naturlige” kun at blive endnu mere interessant.

Stenbroen er ved at sprænges af længsel efter natur. Også byboer vil have æbletræer, frilandsæg og friskpresset saft. Men når folk ikke længere lyster at bo ud i naturen – hvorfor så ikke lade naturen komme til byen. Høns på taget, salat i altankassen og træer i stuen – alt synes muligt. Naturen kan vel tilpasses så den er, hvor vi gerne vil ha´ den. Velkommen til en epoke – en tidsånd stærkt præget af en spirende urban natur-romantik.

Du kan sikkert sagtens genkende tendensen, og de mange daglige henvisninger til ”naturlighedens” frelse. Tidstypiske eksempler er der nok af. Det er næsten som om, at det moderne menneske slet ikke kan få nok – nok af naturen og det ”naturlige”. Tjek månedens livsstilsmagasiner, naturen fylder godt billedeligt som værdimæssigt. I diverse sammenhænge synes naturen ofte at være svaret. Men er naturen vitterligt blandt menneskets inderste længsler i år 2014, og hvis, hvad er det overhovedet for en ”naturlighed” der refereres til? Og hvis længslen efter det ”naturlige” nu stak så dybt, hvorfor triumferer urbaniseringen så, mens smukke haver svinder hen og ingen længere gider bo derude – helt derude, hvor naturen er, vinden bider og videnskaben ret entydigt fastlår, at både børn, høns og æbletræer lever længst, bedst og mest ”naturligt”?

En drøm om en livsstil

Vejrbidt og med løst hår går familien hånd i hånd ned gennem rækkerne af æbletræer på en smuk sommerdag i en paradisisk plantage et sted helt ude ved vandkanten på det nordlige Lolland. Vi er i et af sommerens smukke livsstilsmagasiner. Der er spande og kasser der bugner af frisk frugt af egen avl. Smukt sat i scene på den bare muld. En vis realisme trænger sig dog på. En spade i jorden vidner om, at alt har sin pris og at æbler i kassevis, ikke kommer helt af sig selv. (Mad og Venner Juli 2014)

Videre på de kulørte sider er der er friskopgravede kartofler af forskellige sorter, lagt ud på beton look-a-like naturlig granit. Mens hovedartiklen handler om en kok som har ladet skægget stå, og nu giver pokker i storbyens travled og koketteri for til gengæld at blive et med sig selv. Vi er på Henne Kirkeby kro – midt i naturen – ved klitterne – Filsø og Vesterhavet, hvor den kendte kok Poul Cunningham huserer. Billederne taler for sig selv. I en enorm, velholdt og frodig grøn køkkenhave går han rundt og er noget så udansk som tilfreds. En friskfanget Pigvar er lagt på grillen. Rå, smuk og fuldendt som den er, ligger den der, på side 66 i al sin skabelses pragt på et simpelt bålsted af natursten ”naturligvis”. (Mad og Venner Juli 2014)

På næste billede ligger han ned, Paul. Ligger på træbænken i haven og tager sig et tiltrængt hvil. Han elsker livet derude, hvor blæsten har fat. Han nyder roen og den friske luft. At flytte fra storbyen og ud på landet er en af de bedste beslutninger han nogen sinde har truffet. Ikke et sekund savner han det hektiske og fashionable kokkeliv i København. Tidligere var han stresset, nu er han lykkelig og med egne ord, ikke mindst blevet både en bedre far og ægtemand ved at flytte ud og komme tættere på naturen. Naturen var svaret.

Naturromantik 2014

Listen af tidstypiske historier og folk der længes, drømmer om, og dyrker naturen og trangen til det ”naturlige” er lang. Vi kender alle Bonderøven, Anne Mad, Nak og Æd, Søren Ryge og Claus Meyer rundt på tur. Men også B. S. Christiansen drager ud i den vilde natur for at få det moderne fejlslagne menneske til at mærke sig selv og dets indre styrke. Det handler om at komme på ret kurs igen. I naturen og med vores iboende ”naturlige” kraft kan mennesket udrette selv det mest utrolige, potentialet er enormt.

Og naturen er smuk, overordentlig dekorativ og dramatisk. Rig på farver, mønstre og former. En skovbund, en vandkant med glinsende muslingeskaller og en have fyldt med smukke blomster sætter ofte scenen. Naturen – og pt. helst den vilde og utæmmede af slagsen, er den perfekte kulisse for tidens drømme; cool gastronomi, en strømlinet beton villa eller en kvinde der endelig har fundet sig selv. Ligegyldigt hvad – stramt eller blødt – menneskeligt eller materielt tager det sig alt sammen overordentlig smukt ud i et lyngklædt klitlandskab, i et vildnæs eller i et grønt bakkedrag. Og ikke alene er naturen prægtig, den kan mere end det. Naturen synes i den grad også at være svaret på folks inderste længsler i år 2014. Det der får det hele til at falde i hak. Om ikke konkret i eget liv nu og her, så i det mindste i drømmen.

Det handler om det væsentlige i livet. Handler om det der for alvor gør én lykkelig og de rammer, hvor lykken trives bedste og penge ikke gør forskellen. I naturen gør du selv forskellen. Drømmene handler ofte om noget tættere på naturen, end der hvor man allerede er, i byens små lejligheder eller i forstadens villakvarterer med begrænset udsyn og masser af moderne fornødenheder. Det handler om; havudsigt, frisk luft, adgang til strand og skov – fred og ro – vidder og udsigt. Det handler om de gaver naturen gavmildt skænker år efter år; solskin og sne – forår og efterår – kirsebær, krydderurter og horder af fasaner til at spise eller bare kigge på.

Natur-romantikkens morale synes konstant; lykken findes i naturen, den vilde, oprindelige og uforarbejdede natur. Det naturen skænker er godt, rent og ikke mindst sundest for mennesker såvel som kloden selv. Mens alt det kunstige og moderne – alt det ”unaturlige” materielle, kemiske og forarbejdede ikke er er det. Nøjagtig som shopping, konkurrence og tidens konstante behov for personlige selviscenesættelse ikke er det der gør folk lykkelige i længden. Naturen stiller sig ikke an.

