Morgendagens fødevarer er mættet med mening, symbolik og reelle forskelle. Her følger 5 fødevare-temaer der kommer til at præge forbrugernes, og den mest fremsynende del af fødevareindustriens stræben efter fødevarer der belaster kloden mindre mod 2025.

(Dette debat-indlæg er skrevet til Food Culture 29. Maj 2015)

Det er gået hurtigt. I år 1800 var der 1 milliard mennesker på kloden, i dag er vi 7,3 milliarder, som for størstedelens vedkommende gerne vil spise bøffer, flødeis og pizza to go.

Sagen er, at selvom verden godt kan skaffe mad nok til alle, så har det en pris – en miljømæssig høj pris. Og netop derfor ser man i øjeblikket masser af initiativer, som kæmper for nye og mere miljøvenlige produktionsmetoder og grønnere spisevaner. Kort sagt: Fødevarer som belaster kloden mindre.

Derfor vær beredt! Følgende RED-VERDEN-fødevaretemaer  kommer til at fylde meget mere mod 2025.

Plantens kraft – fra animalsk til vegetabilsk

Kostens sammensætning skal ændres så den bliver mere vegetabilsk og mindre animalsk.

Begreber som semi-vegetarer og flexitarer er kommet på Wikipedia, alt imens antallet af veggi-restauranter, veggi-magasiner, veggi-supermarkeder og veggi-kogebøger boomer i alverdens hippe metropoler. Siden 2007 er forbruget af kød i USA for eksempel faldet med 10 procent. Og det anslås, at antallet af vegetarer i Amerika er fordoblet siden 2009. Ca. 5 procent af den Amerikanske befolkning er vegetarer svarende til 16 millioner i alt. I Kina regner man med, at der er ca. 50 millioner vegetarer, i Indien 350 millioner.

Prisen for de årlige 70 milliarder slagtedyr i verden er blevet for høj, og belaster kloden for meget. Derfor ser man netop i øjeblikket et voksende udbud af plantebaserede alternativer på butikshylderne.

Salget af alternative vegetabilske mælkedrikke er stærkt stigende – ifølge forbrugeranalyse-instituttet Mintel steg salget med 36 procent i USA i 2013. Og det Silicon Valley-baserede venture firma Impossible Food, forsker målrettet i nye metoder, som skal sikre plantebaserede substitutter for burgerbøf og æg.

Spar på vandet

Der mangler vand i verden. Vand er en af verdens vigtigste ressourcer.

70 procent af verdens vandforbrug bruges til produktion af fødevarer. Der bliver brugt 125 liter vand til at producere en kop kaffe og 8.000 liter vand til en burger. En ko drikker imellem 80-100 liter vand om dagen.

Der går altså rigtig meget vand til at producere oksekød. Sammenligner man for eksempel et pund kartofler, med oksekød, bruges der 99 procent mere vand til at producere oksekødet i forhold til kartoflerne.

OECD anslår, at omkring halvanden milliard mennesker i dag lever i områder, der er stærkt påvirket af vandmangel. Et tal der vil stige til knapt 4 milliarder i 2050, hvilket vil medføre en global fødevarekrise, hvis der ikke gøres noget markant.

Interessant i den sammenhæng er tankerne bag vertical farming, hvor processen kan styres i en grad, så intet eller kun meget lidt vand går til spilde[1].

Starbucks har de sidste 7 år sparet 23 procent af deres samlede vandforbrug, mens Coca Cola planlægger en besparelse på 25 procent mod 2020.

Stop madspild

En tredjedel af verdens fødevarer bliver ifølge en FN-rapport spildt, hvilket årligt svarer til 1,3 milliarder tons mad. En vestlig forbruger i Europa og Nordamerika har et årligt madspild på 95-115 kg. pr. indbygger[2]. I den vestlige verden foregår en stor del af spildet hos forbrugeren. I de fattigere lande foregår det største spild i logistikken fra høst til forbruger.

LÆS OGSÅ FN-rapport afslører kæmpe madspild verden over

Modernisering og selv små tiltag i produktionen og logistikken i verdens fattigste lande, kan afhjælpe en stor del af madspildet i de områder. Mens omtanke og andre og ny fødevarepraksisser i den vestlige verden forhåbentligt kommer til at nedbringe spildet her.

