If you have a garden and a library, you have everything you need (Ciero)

Naturen er moderne. Den rå, vilde og uspolerede natur. Trods galoperende urbaniseringen og storbylivets mange cool facetter, synes svaret på mennesket lykke stadig at findes derude – ude i naturen et sted.  Og selvom det moderne liv ofte foregår langt fra naturen, synes  hangen til det ”naturlige” kun at blive endnu mere interessant. 

Stenbroen er ved at sprænges af længsel efter natur. Også byboer vil have æbletræer, frilandsæg og friskpresset saft. Men når folk ikke længere lyster at bo ud i naturen – hvorfor så ikke lade naturen komme til  byen. Høns på taget, salat i altankassen og træer i stuen – alt synes muligt. Naturen kan vel tilpasses så den er, hvor vi gerne vil ha´ den. Velkommen til en epoke – en tidsånd stærkt præget af en spirende urban natur-romantik.

Du kan sikkert sagtens genkende tendensen, og de mange daglige henvisninger til ”naturlighedens” frelse. Tidstypiske eksempler er der nok af. Det er næsten som om, at det moderne menneske slet ikke kan få nok – nok af naturen og det ”naturlige”.  Tjek månedens livsstilsmagasiner, naturen fylder godt billedeligt som værdimæssigt. I diverse sammenhænge synes naturen ofte at være svaret. Men er naturen vitterligt blandt menneskets inderste længsler i år 2014, og hvis, hvad er det overhovedet for en ”naturlighed” der refereres til? Og hvis længslen efter det ”naturlige” nu stak så dybt, hvorfor triumferer urbaniseringen så, mens smukke haver svinder hen og ingen længere gider bo derude – helt derude, hvor naturen er, vinden bider og videnskaben ret entydigt fastlår, at både børn, høns og æbletræer lever længst, bedst og mest ”naturligt”?

 En drøm om en livsstil

Vejrbidt og med løst hår går familien hånd i hånd ned gennem rækkerne af æbletræer på en smuk sommerdag i en paradisisk plantage et sted helt ude ved vandkanten på det nordlige Lolland. Vi er i et af sommerens smukke livsstilsmagasiner. Der er spande og kasser der bugner af frisk frugt af egen avl. Smukt sat i scene på den bare muld. En vis realisme trænger sig dog på. En spade i jorden vidner om, at alt har sin pris og at æbler i kassevis, ikke kommer helt af sig selv. (Mad og Venner Juli 2014)

Videre på de kulørte sider er der er friskopgravede kartofler af forskellige sorter, lagt ud på beton look-a-like naturlig granit. Mens hovedartiklen handler om en kok som har ladet skægget stå, og nu giver pokker i storbyens travled og koketteri for til gengæld at blive et med sig selv.  Vi er på Henne Kirkeby kro – midt i naturen – ved klitterne – Filsø og Vesterhavet, hvor den kendte kok Poul Cunningham huserer.  Billederne taler for sig selv. I en enorm, velholdt og frodig grøn køkkenhave går han rundt og er noget så udansk som tilfreds. En friskfanget Pigvar er lagt på grillen. Rå, smuk og fuldendt som den er, ligger den der, på side 66  i al sin skabelses pragt på et simpelt bålsted af natursten ”naturligvis”. (Mad og Venner Juli 2014)

På næste billede ligger han ned, Paul. Ligger på træbænken i haven og tager sig et tiltrængt hvil. Han elsker livet derude, hvor blæsten har fat. Han nyder roen og den friske luft. At flytte fra storbyen og ud på landet er en af de bedste beslutninger han nogen sinde har truffet. Ikke et sekund savner han det hektiske og fashionable kokkeliv i København. Tidligere var han stresset, nu er han lykkelig og med egne ord, ikke mindst blevet både en bedre far og ægtemand ved at flytte ud og komme tættere på naturen. Naturen var svaret.

Naturromantik 2014

Listen af tidstypiske historier og folk der længes, drømmer om, og dyrker naturen og trangen til det ”naturlige” er lang. Vi kender alle Bonderøven, Anne Mad, Nak og Æd, Søren Ryge og Claus Meyer rundt på tur.  Men også B. S. Christiansen drager ud i den vilde natur for at få det moderne fejlslagne menneske til at mærke sig selv og dets indre styrke. Det handler om at komme på ret kurs igen. I naturen og med vores iboende ”naturlige” kraft kan mennesket udrette selv det mest utrolige, potentialet er enormt.