Et lækkert dansk livsstilmagasin koster omkring 60 danske kroner. Men trods den høje pris punger et utal af forbrugere alligevel ud for at følge med, holde fast og se, hvor godt det hele kunne blive. Det gælder om at holde sig ajour med det mulige potentiale. Og netop på livstilsmagasinernes smukke sider og i tidens idealer spiller naturen og iscenesættelsen af samme, en stadig større rolle. Skulle vi alle leve som i magasinerne, var der ingen haver fyldt med granitskærve, plastiklegetøj og golde flisebelægninger. Ingen slam-mad af unaturlig herkomst, blå smølfe-drik og ost på tube. Ingen bilkøer, linoleums gulve, Round up og lykke i Lalandia.

Moderne mennesker er sunde og naturlige mennesker

Tidens idealer – livstilsmagasinernes taler for sig selv og dikterer skønne ”naturlige” mennesker uden for meget make up og helst på flade sko med bare tæer. Smukke kvinder med langt løst hår der sysler med haver og dyr eller egne grænser, og mænd med fuldskæg som ”slider” på den fashionable måde med lidt brændekløvning, triatlon eller bjerg-klatteri. ”Naturlige” mennesker med prioriteterne i orden som bader i havet, løber i skoven, bygger huler, plukker bær og er sammen.

I år 2014 er moderne mennesker lig med sunde mennesker og naturen synes pr. definition at være sund. En livsstil i og med naturen er en sund livsstil. I år 2014 er det super cool at cykle over bjergpas, svømme i kolde have og sove udendørs. Super cool, at samle svampe, holde varmen ved fåreskind og have gulve af rigtig træ som knirker og kan holde i generationer Mens det er minus cool at være lad og blot sidde på sin flade og storforbruge uden evne til at klare sig selv og kaste sig ud i naturens elementer. Alle kan forbruge, drikke drinks og se tv, til gengæld kræver en bjergtop, en urtehave eller en dukkert under isen, mod, kunnen og flid. Noget de færreste magter i år 2014. Mennesker vil så gerne ha´ det, de ikke kan få.

Moderne ”naturlige” mennesker spiser ”selvfølgelig” også ”naturlig” mad, raw food, dyr fra friland, vildt, hjemmebagt brød, gerne af friskkværnet mel, bagt i en steenovn i haven. Mens de holder fest udenfor på skønne sommeraftenener i gode venners lag ved langbordet i skyggen med direkte reference til Krøyers Hip, Hip, Hurra. Alt mens børnene boltre sig frit i udfordrende leg under åben himmel. Udebørn er sunde børn. Sunde børn er aldrig syge. Leg i naturen styrker motorikken og simultan-kapacitet på sigt. Naturens børn er altså vinderbørn. Og ja det er muligt, at dette kun forbliver en drøm, men netop drømme og idealer er det der tegner tidsånden og flytter præferencer og værdier.

Ser vi på de mest moderne – the first movers og tidens tendenser er det klart, at naturen er et must i år 2014. Tidens idealer om det gode liv peger entydigt ud i naturen, hvad end den skal være rå og landskabelig eller serveres som friskpresset ingefær-brændenælde-æble juice på terrassen i metropolen. Der skal være plads og rum til at boltre sig og være sig selv.

Naturen er også frihed, frihed til blot at være til og nå frem til det mest essentielle ved livet.

IDEAL OG VIRKELIGHED ER IKKE DET SAMME

Men en ting er drømme og idealer – noget andet er virkelighed. For alt mens folk drømmer, og livstilsfotograferne fotograferer klippevægge, mynteblade og kildevæld og folk vælger naturen til når de køber økomælk, grøn te og ferierejser – fjerner vi mennesker os også i stadig højere grad fra den natur vi drømmer om, længes efter eller iscenesætter os i. Dag for dag bliver der mindre natur i verden – mindre biodiversitet, færre sommerfuglearter og færre fisk i havene. Dag for dag ryddes der regnskov til fordel for den økonomiske vækst og billigt grisefoder samtidig med, at folk flygter fra landet og naturen – til fordel for storbyens muligheder og økonomiske frihed. Og alt det paradoksalt nok samtidig med, at naturen og det ”naturlige” bliver et stadig stærkere ideal, hvad end man ønsker den – naturen – i sin shampoo, som dun i dynen, på sin morgengrød eller som et guddommeligt landskab derude et sted.

Ta´ til New York eller bliv bare hjemme i lille København og se, hvordan steenbroens er ved at sprænges af længslen efter mere natur. Der, i den evige skygge, hvor solen sjældent når ned, planter de løs. Mens beboerne boltrer sig i løb i parker og anlæg og springer i havnen og bader, alt mens de lader deres børn vokse op og løbe rundt i byens grønne rum som var de reelt derude i naturen et sted – i Paradis. Inden længe fyldes Axeltorv med køer, høns og gæs hver eneste lørdag, så man også selv kan malke sin mælk, fange sin gås eller plukke sin høne.

Men storbyen er ikke naturen – selv den moderne grønne storby er langt fra Paradisets have. Storbyen er stadig larmende, stressende, forurenet og nogle steder farlig, mørk og beskidt. Og det er muligt, at det er fedt med en urban have på toppen af karreen, men ”naturligt” og økologisk bæredygtigt er det ikke. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at haver kræver mange timer, megen omsorg, snilde og kunnen for at bære frugt.

Men alligevel vil folk bare gerne lade som om, når nu det reelt er Paradis de drømmer om, alt mens de samtidig ønsker metro, fitness, casual fast food, ligesindede og jobmuligheder inden for rækkevidde. Det er der i dette skisma mellem drømmen om naturen og Paradis på den ene side, og det moderne menneskes hang til storbyliv, magelighed og rationalitet på den anden, at tidens natur-romantik har sit udspring. Og det er netop i dette skisma, at man skal forstå tidens store længsel efter det ”naturlige”, haven, jorden og der hvor vi kommer fra. Folk vil så gerne have det, de ikke kan få.

