Fremtidsforskeren bidrager med veldokumenteret og opdateret viden om fremtidens samfund. Viden om de muligheder og trusler, udfordringer og dilemmaer som er en uundgåelig del af en verden i forandring. Kun hvis man forstår nutiden, og kun hvis man tør forholde sig til fremtiden, har man mulighed for at være beredt på fremtiden. En fremtid som HELT SIKKERT bliver anderledes.
Analyse og perspektivering af mennesker og moderne liv – og det at forstå tidsånden er kernen i min forretning. Kun hvis man forstår tidsånden, kan man sige noget plausibelt om fremtiden. Jeg forstår tidsånden, det er mit job og har været det i 17 år. Min radar er konstant tunet ind på forandringer, analyse og fremtidens samfund. Skal man sige noget klogt om fremtiden gælder det først og fremmeste om at holde sig velorienteret, have øjne og øre åbne og have fagligheden i orden. Men det handler også om, at turde bevæge sig ud på dybt vand og komme med mulige bud på morgendagens udfordringer og fremtidens muligheder.
Mine kompetencer bliver ofte sat i spil i forskellige sammenhænge, hvor der er brug for inspiration, nye øjne, kritiske kommentarer, saglige analyser og opdateringer af nye strømninger og tegning af mulige perspektiver for fremtiden.
I år 2015 – eller 2025 for den sags skyld, har ingen råd til IKKE at forholde sig til fremtiden.
Foredrag
Konference? Behov for inspiration? En opdatering af trends og tendenser. Hvilke muligheder og trusler rummer morgendagen? Eller måske organisationen trænger til en vitamin-indsprøjtning?
Et skarpt, underholdende og faglig funderet foredrag om fremtiden er altid et godt udgangspunkt for en spændende dag, en god dialog, en strategi eller starten på noget nyt. Siden år 2000 har jeg holdet mere end 500 foredrag i ind og udland, faciliteret workshops eller ageret moderator.
Trend-spotting
At kunne aflæse tidsånden og forstå de mekanismer der er på spil, er en profession i sig selv. En profession mange firmaer ikke selv rummer. En profession der kræver fokus og fordybelse som så mange andre professioner. Derfor bruger virksomhederne mig som deres øjne. Gennem trends-seminarer, rapporter og oplæg sikre jeg, at mine kunder er opdateret på de seneste tendenser, udfordringer og muligheder. Det kunne fx være udviklingen på kaffemarkedet, fremtidens børneinstitutioner eller bæredygtige løsninger mod 2025
Trendspotting er også ofte en integreret del af en innovations-proces, hvor der er behov for inspiration – cool cases og sidste ny tendenser.
Artikler
At skrive er en fornøjelse, at læse lige så. Heldigvis er der mange redaktører, magasiner og aviser der gerne vil have mine ord og meninger om fremtiden med i en artikel, på et site eller i en bog. Redaktører der gerne sætter markante meninger, skæve vinkler og skarpe analyser i spil. Det gælder om at læserne derude får noget at tænke over. Nyheder som inspirerer, får dem til at agere og blive klogere. Det handler om at sætte fremtiden i spil – aktivt og helst positivt.
Workshops
Hvad nu hvis? En ting er at lytte, noget andet at forstå og i sidste ende gøre en forskel. Fremtidens muligheder og trusler begribes bedst, hvis de bliver virkeliggjort og sat til debat. Formidling, hvor lytterne aktivt inddrages er et must, hvis der skal skabes innovation, diskuteres mulige udviklingsretninger og fastlægges strategi. Sæt fremtiden på dagsordnen ved en work-shop, hvor netop jeres udfordringer og muligheder kastes på banen og deltagerne får lov at sætte deres egen erfaringer, viden og ideer i spil i forhold til fremtidens vinder strategi.
En typisk workshop kunne være en innovations workshop, hvor deltager gennem viden, sparring og diskussion skal komme med forslagt til fremtidige produkter, politik-områder, satsninger etc.
Apropos! workshops – jeg kan sørge for det hele, køre processen fra A-Å, hyre andre gode kræfter ind, sikre inspiration, afrapportering og alt det praktiske. Men jeg kan også blot være den, som kommer med inspiration, viden og indsigter.
Scenarie-Processer
Fremtiden er uvis! Ved en scenarieproces kan man dog få et ganske godt og skarpt indblik i de muligheder som fremtiden byder på. Gennem dialog, og med fokus på de største usikkerheder frem i tiden opstilles realistiske scenarier for virksomheden, branchen eller samfundet i sin helhed. Hvilke muligheder viser sig , hvilke trusler er uundgåelige? Mere konkret kan fremtiden ikke blive.
En scenarieproces er et særdeles godt værktøj til at træffe svære beslutninger udfra og til at sikre den rette strategi på såvel på produkt som koncern-niveau.
(Uhyggeligt men sandt, rigtig mange mennesker såvel som virksomheder har faktisk ikke forholdt sig til fremtiden)
Konsulentbistand
Man kan ikke vide alt, selv om man gerne ville vide alt. Derfor skal man spørge eksperter til råds. Eksperter er en gave til samfundet. Eksperter med netop den specialviden I mangler, er derfor en oplagt mulighed for at få netop den viden I ikke selv har. Jeg er ekspert i tidsånden, fremtidens mennesker, fremtidens forbrugere – deres holdninger, handlinger, præferencer og idealer .
Med andre øjne
Reproduktion af meninger, holdninger og traditioner er uundgåeligt i en hver kultur, branche, forening eller virksomhed. Derfor er det indimellem tvingende nødvendigt, at invitere andre og fremmede øjne indenfor nødvendig at blive provokeret. Det gælder om, at se verden med nye øjne og få syn for egne begrænsninger og de mange mulige succeser der venter i fremtiden og måske ligefrem ligger lige til højrebenet. Ind imellem er det svært at se skoven for bare træer?