Og naturen er smuk, overordentlig dekorativ og dramatisk. Rig på farver, mønstre og former. En skovbund, en vandkant med glinsende muslingeskaller og en have fyldt med smukke blomster sætter ofte scenen. Naturen – og pt. helst den vilde og utæmmede af slagsen, er den perfekte kulisse for tidens drømme;  cool gastronomi, en strømlinet beton villa eller en kvinde der endelig har fundet sig selv. Ligegyldigt hvad – stramt eller blødt – menneskeligt eller materielt tager det sig alt sammen overordentlig smukt ud i et lyngklædt klitlandskab, i et vildnæs eller i et grønt bakkedrag. Og ikke alene er naturen prægtig, den kan mere end det. Naturen synes i den grad også at være svaret på folks inderste længsler i år 2014. Det der får det hele til at falde i hak. Om ikke konkret i eget liv nu og her, så i det mindste i drømmen.

Det handler om det væsentlige i livet. Handler om det der for alvor gør én lykkelig og de rammer, hvor lykken trives bedste og penge ikke gør forskellen. I naturen gør du selv forskellen. Drømmene handler ofte om noget tættere på naturen, end der hvor man allerede er, i byens små lejligheder eller i forstadens villakvarterer med begrænset udsyn og masser af moderne fornødenheder. Det handler om; havudsigt, frisk luft, adgang til strand og skov – fred og ro – vidder og udsigt. Det handler om de gaver naturen gavmildt skænker år efter år; solskin og sne – forår og efterår – kirsebær, krydderurter og horder af fasaner til at spise eller bare kigge på.

Natur-romantikkens morale synes konstant; lykken findes i naturen, den vilde, oprindelige og uforarbejdede natur. Det naturen skænker er godt, rent og ikke mindst sundest for mennesker såvel som kloden selv. Mens alt det kunstige og moderne – alt det ”unaturlige” materielle, kemiske og forarbejdede ikke er er det. Nøjagtig som shopping, konkurrence og tidens konstante behov for personlige selviscenesættelse ikke er det der gør folk lykkelige i længden. Naturen stiller sig ikke an.

Et lækkert dansk livsstilmagasin koster omkring  60 danske kroner. Men trods den høje pris punger et utal af forbrugere alligevel ud for at følge med, holde fast og se, hvor godt det hele kunne blive. Det gælder om at holde sig ajour med det mulige potentiale.  Og netop på livstilsmagasinernes smukke sider og i tidens idealer spiller naturen og iscenesættelsen af samme, en stadig større rolle. Skulle vi alle leve som i magasinerne, var der ingen haver fyldt med granitskærve, plastiklegetøj og golde flisebelægninger. Ingen slam-mad af unaturlig herkomst, blå smølfe-drik og ost på tube. Ingen bilkøer, linoleums gulve, Round up og lykke i Lalandia.

Moderne mennesker er sunde og naturlige mennesker

Tidens idealer – livstilsmagasinernes taler for sig selv og dikterer skønne ”naturlige” mennesker uden for meget make up og helst på flade sko med bare tæer. Smukke kvinder med langt løst hår der sysler med haver og dyr eller egne grænser, og mænd med fuldskæg som ”slider” på den fashionable måde med lidt brændekløvning, triatlon eller bjerg-klatteri.  ”Naturlige” mennesker med prioriteterne i orden som bader i havet, løber i skoven, bygger huler, plukker bær og er sammen.

I år 2014 er moderne mennesker lig med sunde mennesker og naturen synes pr. definition at være sund. En livsstil i og med naturen er en sund livsstil. I år 2014 er det super cool at cykle over bjergpas, svømme i kolde have og sove udendørs. Super cool, at samle svampe, holde varmen ved fåreskind og have gulve af rigtig træ som knirker og kan holde i generationer Mens det er minus cool at være lad og blot sidde på sin flade og storforbruge uden evne til at klare sig selv og kaste sig ud i naturens elementer. Alle kan forbruge, drikke drinks og se tv, til gengæld kræver en bjergtop, en urtehave eller en dukkert under isen, mod, kunnen og flid. Noget de færreste magter i år 2014. Mennesker vil så gerne ha´ det, de ikke kan få.