I Danmark arbejder Coop eksempelvis målrettet på at mindske det store madspild. I 2014 reducerede de madspildet i butikkerne med 10 procent. Mens globale McDonalds har en målsætning om at reducere deres spild fra restauranterne med 50 procent inden 2020.

Plastik – nej tak
To kæmpe ”øer” af plastik flyder rundt i Stillehavet og Atlanterhavet. De er nu vokset så store, at de svarer til knap 700 gange størrelsen af Danmark – og de forurener vores luft, drikkevand og mad. Plastikaffaldet er allerede gået i fødevarekæden som nanopartikler[3].

Størstedelen af plastikken stammer fra fødevareemballage. I Danmark, formår man kun at genanvende 10 procent af al plastik fra husholdninger. Vi er altså det land i Europa der har den laveste genanvendelsesrate af plastemballage.

I Danmark har man desværre ”kun” en plan om, at blot 40 procent af alt plastikaffald skal genanvendes i 2020. Ergo, skal løsningen komme af frivillighedens vej. I USA er det ca. 14 procent af al husholdningsplastik der genanvendes.

Tendensen i de fleste lande er, at folk i stigende grad benytter sig af fast food, take away og ikke mindst flaskevand, hvilket plejer at være det samme som meget mere emballage, plastikemballage.

Flere fødevareproducenter rundt om i verden har dog øje for, at fødevareemballage skal kunne genanvendes. Detailkæden Waitrose i England er en af dem, og de har sparet en tredjedel af deres emballage væk i løbet af de sidste 6 år. Mens Original-unverpackt et nyt supermarked I Berlin, har sparet det mest af emballagen væk. Forbrugerene medbringer den selv.

Lokal bæredygtighed
I dag produceres størstedelen af verdens fødevarer af lande som USA, Kina, Rusland og Europa.

Effektive landbrugslande, som dog næppe i fremtiden vil kunne øge deres udbytte i samme omfang, som man har set det de sidste 50 år. En stor del af fremtidens produktivitetsforøgelse skal derfor ske i de fattige lande, hvor potentialet for vækst og miljømæssige forbedringer er størst.

Det handler om, at fremskridtet i fremtidens fødevareproduktion fordeles mere ligeligt. Meget i den henseende bør fordres politisk. Men også her kan rige og kritiske forbrugere gøre en forskel, ved konsekvent og bevidst at vælge produkter fra verdens fattigste lande til. Nøjagtigt som, at globale fødevarefirmaer kan sætte lokal initiativer i gang i disse land.

Ergo bliver der behov for endnu mere Fair Trade mod 2025. Endnu flere internationale fødevarefirmaer, som vil gøre handel og produktion af fødevarer i verdens fattige lande til den del af deres brand image – en del af forretningsmodellen.

Et eksempel er det London baserede firma Aduna, som har specialiseret sig i at forarbejde den afrikanske frugt Baobab. Og har følgende vision:

“Our mission is to breathe the vibrancy of Africa into the daily lives of people all over the world, creating a virtuous circle that feeds significant positive impacts back to the source.”

 Baobab pulveret anvendes for eksempel til smoothies.

Der er også det mere velkendt juice firma INNOCENT der i samarbejde med en indiske Mango-producenter optimerer produktionen til gavn for miljøet og lokal befolkningen.

Der er mange problemer at løse for verdens fødevareproducerende lande og lille Danmark producerer blot 2 promille af verdens samlende fødevarer. Så vi alene gør næppe den store forskel. Men som en stor dansk erhversmand engang sagde: ”Den der har evnen, har pligten”

LÆS OGSÅ Fremtidens mad skal redde verden 

FAKTA:
Kilder til info i artiklen:
TV: How many can live on planet earth – interessant videoklip om verdens stigende befolkningstilvækst
https://www.youtube.com/watch?v=dN06tLRE4WE

Is 2014 the Year of the Vegan – kommer ind på faldet I kødforbrug og stigningen i antallet af vegetarer
http://www.onegreenplanet.org/news/is-2014-the-year-of-the-vegan/

Fakta om landbrug
http://www.acompassionateworld.org/facts-and-figures/

Salget af alternative vegetabilske mælkedrikke er stærkt stigende – ifølge forbrugeranalyse-instituttet Mintel steg salget med 36 procent i USA i 2013:
http://www.todaysdietitian.com/newarchives/021115p30.shtml

.