–       Gyldne muligheder for dansk landbrug eller global katastrofe?

 Alt mens antallet af mennesker på kloden vokser – forandre resten af verden sig også. Det gælder ikke mindst folks fødevarepræferencer, landbrugets produktionsmuligheder og tidens værdier.

Er du i fødevarebranchen , er du næppe i tvivl. Vi bliver 9 milliarder mennesker i 2050. Ikke 8 milliarder – ikke  10 milliarder – nej 9 milliarder helt præcist.

Verdens befolkning vokser p.t. med 75 millioner mennesker årligt. Og ikke nok med, at vi bliver flere mennesker på kloden, flere bliver højst sandsynlig også rigere. Og med rigdommen følger ny efterspørgsel efter andre typer af fødevarer. Sandsynligvis bøf, brød og burger. Det som vi spiser i vesten. Altså potentielt gyldne muligheder for dansk landbrug.

Hvad der dog i den sammenhæng er værd at bemærke er, at de 9 milliarder jo kun er et tal – kun en prognose[1] fra FN[2]. En prognose der vel og og mærke estimere et mulighedsrum på mellem 8,3-10,9 milliarder under en række givne forudsætninger.

8, 9 eller 10 milliarder who cares? Så lad os holde fast i de 9 milliarder, som i debatten ikke længere synes af være et sandsynlig tal, men derimod et sikkert tal. Et ikke udfordret faktum, som ganske ukritisk fremføres som var det så sikkert, som solen går ned.  Alle der har fuldt virakken om de  9 milliarder kender hele debatten der følger i kølvandet -Er der nu er mad nok til alle?  Tvinges vi på vand og brød – fårekyllinger eller fake meat?  Og står vi foran krige og hungersnød, som konsekvens af en fremtidig alvorlig fødevaremangel?

Eller er der tværtimod tale om en enestående mulighed for landbruget, specielt i et land, hvor det altid regner. Står vi foran en grøn revolution, der endelig kan give dansk landbrug guld på kistebunden? Får vi nu mulighed for at levere endnu mere mad til hele verden – skinker, smør og verdens sikreste mælkepulver til specielt de mange nye indere og kinesere?

En spændende debat, men også en debat der synes at foregår i en noget ensidig diskurs med et meget snævert udfaldsrum i betragtning af, at fremtidens helt utvivlsomt er usikker.

Jovist, er de 9 milliarder mennesker et ganske plausibelt tal, men det er stadig KUN en prognose. Altså usikkert. Og hvorvidt der så i 2050 vil være mad nok til alle, – vel og mærke vestlig mad, er som sådan et godt og relevant spørgsmål? Problemet er bare, at usikkerheder bliver gjort til fakta, alt mens man i debatten ”glemmer”, det ikke KUN er antallet af mennesker der forandre sig. Det gør resten af verden også – fødevarepræferencerne såvel som landbrugets produktionsmuligheder også.

Nye fødevarevaner

Hvorom alting er. Det er IKKE sikkert, at vi bliver 9 milliarder mennesker. Til gengæld er der historisk evidens for, at folk holder op med at få mange børn når de bliver rigere. Ikke, at de begynder at spise bøf, brød og burgere. Og hvis, vi i givet fald vi alligevel ender med at blive 9 milliarder mennesker er det langt fra sikkert, at de vil spise vestlig mad. Den vestlige diæt er næppe den sundeste. Kig på alle de fede mennesker.  Læs statistikkerne eller tænk tilbage på dine kulinariske oplevelser  i Thailand? Og kan man ikke også formode, at videnskaben i 2050 ved langt mere om, hvilken mad der er sundt og nærende, end vi ved i dag?  Og hvad med effekten af selftracking? – når mennesket inden længe kan moniterer dagens energioptag i forhold til helbred, ydeevne og personlig velbefinde og pludselig indser, at de fleste ville få det meget bedre ved at indtage langt færre og ganske andre kalorier end bøf, brød og burgere.

Optimering af fødevareproduktion

For slet ikke at tale produktiviteten i landbruget? Det er et historisk faktum, at landbruget har formået at forbedre produktiviteten betragteligt gennem tiden. Lad mig blot nævne et par eksempler. En gennemsnitlig dansk malkeko har forøget produktionen med 55% de sidste 30 år. Ligesom der i samme periode er sket en fordobling af producerede grise pr. års-so. Mon fremtiden stopper her? Nej vel? Nyere forskning konkluderer fx, at man ved at reducerer frygt blandt dyr, kan forbedre fertilitet, vækstrater og immunforsvar, hvilket i koens tilfælde kan give en forøgelse på 5% pr. år. Og i Quatar er netop påbegyndt et større projekt med opdyrkning af ørkenen i håb om at reducerer landets fødevareimport fra 90%-60% og det samtidig med en minimering af vandforbruget med 30%.

Er der plads til 16 milliarder mennesker i verden?

9 milliarder mennesker eller ej?  Set i historiens bakspejl og med en positiv tro på fremtidens, er jeg ret sikker på, at verden godt kan producere mad nok til 9 milliarder mennesker i 2050. Altså såfremt, at det er det, som man vitterligt ønsker. Der er altså masser af gyldne muligheder for dansk landbrug, hvis ellers de er klar til at tænke innovativt og se fremtidens muligheder.

Men når det er sagt, vil jeg også meget gerne have lov at udfordre tallet på de 9 milliarder mennesker i 2050. Et tal som meget vel ifølge seneste FN-prognoser højt estimeret kan ende på 16 milliarder i år 2100.

Skal vi virkelig være så mange mennesker? – Er det i menneskehedens interesse, at blive ret mange flere? Kan jorden rumme 9 eller 16 milliarder mennesker eller er vi på vej mod en katastrofe?

Hvorfor ikke begrænse antallet af mennesker i verden – fremfor at skaffe mere mad? Jordens allerede 7 milliarder mennesker synes jo at være rigeligt. Overbefolkning, forurening, mangel på vand, fællede regnskove, tørke og hungersnød er alle eksempler der taler for sig selv. Problemer som på sigt, meget vel kan være langt mere livstruende og problematiske end manglen på fødevarer.

Hvorfor tør ingen røre ved dette spørgsmål? Hvorfor fylder den dagsorden ikke i debatten? Og nej,  når jeg siger begrænsning af verdens befolkning så forestiller jeg mig bestemt ikke nogen form for holocaust lignende metoder, at skyde alle over 60 eller tvinge folkeslag ind i et-barns politikker. Slet ikke. Nej, jeg tænker og håber på, at vi i de lande med eksplosiv befolkningsvækst kan hjælpe folk til at få nogle bedre livsbetingelser der gør, at de helt af sig selv vælger at føde færre børn, for til gengæld at tage sig bedre af dem de får og på sigt få et bedre liv.

Hvad hjælper det, at vi kan skaffe mad nok til 9 eller 16 milliarder, hvis økosystemet samtidig er smadret? Spørgsmålet handler ikke kun om mad.

Birthe Linddal, Indehaver af: Food Future konsulent, forfatter og foredragsholder.