Moderne ”naturlige” mennesker spiser ”selvfølgelig” også ”naturlig” mad, raw food, dyr fra friland, vildt, hjemmebagt brød, gerne af friskkværnet mel, bagt i en steenovn i haven. Mens de holder fest udenfor på skønne sommeraftenener i gode venners lag ved langbordet i skyggen med direkte reference til Krøyers Hip, Hip, Hurra.  Alt mens børnene boltre sig frit i udfordrende leg under åben himmel. Udebørn er sunde børn. Sunde børn er aldrig syge. Leg i naturen styrker motorikken og simultan-kapacitet på sigt.  Naturens børn er altså vinderbørn. Og ja det er muligt, at dette kun forbliver en drøm, men netop drømme og idealer er det der tegner tidsånden og flytter præferencer og værdier.

Ser vi på de mest moderne – the first movers og tidens tendenser er det klart, at naturen er et must i år 2014. Tidens idealer om det gode liv peger entydigt ud i naturen, hvad end den skal være rå og landskabelig eller serveres som friskpresset ingefær-brændenælde-æble juice på terrassen i metropolen. Der skal være plads og rum til at boltre sig og være sig selv.

Naturen er også frihed, frihed til blot at være til og nå frem til det mest essentielle ved livet.

IDEAL OG VIRKELIGHED ER IKKE DET SAMME

Men en ting er drømme og idealer – noget andet er virkelighed. For alt mens folk drømmer, og livstilsfotograferne fotograferer klippevægge, mynteblade og kildevæld og folk vælger naturen til når de køber økomælk, grøn te og ferierejser – fjerner vi mennesker os også i stadig højere grad fra den natur vi drømmer om, længes efter eller iscenesætter os i. Dag for dag bliver der mindre natur i verden –  mindre biodiversitet,  færre sommerfuglearter og færre fisk  i havene. Dag for dag ryddes der regnskov til fordel for den økonomiske vækst og billigt grisefoder samtidig med, at folk flygter fra landet og naturen – til fordel for storbyens muligheder og økonomiske frihed. Og alt det paradoksalt nok samtidig med, at naturen og det ”naturlige” bliver et stadig stærkere ideal, hvad end man ønsker den – naturen – i sin shampoo, som dun i dynen,  på sin morgengrød eller som et guddommeligt  landskab derude et sted.

Ta´ til New York eller bliv bare hjemme i lille København og se, hvordan steenbroens er ved at sprænges af længslen efter mere natur. Der, i den evige skygge, hvor solen sjældent når ned, planter de løs. Mens beboerne boltrer sig i løb i parker og anlæg og springer i havnen og bader, alt mens de lader deres børn vokse op og løbe rundt i byens grønne rum som var de reelt derude i naturen et sted – i Paradis. Inden længe fyldes Axeltorv med køer, høns og gæs hver eneste lørdag, så man også selv kan malke sin mælk, fange sin gås eller plukke sin høne.

Men storbyen er ikke naturen – selv den moderne grønne storby er langt fra Paradisets have. Storbyen er stadig larmende, stressende, forurenet og nogle steder farlig, mørk og beskidt.  Og det er muligt, at det er fedt med en urban have på toppen af karreen, men ”naturligt” og økologisk bæredygtigt er det ikke. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at haver kræver mange timer, megen omsorg, snilde og kunnen for at bære frugt.

Men alligevel vil folk bare gerne lade som om,  når nu det reelt er Paradis de drømmer om, alt mens de samtidig ønsker metro, fitness, casual fast food, ligesindede og jobmuligheder inden for rækkevidde. Det er der i dette skisma mellem drømmen om naturen og Paradis på den ene side, og det moderne menneskes hang til storbyliv, magelighed og rationalitet på den anden, at tidens natur-romantik har sit udspring. Og det er netop i dette skisma, at man skal forstå tidens store længsel efter det ”naturlige”, haven, jorden og der hvor vi kommer fra. Folk vil så gerne have det, de ikke kan få.

En trang der som vist på reklamernes og livstilsmagasinernes smukke sider i praksis bliver omsat til diller, modetrends og æstetiske udtryk, hvor naturen og det ”naturlige” synes at være kernen og en essentiel del af indholdet, kvaliteten, budskabet og meningen med det hele pt.