En trang der som vist på reklamernes og livstilsmagasinernes smukke sider i praksis bliver omsat til diller, modetrends og æstetiske udtryk, hvor naturen og det ”naturlige” synes at være kernen og en essentiel del af indholdet, kvaliteten, budskabet og meningen med det hele pt.

NATUREN I MADEN

Naturen som svaret har unægteligt også været et afgørende argument i de sidste 10-15 års fødevarerevolution, hvis klare sigte har været bedre mad og i særdelshed mere ”naturlig” mad. Mad er vel ”naturlig”? – eller i det mindste så ”naturlig” som det overhovedet kan blive?

Den ”naturlige” versus den ”ikke-naturlige” mad, er et af tidens store issues når det gælder vor tids sværdslag om den ”rigtige” eller ”forkerte” mad. En kamp der meget let kan skille mennesker og sætte meninger og følelser i spil. Og netop her har vi forklaringen på, hvorfor et af verdens største mejerier gerne vil tættere på naturen. Tidens idealer og i særdelehed fødevareidealer handler om naturen. Og hvilket firma vil ikke gerne slå sig op på tidens idealer. Definitionen af ”naturlig” kan selvfølgelig diskuteres, men hvis bare det virker kan selv retorik gøre en forskel økonomisk, værdimæssigt og i praksis. Sproget skaber også virkeligheden.

Idealet, drømmen, livsstilsmagasinerne, nogle forskere og en masse moderne forbrugere – (dog langt fra alle), men særligt de veluddannede, ofte i byerne, har truffet valget; jo mere ”naturlig” maden er, jo bedre. Jo mere ”naturligt” et liv dyrene og planterne har – jo bedre og sundere mad. Det er dog langt fra alle der er enige, i hvert fald i handling. Mange forbrugere er stadig fuldstændig ligeglade og sparer hellere 5 DKK pr. bakke æg fremfor at sikre hønen muligheden for et mere ”naturligt” fritgående liv ved at købe øko-æg. Og de fleste bønder, dem der producerer maden, forstår heller ikke, hvad de fabler om. Hvad er det for en ”natur” de taler og drømmer om? Er det den der var der for 10.000 år eller for blot 50 år siden? Og hvorfor er det lige, at høner skal gå under åben himmel? Det er jo ikke nemt med 10.000 af slagsen. Hvad skal det til for? Og spørger man forskerne får man heller ikke noget entydigt svar, for naturen er jo ikke bare god. Også i naturen findes der gift, fjender, ødelæggelse og død og hvem ved for alvor, hvad en ko eller en høne tænker og føler?

Men på livstilsmagasinernes flotte sider, i tidens mode og i de moderne fødevareidealer og blandt landets kulturelite er der ingen tvivl. Køer har det bedst under åben himmel og grise og tomater ligeså. Jo mere naturlig – jo bedre er maden. Også i fødevaresammenhænge synes naturen pt. at være svaret.

NATUREN I SUNDHEDEN

Også jagten på evig ungdom og skønhed kædes i disse år konstant sammen med det sunde liv.

På stribe har skønhedsindustrien droppet kemien til fordel for naturen. Naturlige æteriske olier – rosen, lavendel eller pebermynteduft. Naturlige antioxydanter medvirker til at nedsætte hudens naturlige aldringsproces. Nøjagtigt som frisk tang og saltvand hjælper den smukke tein på vej og havbade styrker blodomløbet. Mens mineralsvampe skabt at 100% ”naturlige” rå silkefibre fyldt med mineraler, vitaminer og aminosyrer kan anbefales, hvis sigtet er en yngre hud. Friskpressede juicer all natural and pure renser dig indefra og booster dig med vitaminer, livskraft og sunde nærende kalorier. Mens friske fisk, så vilde som muligt, bidrager med sundt og naturligt fedt til hjernen. Spis nødder og avocado, de er blot få eksempler på ”naturligt” super food – kærkomne håndsrækninger i bestræbelserne, hvad end det gælder skønheden, sundheden eller det gode lange liv.

Og dette er kun begyndelsen, de ”naturlige” skønhedsbrands har stafetten pt. og der forskes som aldrig før i, hvordan og hvorledes man ”naturligt” eller så ”naturligt” som muligt kan sikre ungdommens skønhed, styrke og vitalitet og på den måde sikre evig ungdom.

I dag er det kun de hippe der, hver morgen presser juice af sølvbeder, æbler og ingefær og spiser agurke-mynte suppe til frokost. Men lige om lidt får du det også til konfirmation og på morgenmads-buffeten på hotellet. Traditionelle snacks som is, kager og sodavand vil i stigende grad blive erstattet af sunde friske juicer, shots og smoothies og det både for sundheden og skønhedens skyld. Skønhed kommer indefra.

NATUREN I BYEN

Men natur-romantikken til trods. Så flytter tidens moderne unge mennesker paradoksalt nok ikke ud i den natur, som de drømmer om, og ellers sætter deres store lid til i så mange andre sammenhænge. Jovist skal bleerne til børnene, cremerne, maden, shampooen, vaskepulveret, juicen, kødet, mælken, bomulden, møblerne, byggematerialerne, ferien, cyklen og livsstilen helst være så naturlig som mulig, så bæredygtig som det lader sig gøre. Men livet i byen trækker alligevel I en sådan grad, at livet tættere på naturen fravælges.

