Kropsfokuseringens manifestation i den moderne verden

(Fremtidsorientering 2002)

Drømmen om den perfekte krop er blevet et af tidens store idealer. Stadig flere lader deres liv præge af drømmen om det ideelle. Kroppens ultimative skønhed er et af tidens populære idealer – man ser det i reklamer, blandt sultende teenagepiger, modeforretningernes små tøjstørrelser og den tiltagende interesse for kost og motion.

Kropsfokuseringen er blevet populær fordi fysisk velvære er dejligt og fordi mennesket via motion og aktivt brug af kroppen får et forøget velvære. Men alt med måde – når kropsfokuseringen bliver en besættelse eller en konstant påmindelse om at man ikke er god nok, så burde man måske stoppe op og tage idealiseringen og dens manifestation til overvejelse!

Kropsfokuseringens manifestation er tydelig og ses i stadig flere sfærer af livet. Sammen med en indiskutabel herskende sundhedsdiskurs er interessen for kroppen aktuel. Den ene sundhedskampagne afløser den næste og populær magasiner såvel som mere seriøse tidsskrifter prædiker konstant retningslinier for det “rigtige” sunde liv, som var det katekismus. Vejen til sundhed og velvære er så godt som indiskutabel i tiden. Motion, sund kost, frugt og grønt er vejen, alt andet er forkert. Og ja sundhed kan ikke findes hos overvægtige. Hvorimod sundhed hos undervægtige topmodeller, som giver afkald på deres kvindelige cyklus for at holde idealet oppe, ikke får samme opmærksomhed, som den sundhedsskadelige overvægt tildeles.

Idealet om den perfekte krop og måden at opnå den på, fastsættes i nutiden ikke af fagligt lægevidenskab, men i langt højere grad af populær-mediernes fortolkning af videnskab sammenholdt med skønhedsidealet. Dette giver sig udslag i et populistisk billede af et sundheds- og skønhedsideal som værende en bestemt størrelse. Lige netop hende på forsiden af VOGUE, iført størrelse 36 uden et gram fedt på kroppen. Eller den smukke mand, som med nøgen overkrop og markerede ribben minder om at den moderne mand også stræber efter det, der tidligere var en kvindelig besættelse.

Vejen mod den perfekte krop er lang. Adskillige timer og kilometer må tilbagelægges i fitnesscentrenes narcissistiske fællesskab – og ja der kommer stadig flere til, gamle som unge. Foran spejlene kæmper de i maskiner til de er fysisk udmattede og gennemblødt af sved. Der bliver pumpet værdifulde mængder af personlig energi i styrketræningens mange øvelser. Øvelser som langsomt forvandler kroppen og fører en tættere på idealet: – markerede muskler, smal talje og ingen fedt. Et kirurgisk indgreb er måske ligefrem en nødvendighed – blot for at nå et stykke på vej eller have en reel mulighed for at nå et acceptabelt niveau, hvad udseendet angår. Kalorieforbruget bliver nøje kalkuleret i forhold til øjeblikkets aktuelle råd om forbrænding, evig ungdom og risici eliminering.

Individualisering

Interessen for kroppen i en individuel tidsalder betyder, at kroppen er ens eget ansvar, man skaber selv sin krop. Man vælger selv, om man vil være i den sundhedsskadelige farezone eller socialt udstødt. Den måde man ser ud på, opfattes i dag som udtryk for eget valg. Man vælger selv om man vil være smuk eller fed!

Personlig succes år 2002 bliver i højere grad målt og vejet i forhold til fysiske idealer, som f.eks. den perfekte krop og den kontrol man viser ved at have den perfekte krop.

At kropsidealet har fået dette fokus i det moderne liv vidner om et samfund med ændrede normer og værdier. Kropsfokuseringens manifestation er et godt eksempel på, at nutidens moderne menneske har ændret måde at orientere sig på det være sig udfra såvel fysiske som mere symbolske parametre. Fedme-problematikken, den evigt løftede pegefinger og en diskriminering af folk med afvigende kropsmål vidner om en kropsfokusering som vi alle på en eller anden måde er påvirket af – hvad enten det er knyttet til udseendet eller det sundhedsmæssige perspektiv, eller om man vælger at forholde sig passivt eller aktivt til fokuseringen.

Samvittighed

Begrebet samvittighed har med kropsfokuseringen fået et nyt indhold. Efter en fredag eftermiddagstræning, kan man gå på weekend med god samvittighed. Når man siger nej-tak til chokolade, kage og creme fraiche handler samvittighed pludselig mere om personlig kontrol frem for moral. Den gode samvittighed høstes i dag i højere grad ved personlig optimering end ved gestus mod andre. Kropsfokuseringen er et godt eksempel. Vi kender alle tilfredsheden i såvel sjæl som krop efter en løbetur, en træningstime eller et par dage på grøntsagssaft, salat og økologiske æbler. Man har kontrol, man opfører sig som idealet foreskriver! Tilfredsheden er ultimativ. Via en løbetur kan man ligefrem købe aflad, så man kan tillade sig at skeje ud med en god middag lørdag aften.