NATUREN I MADEN

Naturen som svaret har unægteligt også været et afgørende argument i de sidste 10-15 års fødevarerevolution, hvis klare sigte har været bedre mad og i særdelshed mere ”naturlig” mad. Mad er vel ”naturlig”? – eller i det mindste så ”naturlig” som det overhovedet kan blive?

Den ”naturlige” versus den ”ikke-naturlige” mad, er et af tidens store issues når det gælder vor tids sværdslag om den ”rigtige” eller ”forkerte” mad. En kamp der meget let kan skille mennesker og sætte meninger og følelser i spil. Og netop her har vi forklaringen på, hvorfor et af verdens største mejerier gerne vil tættere på naturen. Tidens idealer og i særdelehed fødevareidealer handler om naturen. Og hvilket firma vil ikke gerne slå sig op på tidens idealer. Definitionen af ”naturlig” kan selvfølgelig diskuteres, men hvis bare det virker kan selv retorik gøre en forskel økonomisk, værdimæssigt og i praksis. Sproget skaber også virkeligheden.

Idealet, drømmen, livsstilsmagasinerne, nogle forskere og en masse moderne forbrugere –  (dog langt fra alle), men særligt de veluddannede, ofte i byerne, har truffet valget; jo mere ”naturlig” maden er, jo bedre. Jo mere ”naturligt” et liv dyrene og planterne har – jo bedre og sundere mad. Det er dog langt fra alle der er enige, i hvert fald i handling.  Mange forbrugere  er stadig fuldstændig ligeglade og sparer hellere 5 DKK pr. bakke æg fremfor at sikre hønen muligheden for et mere ”naturligt” fritgående liv ved at købe øko-æg. Og de fleste bønder, dem der producerer maden, forstår heller ikke, hvad de fabler om. Hvad er det for en ”natur” de taler og drømmer om? Er det den der var der for 10.000 år eller for blot 50 år siden? Og hvorfor er det lige, at høner skal gå under åben himmel? Det er jo ikke nemt med 10.000 af slagsen. Hvad skal det til for? Og spørger man forskerne får man heller ikke noget entydigt svar, for naturen er jo ikke bare god. Også i naturen findes der gift, fjender, ødelæggelse og død og hvem ved for alvor, hvad en ko eller en høne tænker og føler?

Men på livstilsmagasinernes flotte sider, i tidens mode og i de moderne fødevareidealer og blandt landets kulturelite er der ingen tvivl. Køer har det bedst under åben himmel og grise og tomater ligeså. Jo mere naturlig – jo bedre er maden. Også i fødevaresammenhænge synes naturen pt. at være svaret.

NATUREN I SUNDHEDEN

Også jagten på evig ungdom og skønhed kædes i disse år konstant sammen med det sunde liv.

På stribe har skønhedsindustrien droppet kemien til fordel for naturen. Naturlige æteriske olier – rosen, lavendel eller pebermynteduft. Naturlige antioxydanter medvirker til at nedsætte hudens naturlige aldringsproces.  Nøjagtigt som frisk tang og saltvand hjælper den smukke tein på vej og havbade styrker blodomløbet. Mens mineralsvampe skabt at 100% ”naturlige” rå silkefibre fyldt med mineraler, vitaminer og aminosyrer kan anbefales, hvis sigtet er en yngre hud. Friskpressede juicer all natural and pure renser dig indefra og booster dig med vitaminer, livskraft og sunde nærende kalorier. Mens friske fisk, så vilde som muligt, bidrager med sundt og naturligt fedt til hjernen. Spis nødder og avocado, de er blot få eksempler på ”naturligt” super food – kærkomne håndsrækninger i bestræbelserne, hvad end det gælder skønheden, sundheden eller det gode lange liv.

Og dette er kun begyndelsen, de ”naturlige” skønhedsbrands har stafetten pt. og der forskes som aldrig før i, hvordan og hvorledes man ”naturligt” eller så ”naturligt” som muligt kan sikre ungdommens skønhed, styrke og vitalitet og på den måde sikre evig ungdom.

I dag er det kun de hippe der, hver morgen presser juice af sølvbeder, æbler og ingefær og spiser agurke-mynte suppe til frokost. Men lige om lidt får du det også til konfirmation og på morgenmads-buffeten på hotellet. Traditionelle snacks som is, kager og sodavand vil i stigende grad blive erstattet af sunde friske juicer, shots og smoothies og det både for sundheden og skønhedens skyld. Skønhed kommer indefra.