I stedet bliver de unge hængende i byen og skrotter realiseringen af drømmen om have, natur og frisk luft til børn og sunde sjæle, til fordel for byens mange muligheder. Hvilket dog slet ikke er det samme som, at de ikke elsker naturen og stadig har den som ideal. Livet er bare ikke så enkelt. Og derfor vinder rationaliteten endnu engang over følelserne. Studier indenfor bo-sætningsstrategier vidner om, at mange unge egentlig gerne ville flytte ud, men når det kommer til stykket vælger de alligevel rationelt. (Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Red. Gunnar Lind Hasse Svendsen. Syddansk Universitstforlag 2013)

Det handler om muligheder for job, anerkendelse, og muligheden for at bo blandt venner og ligesindede. Selvom naturen er drømmen; smuk og dejlig, særligt på billeder, så er den samtidig også fremmed og farlig, besværlig, arbejdskrævende, råkold og fyldt med myg og andet kryb. Og hvad stiller man lige op med naturen, når man pludselig står der og den ikke længere bare er et landskab at kigge på, et billede eller en drøm? Hvordan tæmmes den og holdes i skak? Og hvad stiller man op med ensomheden, vidderne og manglen på mennesker omkring én? Hvad foretager man sig derude ude i klitterne eller oppe i bjergene dag efter dag? Og hvordan med haven, ribsene og fårene. Hvordan sikre man, at der rent faktisk kommer æg i reden og æbler på træerne? Naturen skal helst ikke blive for ”naturlig” og for barsk, og derfor fravælges den som regel når det virkelig gælder. Dybere stikker længslen efter naturen og det ”naturlige” altså heller ikke. Folk bliver hængende på behaglig afstand af myg, ko-lort og ukrudt der breder sig.

Men hvorfor så ikke få svar på nogle af ens længsler, ved at få mere natur til byen. Hvorfor ikke lade naturen komme til byen, når nu det moderne menneske ikke for alvor vil ud i naturen?

Der plantes som aldrig før i byen, hver en åben plet kan bruges. Moderne mennesker elsker at være udenfor. Det er i byen man mødes og hygger sig. På cafeer, torve, hjørner og pladser man hænger ud og finder sammen og netop derfor, skal der også være rart, frodigt, sundt og grønt. Derfor plantes der i øjeblikket træer, blomster og haver, hvor end der er en ledig plads. Der plantes på cafeer og i modebutikker. Plantes indenfor såvel som udenfor. Det ”naturlige” giver stemning og liv. Folk vil gerne være, hvor der er grønt. Men hvor byens grønne rum tidligere var velfriserede ordnede parker, hvor græsset ikke altid måtte betrædes og linjerne var trukket stramt og lige, er byens grønne rum i dag langt mere anarkistiske, ukrudtsbefængte og demokratiske. Det grønne skal ikke blot være til pynt, men må også gerne bruges til noget mere nyttigt, folkeligt og bæredygtigt. Store tagflader kan bruges til fælles haver og hvorfor ikke have nyttehave i parken? Haver kan opfange CO2 og forbedre øko-systemet. De nye lejligheder har som regel en altan, mens de gamle får dem sat på, så man på trods af storbyadresse alligevel kan plante løs, kigge stjerner og hvis modet ikke svigter, måske have en høne eller to. Og apropos sandkasse, gynger og havebed, måske er der plads på naboens tag? Eller hvorfor ikke bare have det indenfor?

For selvfølgelig vil folk i byen, de moderne mennesker, også gerne have en have, hvad end man kun har en lille lejlighed på 60m2 eller 120m2. Moderne mennesker har svært ved at nøjes.

To planteskoleejere jeg har talt med i forbindelse med denne artikel, fortæller begge, at de pt. oplever en voksende efterspørgsel efter træer der kan gro i byen. Gro på; altaner, tagtarasser, i karnapper eller i stuer. Mange i byen kan ikke forstå, hvorfor æbletræerne dør på toppen af 10. sal eller inden i stuen, når de nu vander dem og gør hvad de kan?

Fremtiden have, er også den lille have i byen, som kan hænges på en væg og trives i skygge eller på tagtarasser med evigt sus. Folk vil have natur, haver og grønne oaser, hvor de er – i byen.

NATUREN I HAVEN

Som tidligere nævnt er det særligt den ”vilde” natur, som er populær i tiden og derfor også den ”vilde” have. Den tæmmede natur, den smukke og velholdte have er mindre populær, medmindre vi taler den frodige urtehave, hvor der jo alt andet lige er grænser for, hvor vildt det hele kan være, såfremt man reelt ønsker friske krydderurter og løg og ærter at plukke af.

Tidens hotte haveideal er derfor også en vild have, gerne en gammel have fyldt med store krogede frugttræer og gamle fyldige staudebede og buske som er så tilvokset, at det næsten ingen arbejde kræver, og haven derfor formår at holde livet og skønheden trods ukrudt og græs der bredder sig.

For det moderne menneske er det super at overtage en gammel velholdt have, da man så har en frodig og blomstrende have i da nogle år, også selvom man ikke passer den. En gammel have er også ofte fyldt med rum og fylde, hvilket gør det muligt at indrette små oaser med krukker, hængekøjer og siddepladser. Den gamle have er også en drøm for en børnefamilie, der gerne vil have huler i træerne, gynger og legerum. Et shelter i hjørnet af haven er hot, nøjagtigt som et bålsted og nogle højbede, så urtehaveprojektet bliver afgrænset let og overskueligt.

Der er dog grænser for, hvor mange flotte gamle haver der findes og er tilgængelige. Langt de fleste danskere har da også kun en tilvokset parcelhushave uden mange frugttræer eller staudebede. For selvom drømmen om naturen, haven og Paradis, som nævnt lever godt og tager sig overordentligt smukt ud på magasinernes glitrende sider, er virkeligheden ofte en anden. De sidste mange år har devisen nemlig været klar; folk vil have haver der er lette at holde.

Derfor bliver der reelt længere mellem de skønne haver i Danmark. Tiden, hvor husmoderen på landet havde store frugtbare urtehaver for at sikre selvforsyningen og smukke blomsterhaver for at udleve kreativiteten og høste anerkendende point ved selskabelige havevandringer er for længst forbi, og der findes ikke længere mange flotte bondehaver tilbage. Selvom der naturligvis er en gruppe entusiaster, som stadig holder fast og ikke er blege for at bruge meget tid og mange penge på at skabe den perfekte have, en skøn oase fyldt med både blomster og frugt. Men fra at haven engang var noget alle med hus havde og gjorde noget ud af, er haven i dag kommet på valg. Nogen vælger helt at lade haven gro fuldstændig til, de fleste blot at have en græsplæne og lidt træer, mens det reelt er en mindre andel der for alvor vælger at gøre noget ud af haven og passe og pleje den med entusiasme og kærlighed. Men for sidstnævnte gruppe bliver haven så også et hobbyprojekt på linje med golf eller cykling. For dem bliver haven en del af deres liv og identitet.

