Smørstegt sommerkål skal være Danmarks nye nationalret

Danmark skal have en nationalret.  Konkurrencen er skudt i gang og kulminationen falder en dag i det mørke november. Og nej her er ikke blot tale om et smart lille PR stunt fra fødevareministerens side, selvom alt for mange har haft alt for travlt med at hakke ned og pege fingre, fremfor at øjne potentialet i ministerens plan. Nuvel jeg har aldrig været socialdemokrat, og jeg kan sagtens få øje på langt mere effektive midler og politiske tiltag, hvis man for alvor ville gøre en positiv forskel for den danske madkultur. Men når det er sagt, må man jo se i øjnene, at der er langt mellem de nødvendige og mulige revolutioner i dansk politik – ikke mindst fødevarepolitik. Hvem tør sige nej til milliarder? Og hvem i år 2014 er overhovedet villig til at gå hele vejen for det de tror på, og i givet fald betale 5 kr. ekstra for en liter mælk og koens frie liv på græs? Politikere skal jo genvælges og derfor elskes.  Altså er det grundet svære ods i den politiske virkelighed værd at bakke op om ministerens plan. Hvert eneste skridt i den rigtige retning tæller.  Og med fremtiden for øje står det hævet over enhver tvivl, at den danske madkultur, og ikke mindst den bagvedliggende fødevarenation med dens enorme eksport, utvivlsomt kan bruge en opgradering der peger mod fremtiden.

Vi bør derfor hilse initiativet velkomment og være taknemmelige over, at Danmark har fået en fødevareminister som rent faktisk har en mission for den danske måltidskultur. En mission som rækker langt ud over, hvad de fleste forstår. Ministeren selv kalder det begyndelsen på en madrevolution – en revolution der skal få danskerne til at tænke over, hvorfor de spiser som de gør og ikke mindst tale med naboen om det. Maden skal på dagsordnen, måske først og fremmest hos hr. og fru Danmark, men også hos politikere, detailister, kokke, kantiner og dansk landbrug.

Sagen er jo den, at det hele: altså landbrugspolitikken, fødevareproduktionen, eksportmulighederne, økologien, udbuddet i supermarkedet og ikke mindst hønen og landmandens gode liv alt sammen er afledt af den mad vi spiser eller ikke spiser – altså madkulturen. Godt nok eksporterer Danmark rundt regnet 2/3 af den danske fødevareproduktion, men alligevel er udviklingen på hjemmemarkedet afgørende for den innovation og nytænkning som finder sted i erhvervet. Uden en progressiv og kritisk forbrugermasse i Danmark, får Danmark aldrig en guldrandet førerposition på verdensmarkederne i fremtiden. Derfor giver det god mening at sætte den danske madkultur til debat.

Det handler om sult

Men lad os starte ved begyndelsen – det, det hele bør handle om, nemlig sulten. Sulten hos forbrugerne. Hver eneste dag køber sultne mennesker mad for at få energi og kraft til det levede liv. Mad som skal produceres, sælges, tilberedes og fortæres indenfor den fødevarevirkelighed som betegnes som dansk. Altså den danske madkultur. En madkultur som er under konstant forandring. Nuvel den forandrer sig ikke markant fra den ene dag til den anden – ting tager tid – kultur tager tid. Så frygt ikke, at vi skal spise biller og drikke birkesaft i morgen. Men den danske madkultur,  ja hele den vestlige madkultur har forandret sig voldsomt siden årtusindskiftet, hvor vi bl.a. her i Danmark har været vidne til noget nær en revolution. En revolution, som vi dog hverken kan takke denne eller tidligere ministre for, men derimod stærke visionære mad-ildsjæle, ofte fra helt andre brancher. Ildsjæle som havde noget på hjertet når det handlede om mad. Farverige og visionære personager som havde modet til at gå forrest og starte den transformation som har givet os danskere en meget rigere madkultur. Her er tale om en transformation, som i meget høj grad har ramt first-mover-food-segmentet. Altså de kritiske forbrugere med høj kulturel kapital og sans for gode råvarer, mens den i mindre grad har ramt massemarkedet, hvor jagten på stadig billigere fødevarer desværre også er en del af tidens danske fødevarekultur. Og her er vi så fremme ved ministerens nationalrets-initiativ, som forhåbentlig vil resultere i en rigere og bedre dansk madkultur, og det ikke alene for smagen og sundhedes skyld, men også for statskassen og landmandens afregnings skyld.