 NATUREN I BYEN

Men natur-romantikken til trods. Så flytter tidens moderne unge mennesker paradoksalt nok ikke ud i den natur, som de drømmer om, og ellers sætter deres store lid til i så mange andre sammenhænge. Jovist skal bleerne til børnene, cremerne, maden, shampooen, vaskepulveret, juicen, kødet, mælken, bomulden, møblerne, byggematerialerne, ferien, cyklen og livsstilen helst være så naturlig som mulig, så bæredygtig som det lader sig gøre. Men livet i byen trækker alligevel I en sådan grad, at livet tættere på naturen fravælges.

I stedet bliver de unge hængende i byen og skrotter realiseringen af drømmen om have, natur og frisk luft til børn og sunde sjæle, til fordel for byens mange muligheder. Hvilket dog slet ikke er det samme som, at de ikke elsker naturen og stadig har den som ideal. Livet er bare ikke så enkelt. Og derfor vinder rationaliteten endnu engang over følelserne. Studier indenfor bo-sætningsstrategier vidner om, at mange unge egentlig gerne ville flytte ud, men når det kommer til stykket vælger de alligevel rationelt. (Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Red. Gunnar Lind Hasse  Svendsen. Syddansk Universitstforlag 2013)

Det handler om muligheder for job, anerkendelse, og muligheden for at bo blandt venner og ligesindede. Selvom naturen er drømmen; smuk og dejlig, særligt på billeder, så er den samtidig også fremmed og farlig, besværlig, arbejdskrævende, råkold og fyldt med myg og andet kryb. Og hvad stiller man lige op med naturen, når man pludselig står der og den ikke længere bare er et landskab at kigge på, et billede eller en drøm? Hvordan tæmmes den og holdes i skak? Og hvad stiller man op med ensomheden, vidderne og manglen på mennesker omkring én? Hvad foretager man sig derude ude i klitterne eller oppe i bjergene dag efter dag? Og hvordan med haven, ribsene  og fårene. Hvordan sikre man, at der rent faktisk kommer æg i reden og æbler på træerne? Naturen skal helst ikke blive for ”naturlig” og for barsk, og derfor fravælges den som regel når det virkelig gælder. Dybere stikker længslen efter naturen og det ”naturlige” altså heller ikke. Folk bliver hængende på behaglig afstand af myg, ko-lort og ukrudt der breder sig.

Men hvorfor så ikke få svar på nogle af ens længsler, ved at få mere natur til byen. Hvorfor ikke lade naturen komme til byen, når nu det moderne menneske ikke for alvor vil ud i naturen?

Der plantes som aldrig før i byen, hver en åben plet kan bruges. Moderne mennesker elsker at være udenfor. Det er i byen man mødes og hygger sig.  På cafeer, torve, hjørner og pladser man hænger ud og finder sammen og netop derfor, skal der også være rart, frodigt, sundt og grønt. Derfor plantes der i øjeblikket  træer, blomster og haver, hvor end der er en ledig plads. Der plantes på cafeer og i modebutikker. Plantes indenfor såvel som udenfor. Det ”naturlige” giver stemning og liv. Folk vil gerne være, hvor der er grønt. Men hvor byens grønne rum tidligere var velfriserede ordnede parker, hvor græsset ikke altid måtte betrædes og linjerne var trukket stramt og lige, er byens grønne rum i dag langt mere anarkistiske, ukrudtsbefængte og demokratiske. Det grønne skal ikke blot være til pynt, men må også gerne bruges til noget mere nyttigt, folkeligt og bæredygtigt. Store tagflader kan bruges til fælles haver og hvorfor ikke have nyttehave i parken? Haver kan opfange CO2 og forbedre øko-systemet. De nye lejligheder har som regel en altan, mens de gamle får dem sat på, så man på trods af storbyadresse alligevel kan plante løs, kigge stjerner og hvis modet ikke svigter, måske have en høne eller to. Og apropos sandkasse, gynger og havebed, måske er der plads på naboens tag? Eller hvorfor ikke bare have det indenfor?

For selvfølgelig vil folk i byen, de moderne mennesker, også gerne have en have, hvad end man kun har en lille lejlighed på 60m2 eller 120m2. Moderne mennesker har svært ved at nøjes.