Den nye religion

Den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud har i bogen; Uro – en rejse i det moderne selv, beskrevet hvorledes han oplever kropsfokuseringen manifestere sig på en måde som kunne ligne religion. Et af kodeordene er kontrol. En kontrol som bunder i en disciplinering af ens omgang med mad og ens evne til at dyrke kroppen. Man former sin krop i forhold til tidens ideal. Kroppen er blevet et redskab til identitetsdannelse.

“Munden og kontrollen af appetitten er blevet det nye organ for symbolsk at markere selvkontrol. Evnen til en jomfruelig omgang med kosten bliver det nye symbolske udtryk for renhed og den separate krop” (Skårderud 1998 s. 388)

Idealet om den ungdommelig krop er ifølge Finn Skårderud et symbolsk udtryk for angsten for at ældes og fastholdelsen af evig ungdom. En fastholdelse som rent praktisk betyder at ingen vil være voksne og derfor er kropsfokuseringen også symbol på en fastholdelse af noget umuligt og manglen på voksne, der lader alderen skabe differentieringen. Spise-forstyrrelsen er kropsfokuseringens manifestation i yderste konsekvens. Kroppen og kontrollen af kroppen bliver det primære for til sidst totalt at overtage individets handleevne.

Etnolog Signe Mellemgård påpeger hvorledes kropsfokuseringens manifestation viser sit sande ansigt i paradokser. Stadig flere bliver federer og federer mens flere samtidig bliver tyndere og tyndere. Salgstallene for cola og chips vokser i takt med at salget af frugt og grønt forøges. Kropsfokuseringens paradokser ses tydeligt i den sociale differentiering. Kropsfokuseringen manifesterer sig paradoksalt forskelligt i forhold til sociale mønstre. Fede mennesker tilhører i stigende grad de ringest stillede sociale grupper. Mens de undervægtige kropskontrollerende findes blandt de ressource stærke veluddannede.

Fedme på den offentlige dagsorden

Fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen påpeger hvorledes kropsfokuseringen er blevet et væsentligt punkt på den sundhedspolitiske dagsorden. Fedme er en økonomisk belastning for staten og efter som der stadig bliver flere overvægtige, er fokuset øget kraftigt de seneste år. De nyeste undersøgelser (Statens institut for folkesundhed) påpeger at op mod halvdelen af den danske befolkning er overvægtig og ca. hver tiende direkte fed.

Alle undersøgelser konkluderer at “helbredelse” af fedme nærmest er umulig. Det er de færreste overvægtige der opnår et vægttab, som formår at holde det i længere perioder eller for altid. Langt de fleste falder tilbage i deres overvægt, kun 10% slipper af med deres fedme for altid. Fedme skal ifølge dansk adopositasforening ses som en kronisk sygdom. Derfor vælger man i dag fra statens side at sætte de fleste kræfter ind på forebyggelse. Denne holdning er der videnskabelige gode grunde til. Fede mennesker har generelt dårligere livskvalitet, bliver oftere deprimerede, ensomme eller ekskluderede, ligesom de har stor risiko for livsstilsrelaterede sygdomme. Tilsammen betyder det større offentlige udgifter og mindre velvære.

Fagre nye Verden

Intet tyder på, at kropsfokuseringen vil blive mindre i den nærmeste fremtid. Ønsker man at leve op til idealet, kan man lige så godt starte i morgen. Frugt og grønt samt en times hård motion om dagen er opskriften.

Dog er der måske håb for, at man i den nærmeste fremtid vil få flere muligheder for at “snyde” sig til den perfekte krop, eller i alt fald få lidt hjælp.

Den plastikkirurgiske lægevidenskab er under kraftig vækst i øjeblikket og man opnår stadig flere og bedre resultater. Der er en stigende interesse fra kvinder såvel som mænd, for at få pyntet lidt på realiteterne via et kirurgisk indgreb. Det er i dag fuldt ud accepteret – og der sættes ikke spørgsmålstegn ved kirurgisk indgreb, som at få flyve-øre lagt ind til hovedet, eller få en for stor barm gjort mindre. Ligeledes er det blevet en hverdagsbegivenhed at møde piger med købte kunstige flotte bryster. Måske er vi allerede om 5 år, nået dertil at det bliver “forkert, ulækkert eller anderledes” at gå rundt med små bryster, fedt på inderlårerne, rande under øjnene, når disse laster jo nemt kan fjernes ved et mindre indgreb? Hvem ved om plastikkirurgiske indgreb i fremtiden vil blive så naturligt som hårfjernelse er i dag! Næppe et helt urealistisk scenarie.

I fremtiden kunne andre veje til den perfekte krop, måske være: mere functional food, medicinske løsninger, motion på arbejdspladsen eller en personlig sundhedshjælper chip, som dagligt rådgiver og tjekker ens heldbredssituation. Og hvis man de seneste dage har spist forkert og det for øvrigt er lang tid siden man har motioneret, så ville sundhedshjælperen skride ind og kræve ændret adfærd omgående.

Kilder:

1. Kroppens Natur, Signe Mellemgåaard. Tusculanums forlag 1998, København.
2. Det må Godt føles rart, Terje Nordberg Gyldendal 2000, København.
3. Uro – en rejse i det moderne selv, Finn Skårderud , Tiderne skifter 1999.
4. Den tænkende krop, Bobby Zacheriae.
5. Ugeskrift for læger 28. januar 2002.
6. Adipositas foreningen
7. Statens institut for folkesundhed.