To planteskoleejere fortæller entydigt. At når den moderne have anlægges, er første prioritet, at den skal være nem at holde og at der er god plads til børnenes gyngestativ og trampolin. Dernæst vil de fleste gerne have, at haven gror til så hurtigt som muligt, og det er derfor populært at købe træer og buske som allerede er et par år gamle. Ofte er det dog sådan, at de fleste har brugt alle pengene på det nybyggede / nyerhvervede hus, og når de så når til haven, starter de med det mest nødvendige, terrassen, som bliver stadig større, dernæst græsset, hækken og et par frugttræer. Og for mange bliver det ved det, mens der også er dem hvor interessen udvikler sig og haven vokser med tiden, men igen er det vigtigt at det er let at holde.

The organic fairy,

Who lived in a tree,

Was at one with the woods,

She was happy and free

Her dress were made,

Of spider web silk.

Her house was of twigs,

And things of that ilk.

She danced in the sunlight,

She bathed by the moon.

She slept in December,

And partied in June

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jidealer, natur, naturomantik, trends

e 02/10/2015
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'mennesker & moderne liv', I tiden
Jidealer, natur, naturomantik, trends

TENDENSER 2015

Et nyt år lurer forude og mange spørger, hvad der mon venter der? Ingen kan spå om fremtiden, end ikke en fremtidsforsker. Men sikkert er det, at en masse nyt titter frem. Der bliver næppe tale om revolutioner, men ting vil helt sikkert ske. Endnu flere ting i hjemmet vil blive koblet på nettet, alt mens nettet aflurer dine valg og vaner, og sikre dig målrettet info fra verden derude. Du selv, forbruger sikkert løs af den digitale verdens mange og mangfoldige tilbud, hvilke måske ligefrem er begyndt at kede dig en smule. Men hvor teknologien på den ene side er en håndsrækning til menneskeheden, har den også sin bagside. Vi betaler også en pris for den megen teknologi og alle dens succeseer. Antallet af mennesker i verden stiger stadig. Mennesker som alle vil bruge løs af klodens ressourcer og tá del i festen. Alt mens ingen tør stille et af tidens mest presserende spørgsmål; hvor mange mennesker skal og bør vi egentlig være i verden? Og hvordan skaber vi på etisk vis, en bæredygtig balance?

Og rigdommen til trods kniber det indimellem med den indre glæde, i det lille flødeskumsland, særligt hos tidens unge piger, som ikke har det godt? Hvordan mon vi får glæden og livsdueligheden tilbage der? Mon væksten kan klare det? Eller måske tiden er inde til at kigge efter noget andet, som kan give blod på tanden og mod til alle dem, som nok har givet op. Så jo, der er også masser af problemer at løse i 2015. Men heldigvis vil der også komme masser af ny og god chokolade på markedet, flere frilandsgrise og god musik som vil sprede glæde og fest. Alt mens folkeskolen vil blive endnu bedre og flere indse, at kvalitet kræver tid. Så mon ikke vi bare skal glæde os, og se muligheder, med respekt for de problemer der skal og bør løses. Godt Nytår 2015.

e 12/12/2014
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

e 12/12/2014
f Fremtidsforskeren
4 I tiden

LAD KÅRINGEN AF DANMARKS NYE NATIONALRET PEGE MOD FREMTIDEN FREMFOR MOD FORTIDEN

Smørstegt sommerkål skal være Danmarks nye nationalret

Danmark skal have en nationalret. Konkurrencen er skudt i gang og kulminationen falder en dag i det mørke november. Og nej her er ikke blot tale om et smart lille PR stunt fra fødevareministerens side, selvom alt for mange har haft alt for travlt med at hakke ned og pege fingre, fremfor at øjne potentialet i ministerens plan. Nuvel jeg har aldrig været socialdemokrat, og jeg kan sagtens få øje på langt mere effektive midler og politiske tiltag, hvis man for alvor ville gøre en positiv forskel for den danske madkultur. Men når det er sagt, må man jo se i øjnene, at der er langt mellem de nødvendige og mulige revolutioner i dansk politik – ikke mindst fødevarepolitik. Hvem tør sige nej til milliarder? Og hvem i år 2014 er overhovedet villig til at gå hele vejen for det de tror på, og i givet fald betale 5 kr. ekstra for en liter mælk og koens frie liv på græs? Politikere skal jo genvælges og derfor elskes. Altså er det grundet svære ods i den politiske virkelighed værd at bakke op om ministerens plan. Hvert eneste skridt i den rigtige retning tæller. Og med fremtiden for øje står det hævet over enhver tvivl, at den danske madkultur, og ikke mindst den bagvedliggende fødevarenation med dens enorme eksport, utvivlsomt kan bruge en opgradering der peger mod fremtiden.

Vi bør derfor hilse initiativet velkomment og være taknemmelige over, at Danmark har fået en fødevareminister som rent faktisk har en mission for den danske måltidskultur. En mission som rækker langt ud over, hvad de fleste forstår. Ministeren selv kalder det begyndelsen på en madrevolution – en revolution der skal få danskerne til at tænke over, hvorfor de spiser som de gør og ikke mindst tale med naboen om det. Maden skal på dagsordnen, måske først og fremmest hos hr. og fru Danmark, men også hos politikere, detailister, kokke, kantiner og dansk landbrug.