To planteskoleejere jeg har talt med i forbindelse med denne artikel, fortæller begge, at de pt. oplever en voksende efterspørgsel efter træer der kan gro i byen. Gro på; altaner, tagtarasser, i karnapper eller i stuer. Mange i byen kan ikke forstå, hvorfor æbletræerne dør på toppen af 10. sal eller inden i stuen, når de nu vander dem og gør hvad de kan?

Fremtiden have, er også den lille have i byen, som kan hænges på en væg og trives i skygge eller på tagtarasser med evigt sus. Folk vil have natur, haver og grønne oaser, hvor de er – i byen.

NATUREN I HAVEN

Som tidligere nævnt er det særligt den ”vilde” natur, som er populær i tiden og derfor også den ”vilde” have. Den tæmmede natur, den smukke og velholdte have er mindre populær, medmindre vi taler den frodige urtehave, hvor der jo alt andet lige er grænser for, hvor vildt det hele kan være, såfremt man reelt ønsker friske krydderurter og løg og ærter at plukke af.

Tidens hotte haveideal er derfor også en vild have, gerne en gammel have fyldt med store krogede frugttræer og gamle fyldige staudebede og buske som er så tilvokset, at det næsten ingen arbejde kræver, og haven derfor formår at holde livet og skønheden trods ukrudt og græs der bredder sig.

For det moderne menneske er det super at overtage en gammel velholdt have, da man så har en frodig og blomstrende have i da nogle år, også selvom man ikke passer den. En gammel have er også ofte fyldt med rum og fylde, hvilket gør det muligt at indrette små oaser med krukker, hængekøjer og siddepladser. Den gamle have er også en drøm for en børnefamilie, der gerne vil have huler i træerne, gynger og legerum. Et shelter i hjørnet af haven er hot, nøjagtigt som et bålsted og nogle højbede, så urtehaveprojektet bliver afgrænset let og overskueligt.

Der er dog grænser for, hvor mange flotte gamle haver der findes og er tilgængelige. Langt de fleste danskere har da også kun en tilvokset parcelhushave uden mange frugttræer eller staudebede. For selvom drømmen om naturen, haven og Paradis, som nævnt lever godt og tager sig overordentligt smukt ud på magasinernes glitrende sider, er virkeligheden ofte en anden. De sidste mange år har devisen nemlig været klar; folk vil have haver der er lette at holde.

Derfor bliver der reelt længere mellem de skønne haver i Danmark. Tiden, hvor husmoderen på landet havde store frugtbare urtehaver for at sikre selvforsyningen og smukke blomsterhaver for at udleve kreativiteten og høste anerkendende point ved selskabelige havevandringer er for længst forbi, og der findes ikke længere mange flotte bondehaver tilbage. Selvom der naturligvis er en gruppe entusiaster, som stadig holder fast og ikke er blege for at bruge meget tid og mange penge på at skabe den perfekte have, en skøn oase fyldt med både blomster og frugt. Men fra at haven engang var noget alle med hus havde og gjorde noget ud af, er haven i dag kommet på valg. Nogen vælger helt at lade haven gro fuldstændig til, de fleste blot at have en græsplæne og lidt træer, mens det reelt er en mindre andel der for alvor vælger at gøre noget ud af haven og passe og pleje den med entusiasme og kærlighed. Men for sidstnævnte gruppe bliver haven så også et hobbyprojekt på linje med golf eller cykling. For dem bliver haven en del af deres liv og identitet.

To planteskoleejere fortæller entydigt. At når den moderne have anlægges, er første prioritet, at den skal være nem at holde og at der er god plads til børnenes gyngestativ og trampolin.  Dernæst vil de fleste gerne have, at haven gror til så hurtigt som muligt, og det er derfor populært at købe træer og buske som allerede er et par år gamle. Ofte er det dog sådan, at de fleste har brugt alle pengene på det nybyggede / nyerhvervede hus, og når de så når til haven, starter de med det mest nødvendige, terrassen, som bliver stadig større, dernæst græsset, hækken og et par frugttræer. Og for mange bliver det ved det, mens der også er dem hvor interessen udvikler sig og haven vokser med tiden, men igen er det vigtigt at det er let at holde.

The organic fairy,

Who lived in a tree,

Was at one with the woods,

She was happy and free

Her dress were made,

Of spider web silk.

Her house was of twigs,

And things of that ilk.

She danced in the sunlight,

She bathed by the moon.

She slept in December,

And partied in June