Ha´ fremtiden fremfor fortiden for øje

Det er altså fremtiden det handler om – en fremtidig bedre dansk madkultur. Og netop fordi det er fremtiden det handler om. Bør man have FREMTIDEN fremfor FORTIDEN for øje, når Danmarks nye nationalret skal kåres. En fremtid, hvor al videnskab ret entydigt peger på, at det vil tjene både menneskers sundhed samt kloden bedst, hvis der bliver spist mange flere grøntsager og knapt så meget kød. En fremtid, hvor folkesundheden kan løftes med mere fuldkorn og lidt mindre sukker. En fremtid, hvor både kalorier og fedt er helt ok, så længe det indtages i moderater mængder og man vælger de bedste og sundest af slagsen. En fremtid, hvor alverdens skikke og krydderier kun gør vores madkultur endnu bedre og hvor nye produktionsformer, kogekunst, innovative metoder og fundamentalt anderledes serveringssammenhænge alt sammen kan bidrage til en langt rigere dansk madkultur.

Grøntsager fremfor kød

Altså bør Danmarks ”nye” nationalret tage udgangspunkt i samtidens og fremtidens madkultur fremfor i fortidens, med retter som dem vores bedsteforældre spiste i det forrige århundrede: kød med sovs og kartofler. I år 2014 bør Danmarks nye nationalret være præget af fremtidens krav til en lækker, sund og ernærende diæt. Krav som for mange danskere allerede er en velintegreret del af den daglige kost. Ta´ fx på højskole eller på en tur rundt i Food Copenhagen 2014 og få syn for sagen, eller spørg i 7eleven, hvorfor de pludselig sælger raw-barer, friskpresset grapejuice og high protein salater langs de danske motorveje – også i Jylland?

Netop fordi, at det moderne køkken efterhånden har så godt fat i mange danskere,  kan det vel også nærmest betragtes som en direkte hån mod fremskridtet og moderne menneskers velovervejede valg, når indflydelsesrige og kendte medier og andre laver lister med forslag til Danmarks nationalret som udelukkende tager udgangspunkt i fortiden. Udgangspunkt i noget der ikke bare er ”SO LAST SEASON”, men nærmere høre hjemme i historiebøgerne: Bøf med løg, flæskesteg, frikadeller, hotdog osv.

Danmarks nye nationalret bør være smørstegt sommerkål

Altså vil jeg gerne med fokus på fremtiden agitere for, at Danmarks nationalret ikke skal være hverken bøf med løg, frikadeller eller flæskesteg med hele svineriet.  Og denne afvisning handler ikke om, at historien skal benægtes. Næ nej, jeg mener da bestemt også, at en kommende dansk nationalret skal have udgangspunkt i en historisk betinget dansk madkultur. Men jeg mener, at vi skal videre – videre ud fra devisen:  respekt for fortiden – fremskridt for fremtiden. Derfor skal Danmarks nye nationalret være: smørstegt sommerkål med bagte rødbeder og helstegt frilandsgris og nye kartofler. Og alt efter sæsonen, kan man jo vælge om der skal serveres en langtidskogt grøntsags-glace eller en hjemmerørt persillepesto til. Bemærk venligst rækkefølgen. Sommerkålen og rødbederne er det primære i retten – sekundært er grisen og kartoflerne. Nøjagtigt som på Danmarks eneste øko-michelin-stjerne-restaurant Relæ, er det grøntsagerne der er i centrum, ikke kødet.

Og med respekt for en historisk stolt sukkeroe-nations hang til sødme vil jeg også gerne slå et slag for de danske røde sommerbær. Så på trods af tidens fedtforskrækkelse og sukkerfornægtelse bør der også være en dessert i nationalmenuen. En lækker, sød, fristende  og velsmagende dessert som man bare ikke kan få nok af. Stærkt inspireret af den danske rødgrød, som vel egentlig var den danske nationalret. Rød smoothie af friske danske sommerbær tilsat hyldeblomst og mynte. Alt efter taljemål eller ugedag kan man så selv bestemme, om der skal skyr eller piskefløde – vaniljeis eller ingenting på toppen. Blot skal man huske, at de røde bær er overordentlig smukke og rige på alt der for alvor er godt. Og ikke at forglemme, så bløder den danske bærindustri voldsomt, så netop de har behov for lidt medvind.