Sagen er jo den, at det hele: altså landbrugspolitikken, fødevareproduktionen, eksportmulighederne, økologien, udbuddet i supermarkedet og ikke mindst hønen og landmandens gode liv alt sammen er afledt af den mad vi spiser eller ikke spiser – altså madkulturen. Godt nok eksporterer Danmark rundt regnet 2/3 af den danske fødevareproduktion, men alligevel er udviklingen på hjemmemarkedet afgørende for den innovation og nytænkning som finder sted i erhvervet. Uden en progressiv og kritisk forbrugermasse i Danmark, får Danmark aldrig en guldrandet førerposition på verdensmarkederne i fremtiden. Derfor giver det god mening at sætte den danske madkultur til debat.

Det handler om sult

Men lad os starte ved begyndelsen – det, det hele bør handle om, nemlig sulten. Sulten hos forbrugerne. Hver eneste dag køber sultne mennesker mad for at få energi og kraft til det levede liv. Mad som skal produceres, sælges, tilberedes og fortæres indenfor den fødevarevirkelighed som betegnes som dansk. Altså den danske madkultur. En madkultur som er under konstant forandring. Nuvel den forandrer sig ikke markant fra den ene dag til den anden – ting tager tid – kultur tager tid. Så frygt ikke, at vi skal spise biller og drikke birkesaft i morgen. Men den danske madkultur, ja hele den vestlige madkultur har forandret sig voldsomt siden årtusindskiftet, hvor vi bl.a. her i Danmark har været vidne til noget nær en revolution. En revolution, som vi dog hverken kan takke denne eller tidligere ministre for, men derimod stærke visionære mad-ildsjæle, ofte fra helt andre brancher. Ildsjæle som havde noget på hjertet når det handlede om mad. Farverige og visionære personager som havde modet til at gå forrest og starte den transformation som har givet os danskere en meget rigere madkultur. Her er tale om en transformation, som i meget høj grad har ramt first-mover-food-segmentet. Altså de kritiske forbrugere med høj kulturel kapital og sans for gode råvarer, mens den i mindre grad har ramt massemarkedet, hvor jagten på stadig billigere fødevarer desværre også er en del af tidens danske fødevarekultur. Og her er vi så fremme ved ministerens nationalrets-initiativ, som forhåbentlig vil resultere i en rigere og bedre dansk madkultur, og det ikke alene for smagen og sundhedes skyld, men også for statskassen og landmandens afregnings skyld.

Ha´ fremtiden fremfor fortiden for øje

Det er altså fremtiden det handler om – en fremtidig bedre dansk madkultur. Og netop fordi det er fremtiden det handler om. Bør man have FREMTIDEN fremfor FORTIDEN for øje, når Danmarks nye nationalret skal kåres. En fremtid, hvor al videnskab ret entydigt peger på, at det vil tjene både menneskers sundhed samt kloden bedst, hvis der bliver spist mange flere grøntsager og knapt så meget kød. En fremtid, hvor folkesundheden kan løftes med mere fuldkorn og lidt mindre sukker. En fremtid, hvor både kalorier og fedt er helt ok, så længe det indtages i moderater mængder og man vælger de bedste og sundest af slagsen. En fremtid, hvor alverdens skikke og krydderier kun gør vores madkultur endnu bedre og hvor nye produktionsformer, kogekunst, innovative metoder og fundamentalt anderledes serveringssammenhænge alt sammen kan bidrage til en langt rigere dansk madkultur.

Grøntsager fremfor kød

Altså bør Danmarks ”nye” nationalret tage udgangspunkt i samtidens og fremtidens madkultur fremfor i fortidens, med retter som dem vores bedsteforældre spiste i det forrige århundrede: kød med sovs og kartofler. I år 2014 bør Danmarks nye nationalret være præget af fremtidens krav til en lækker, sund og ernærende diæt. Krav som for mange danskere allerede er en velintegreret del af den daglige kost. Ta´ fx på højskole eller på en tur rundt i Food Copenhagen 2014 og få syn for sagen, eller spørg i 7eleven, hvorfor de pludselig sælger raw-barer, friskpresset grapejuice og high protein salater langs de danske motorveje – også i Jylland?

Netop fordi, at det moderne køkken efterhånden har så godt fat i mange danskere, kan det vel også nærmest betragtes som en direkte hån mod fremskridtet og moderne menneskers velovervejede valg, når indflydelsesrige og kendte medier og andre laver lister med forslag til Danmarks nationalret som udelukkende tager udgangspunkt i fortiden. Udgangspunkt i noget der ikke bare er ”SO LAST SEASON”, men nærmere høre hjemme i historiebøgerne: Bøf med løg, flæskesteg, frikadeller, hotdog osv.

Danmarks nye nationalret bør være smørstegt sommerkål

Altså vil jeg gerne med fokus på fremtiden agitere for, at Danmarks nationalret ikke skal være hverken bøf med løg, frikadeller eller flæskesteg med hele svineriet. Og denne afvisning handler ikke om, at historien skal benægtes. Næ nej, jeg mener da bestemt også, at en kommende dansk nationalret skal have udgangspunkt i en historisk betinget dansk madkultur. Men jeg mener, at vi skal videre – videre ud fra devisen: respekt for fortiden – fremskridt for fremtiden. Derfor skal Danmarks nye nationalret være: smørstegt sommerkål med bagte rødbeder og helstegt frilandsgris og nye kartofler. Og alt efter sæsonen, kan man jo vælge om der skal serveres en langtidskogt grøntsags-glace eller en hjemmerørt persillepesto til. Bemærk venligst rækkefølgen. Sommerkålen og rødbederne er det primære i retten – sekundært er grisen og kartoflerne. Nøjagtigt som på Danmarks eneste øko-michelin-stjerne-restaurant Relæ, er det grøntsagerne der er i centrum, ikke kødet.

Og med respekt for en historisk stolt sukkeroe-nations hang til sødme vil jeg også gerne slå et slag for de danske røde sommerbær. Så på trods af tidens fedtforskrækkelse og sukkerfornægtelse bør der også være en dessert i nationalmenuen. En lækker, sød, fristende og velsmagende dessert som man bare ikke kan få nok af. Stærkt inspireret af den danske rødgrød, som vel egentlig var den danske nationalret. Rød smoothie af friske danske sommerbær tilsat hyldeblomst og mynte. Alt efter taljemål eller ugedag kan man så selv bestemme, om der skal skyr eller piskefløde – vaniljeis eller ingenting på toppen. Blot skal man huske, at de røde bær er overordentlig smukke og rige på alt der for alvor er godt. Og ikke at forglemme, så bløder den danske bærindustri voldsomt, så netop de har behov for lidt medvind.

e 10/28/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden
Jfødevarer, mad, trends

e 10/28/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler om 'food future', Food i tiden, I tiden
Jfødevarer, mad, trends

ER HELE DANMARK – UDKANTSDANMARK?

(Kronik i Berlingske 2. april 2014)

Urbaniseringen fortsætter. Folk flygter til byerne. De danske landdistrikter er i en alvorlig krise – Ja faktisk virker det som om, at hele Danmark, ja lige på nær hovedstadsområdet og Århus C er i en alvorlig krise. For hvem flytter frivilligt fra fremtiden?

Forleden kørte virakken så igen. Virakken om landdistrikterne og de faldefærdige huse som bør fjernes. Færre mennesker gider bo på landet og i provinsen. Nuvel her er tale om urbaniseringen. En verdensomspændende dynamik, som kan synes uovervindelig. Men urbaniseringen er ikke ”naturlig”, og derfor kan man også sagtens stille spørgsmålstegn til udviklingen og den selvforstærkende kraft, den efterhånden har fået her i kongeriget. For i et lille land som Danmarks, hvor man på få timer kan komme fra det ene hjørne til det andet. Et land med flere store provinsbyer også med universiteter, og et stort opland er det vel stadig muligt at leve et attraktivt liv – også selv om adressen ikke hedder Århus C, Købehavn K eller nord for?

Nuvel jeg vedkender mig gerne problematikkerne i yderområderne. Nøjagtigt som jeg anerkender Københavns puls. Jeg kan godt se fordelene ved at være tæt på centrum. Men pulsen til trods, så er København jo lille set i den store sammenhæng. Knapt 2 millioner bor i dag i hovedstadsområdet, og blot 300.000 i Århus. Altså er vi rigtig mange danskere, ca. 3,2 millioner, helt ”herude”, hvor fremtiden åbenbart ikke længere findes og medier sjældent fortæller noget positivt fra. Gang på gang er historien den samme. Verden ses kun fra et perspektiv – hovedstadens. Resten af landet synes ”fortabt” og det også, selvom virkeligheden og statistikkerne kan påvise det modsatte.

Sundheden er skævt fordelt i Danmark konkluderede DR-nyheder fx den 5. marts i et indslag som eksemplificeres med, at folk I Hørsholm lever sundt og længe og træffer oplyste valg og spiser sundt, mens dem på Lolland er usunde og uoplyste og drikker øl i købmandens baglokale. Og det, selvom selv samme statistik rent faktisk viser, at det generelt set står bedst til i Jylland, også på landet. Men alligevel konkluderer DR, at Danmark er ved at knække mellem storbyerne på den ene side og udkants Danmark på den anden siden. Og det selvom det står skidt til både i Århus og København. Helt fejlagtigt, og igen og igen gøres den skæve folkesundhed i Danmark til et spørgsmål om geografi, selvom den INTET har med geografi at gøre. Det er sociale faktorer som gør forskellen. Der er altså ikke noget i jorden på Lolland eller Amager som gør, at man har et dårligere helbred der. Nøjagtigt samme historie kunne altså være fortalt med udgangspunkt i, hvor sunde folk er i Favrskov og hvor usunde de er i København. Men sådan vinkles historien sjældent. For som bekendt sner det i hele Danmark, når det sner i København. Ligesom at alle børn går i vuggestue, for det gør de i København.

Fremtidens fraskrives

Dikotomien København / Udkantsdanmark synes stadig mere dominerede. Altså fraskriver man stille og roligt muligheden for fremtiden andre steder, hvilket jeg som både fremtidsforsker og borger i provinsen synes er dybt problematisk, ikke mindst for livet og fremtiden på landet og i provinsen, men også for sammenhængskraften i Danmark.

For fremtiden findes også i Bjerringbro eller Esbjerg og i alle de mange byer som ligger i nærheden. Fremtiden er ikke bare en udefra kommende størrelse, man intet kan stille op mod. Fremtiden skaber vi selv. Og netop fordi, at Danmark er så lille og rigt et samfund med flere velfungerende byer landet rundt, er der også masser af muligheder for landdistrikterne og provinsen i fremtid. Selvfølgelig er der mulighed for et godt og moderne liv i Aalborg eller Ollerup. Det handler om vilje – handler om den ånd man lægger for dagen som politiker, virksomhed, bank og menneske i det hele taget. Men så længe, at man fastholder en centraliseringstankegang og en diskurs som reducerer stort set alt uden for hovedstadsområde til udkants-Danmark, så stopper den voldsomme urbanisering ikke. Hvem tør frivilligt forlade fremtiden?

Hvorfor bor du på Mols? Det var helt frivilligt, at jeg i 2009 forlod København efter 15 år. Min mand ville gerne ”hjem” til Jylland, og da jeg drømte om urtehave og god plads til børn og boligdrømme var det lige til. Valgte faldt på Mols. Et smukt sted, bare 40 minutter fra Århus C. Jeg selv var begejstret. Men der var ikke mange der, midt i København, som kunne se pointen. For hvilke mennesker med gode jobs i København flytter frivilligt på landet? Mols eller Månen, der synes ikke at være den store forskel. Gang på gang lyder spørgsmålet – Hvorfor bor du på Mols? Er der internet? Hvad er det for nogle mennesker der bor helt derude – hvad er det for nogle børn, jeres børn skal vokse op med?

Forundringen over vores velovervejede tilvalg er stor, og uvidenheden mindst lige så. For en ting er drømme og idealer om et trygt liv i pagt med naturen, som mange bymennesker har, noget andet er handlekraft. For mange, ellers i egne øjne, hippe og veluddannede kosmopolitter aner ikke forskellen på Mols eller Mors – Who cares, det er jo Jylland begge dele. Og selvom, at 40 minutter burde være 40 minutter lige gyldigt hvor i verden man er, så er det klart, at 40 minutter fra Mols til Århus C er en langt større barriere end 40 minutter fra Islands Brygge til Hellerup i myldretiden. Selvtilstrækkeligheden synes enorm – udsynet så begrænset.

Derfor bor vi på Mols For mig, og mange andre herude på Mols er det ikke svært at svare på, hvorfor vi bor her. Her er Gude smukt, dejlige strande og flotte landskaber. Og ja, her er også skoler med godt ry og ressourcestærke mennesker (også med gode uddannelser) overskud og engagement. Og hvor børn mange andre steder i landet går i store institutioner med hegn og begrænset udeplads, henter jeg hver dag mine rødkindede unger i Nationalpark Mols Bjerge, hvor de ude i alt slags vejr tilbringer tiden i noget der minder om verdens bedste natur-børnehave. Der er masser af frisk luft og motoriske udfordringer og ikke mindst god udsigt til fremtiden fra en sund og tryg start på livet.

Og netop fordi, at vi jo ”kun” bor på Mols og ikke i det ”rigtige” Udkantsdanmark er her også vinterbadeklub, mountainbikeklub, fitnesscenter, Søren-Kirkegaard læsekreds og øko-sortiment i Brugsen osv. Altså er det langt fra så skidt at bo ”herude” i provinsen, som man ellers dagligt skal lægge øre til i medierne. Men alligevel falder antallet af børnefamilier på Mols – og alligevel står ingen læger i kø for at overtage en praksis 40 minutter fra Århus centrum? 18 minutter fra lufthavnen og 3 en halv time fra Hamborg, hvilket jo ikke giver mening. For Mols er ikke Udkantsdanmark, – 40 minutter fra Århus C burde ikke være en problematisk placering. Noget andet er altså på spil, og det er her jeg vil påstå, at Danmark pt. oplever en urbanisering, som ikke kun handler om de sædvanlige mekanismer. Men i lige så høj grad, også er drevet af en negativ italesættelse. uvidenhed og storby- koketteri.

Jovist er landbrugskulturen for længst afgået ved døden og provinsen er ikke, hvad den var engang. Men det er langt fra det samme som, at der ikke foregår noget positivt, dynamisk og moderne rundt i det danske land. Langt fra det samme som at dømme afvikling. Fremtiden er også kommet til Mols og Herning. Og nej endnu flere gårdbutikker og nye legeplads kommer ikke til at gøre forskellen. Provinsen og landdistrikternes fremtid er nøjagtig den samme som storbyernes og resten af verdens. Det handler om viden, international handel, serviceøkonomi og innovation. Det handler om at være dygtig, målrettet, professionel og ikke mindst oplyst, men det kan man jo også sagtens være på landet og i provinsen. Se Lego, se Skagen Food, Se Kvadrat der findes mange moderne og internationalt anerkendte virksomheder rundt i det danske land.

Tager Giddens fejl? Nøjagtig som en af vor tids største og mest anerkendte sociologer Sir Anthony Giddens siger i hans berømte karakteristik af det sen-moderne samfund, så er udstrækningen af tid og rum en af de meste afgørende drivkræfter i opkomsten af det moderne samfund. Hans pointe er, at tiden og stedet mister betydning i den moderne verden. For med udviklingen af moderne transport og kommunikationsformer som fx fly og internet bliver det langt mindre vigtigt, om man befinder sig i New York, Xinjiang eller på Mols. For netop qua mobiltelefonen og internettet, er der ingen forskel på, hvorfra man følger verdens gang. Man kan få samme informationsstrøm på samme tid. Altså kan det synes mærkeligt, at det nærmest virker som om, at stedet og tiden får stadig større betydning! Virker som om, at centrum bliver stadig vigtigere. Mon Giddens tager fejl – eller er det bare den danske – ”storbyens” selvforståelse og verdensopfattelse som halter voldsomt bag udviklingen? For i år 2014 er pointen vel netop den, at der ikke kun findes ét centrum i verden, men mange. Verden er rig og mangfoldig og mulighederne utallige, hvis altså man magter at se det.

e 04/02/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

e 04/02/2014
f Fremtidsforskeren
4 Artikler, I tiden

HVEM ER VORES NÆRMESTE – STATEN ELLER NÆSTEN?

Kristelig Dagblad sætter i dag søndag d. 23. marts fokus forsørgelses-forpligtigelsen i år 2014? Fremtidsforskeren kommenterer splittelsen mellem individ og familie i en moderne verden, som hylder frihed og foragter opofrelse. Min påstand er, at familielivet er presset i den tid vi lever i, og derfor overvejer stadig flere, om de overhovedet vil have en familie? Familien er nemlig blevet en byrde, som tager ens frihed – i dag handler den store konflikt i mange parforhold om, hvornår man kan få fri fra familien og partneren. Mænd vil gerne på skiferie med vennerne, og konen på cafe med veninderne, alt mens de også vil have karriere, dyrke sport, have et spændende arbejdsliv og tid til sig selv. Familien er på den måde blevet en hæmsko for mange, og der er desværre ikke megen anerkendelse at høste i det moderne samfund , for at tage sig godt af ens familie, sig og sine”. siger Birthe Linddal.

Læs også:

Stadig flere kvinder vælger mændende fra

HVILKEN FAMILIE?

FORSKELLEN PÅ AT VÆRE “MODERNE” ELLER VÆRE MED PÅ MODEN

Man skulle nogen gange tro det, men det forholder sig slet ikke sådan. Der tales ofte om de ”moderne” og de lækre farver de bærer. Tidens nye styles og sæsonens hotte smag. Men hvad har mode overhovedet med det ”moderne” at gøre? At være – eller ikke være moderne, er ikke et spørgsmål om stil.

Det handler om: oplysning, viden, kritisk tænkning og selvstændige valg.

Læs hele artiklen i TID og tendenser No1. 2014 (udkommer til marts)